I efterårsferien tilbragte vi en forlænget weekend i Rumænien – i Transsylvanien.
Vi fløj til Sibiu, boede i Brasov og besøgte byen Fagaras samt Grev Draculas slot i Bran.
Jeg havde ikke hørt om nogen af stederne, før vi tog dertil. Men Rumænien skulle vise sig at tage os med storm. For det er godt nok et dejligt land (i hvert fald den lille bid vi oplevede), med flotte, gamle slotte og kirker, idylliske byer, smukke efterårsfarver på bjergene, søde mennesker og som om det ikke er nok, så er alt vildt billigt.
Vi landede fredag aften omkring kl. 18 i en lille lufthavn i Sibiu. Da vi var kommet igennem paskontrollen og forbi toilettet, stod vores kufferter tilbage som nogle af de sidste – der er hurtig levering i sådan en lille lufthavn.
Vi brugte et par timer på at spise aftensmad, få fat i vores lejebil og få handlet til morgenmad til næste dag.
Læs også: Anmeldelse af billeje hos KlassWagen i Rumænien
Og så kørte vi ud af Sibiu. Det var nu blevet helt mørkt. Faktisk var det så mørkt, at Mikkel sad på bagsædet og kiggede ud af vinduet og fandt på sine egne billeder i stjernerne. Måske du kan finde hans stjernebillede af en sko på himlen, næste gang du studerer stjerner ;-).
Der var nemlig meget få landsbyer på vejen til Brasov, og de byer, der var, havde ikke meget lys. Så det var en meget mørk køretur. Vi kørte hele vejen på landevej.
Pludselig lå der en stor, flot oplyst kirke “midt” på vejen.
Vi var kommet til Fagaras – den eneste større by mellem Sibiu og Brasov. Kirken var så flot, at vi lige måtte holde ind og kigge en ekstra gang på den.
Da vi holdt der, fik jeg øje på, at Fagaras’ Citadel – som byen er kendt for – lå lige ved siden af. Så måtte vi også lige køre rundt om det, og se det med lys på.
Oplevelsen var lidt blandet i bilen. Nogen syntes, at det var virkelig flot. Andre syntes, at det så lidt uhyggeligt ud. Vi var jo trods alt lige ankommet til Grev Draculas Transsylvanien.
Vi ankom først til Brasov omkring kl. 23.30.
Næste formiddag kørte vi til Bran Slot. Slottet der er kendt som Grev Draculas slot. I virkeligheden har det ikke rigtigt noget med Grev Dracula at gøre, men de tjener godt på at markedsføre sig som hans slot.
Og slottet er virkelig fint, så vi var absolut glade for, at vi besøgte det. Også selvom vi ikke mødte Grev Dracula.
Læs også: Bran Slot; Grev Draculas slot i Transsylvanien i Rumænien
Resten af dagen og næste formiddag tilbragte vi i Brasov, som er en fantastisk hyggelig by. Og vi fortrødt helt, at vi ikke havde længere tid i byen.
Du kan læse om Brasov her: Brasov – en virkelig hyggelig by i Transsylvanien i Rumænien
Søndag eftermiddag kørte vi mod Sibiu igen.
For vi skulle flyve næste dag om formiddagen. Så vi ville helst ikke skulle køre tidligt om morgenen, i flere timer, for at nå frem til lufthavnen. Derfor havde vi valgt at have en overnatning i Sibiu, så vi var tætte på lufthavnen.
På køreturen kunne vi nu se de små landsbyer på vejen i dagslys.
Jeg synes, at deres gamle huse er så smukke. Vel og mærket, når de er vedligeholdte. Og langt de fleste er desværre ret faldefærdige. Det føltes faktisk noget mismodigt at køre igennem. Flere steder sad der ældre mennesker og kiggede på trafikken. Men vi så ikke mange legende børn eller yngre mennesker i landsbyerne.
På et tidspunkt var der kø igennem en landsby. Men Dennis lagde mærke til på GPS’en, at vi kunne dreje fra og køre uden om køen.
Vejen blev så pludselig til en ensporet grusvej mellem 2 huse – måske det var derfor, at der ikke var så mange andre, der kørte den vej.
Men nu fik vi set lidt mere af denne landsby, væk fra selve hovedvejen. Og der var endnu mere faldefærdigt. Der er godt nok fattigt i Rumænien. Vi havde ellers læst at Sibiu skulle være den rigeste by i Transsylvanien. Men her en time derfra, virkede der bestemt ikke rigt.
Til gengæld stod landsbyens kirke i al sin pomp og pragt og var skinnende nymalet. Jeg har lidt svært ved at forstå den prioritering – at bruge så mange penge på en kirke, frem for på folks eget hjem og tilværelse.
Fagaras – hvor vi kom med til en begravelse
På vores videre vej kom vi igen igennem Fagaras. Og havde denne gang planlagt at gøre et lidt længere stop.
Faktisk havde jeg hjemmefra planlagt, at vi skulle stoppe i Fagaras, fordi jeg på et billede af Citadellet havde lagt mærke til en legeplads, der så ret fin ud. Og det lød da helt perfekt, at stoppe ved en legeplads, så børnene kunne røre sig lidt, når vi var halvvejs på vores 2 timers køretur.
Da vi så legepladsen, var børnene nu ikke så imponerede. De syntes, at det var en “babylegeplads”. Men der gik nu alligevel 30 min, før de ville derfra igen, så helt gal kan den da ikke have været.
Hvis du vil finde legepladsen, så ligger den overfor Catedrala Sfântul Ioan Botezătorul – den store forgyldte kirke, som du ikke kan undgå at se, når du kører igennem Fagaras.
Legepladsen er ikke indtegnet på GoogleMaps. Men Catedrala Sfântul Ioan Botezătorul ligger på et grønt område på GoogleMaps op mod en stor rundkørsel. Og på den anden side af vejen ved rundkørslen, er der et lille grønt område. Der er legepladsen. Du kan nærmest ikke undgå at se den. Og citadellet ligger lige bag kirken.
Normalt er jeg ikke så interesseret i kirker. Men Catedrala Sfântul Ioan Botezătorul var simpelthen så stor og prangende med sine guldbelagte kupler. Så den måtte vi ind og kigge i.
Indeni var den i virkeligheden slet ikke så flot, som vi havde forventet, da vi så den udefra. Til gengæld gik der mennesker rundt og snakkede og drak kaffe. Præsten stod i baggrunden og snakkede med en af kirkegængerne. Ingen tog rigtig notist af os. Så vi tog et par billeder af udsmykningen i kirken og gik lidt rundt.
Pludselig gik det op for os, at der stod en kiste foran alteret. Og det var endda en åben kiste, så vi kunne se ansigtet af den afdøde… Vi stod godt nok et stykke derfra, så vi så ikke personen tydeligt. Men nu følte vi alligevel, at vi var vadet ind i noget, som vi ikke var en del af. Så vi blev enige om, at vi vist havde set rigeligt og gik ud igen.
Dennis og jeg gik lidt mere rundt og kiggede, mens de andre blev ved legepladsen. Vi så en smule af citadellet. Men der var nu ikke rigtig nogen af os, der havde lyst til at gå ind og se selve citadellet, for vi ville hellere hurtigere frem til Sibiu og have lidt tid der.
Vi fandt restauranten “Old Inn-Tim”, som ligger lige over for citadellet. Der endte vi med at spise frokost. Det var en udmærket restaurant/cafe med en hyggelig gårdhave. Og de havde en lille legeplads ude bagved. Det var masser af lokale, hvilket jeg altid tager for en blåstempling af et sted.
Sibiu – byen hvor husene har øjne
Om eftermiddagen ankom vi til Sibiu.
Først tjekkede vi ind i vores lejlighed. Lejligheden lå på en lille ensrettet gade, der var så smal, at da der på tidspunkt var et hårnålesving, måtte vi lave en lille trepunktsvending, for at komme ned på gaden. Vi kunne nu også se på de andre parkerede biler, at det kun var de færreste, der rent faktisk kørte igennem det hårnålesving. For de fleste var parkeret mod ensretningen – for det var meget nemmere at komme ind af vejen, i udkørsels enden.
Husene i Sibiu har nogle sjove tage. Der er udluftningslemme / vinduer i tagene, som får det til at se ud som om, at tagene har øjne.
Sibiu er en hyggelig by. Men vi var ikke lige så imponerede over Sibiu, som vi var over Brasov. Der var simpelthen noget udefinerbart, specielt fint over Brasov.
Sibiu er bestemt også en hyggelig by, med fine torve og flotte kirker. Og havde vi ikke været i Brasov først, havde vi formentlig syntes, at Sibiu var en rigtig fin by. Men der manglede bare lige det sidste fra at Sibiu kunne hamle op med Brasov. Men vi var nu også kun i Sibiu en eftermiddag/aften, så byen fik ikke så meget mulighed for imponere os.
Der var en festival “Romaii Poesia” i byens, mens vi var der. Så søndag eftermiddag gik der et optog gennem byen. Og om aftenen sluttede de af med en stor koncert.
Der var også et lille marked på “Piata Mare” – det store torv. Om det kun var der p.gr.a. festivalen, eller altid er der, det skal jeg ikke kunne sige. Der var en hyggelig stemning.
Men da Benjamin ville købe en bamse for sine egne penge, syntes sælgeren da lige, at han skulle prøve at snyde denne 7-årige dreng. Så han gav ham 2 Lei for lidt tilbage (hvilket svarer til 3 kr.) Men nu var det – uheldigvis for sælgeren – farmor der var ude og shoppe med Benjamin. Og man skal ikke snyde farmors barnebarn, der endda står og betaler med sine egne penge. Så hun fik gjort det forståeligt for sælgeren, at hvis ikke han gav de 2 sidste Lei til Benjamin, så tog hun lige en ekstra bamse med i købet. Det syntes sælgeren alligevel ikke om. Så Benjamin fik sine penge. Sådan Bente!
Vi sluttede aftenen af med at høre afslutningskoncerten til festivalen, for det var på vej hjem til vores lejlighed. Jeg ved desværre ikke helt, hvem det var der sang – jeg har lidt svært ved at forstå det rumænske program for festivalen. Men det var en fin oplevelse, at slutte aftenen med rumænsk sang og dans. Selv børnene blev helt opslugte af det. Faktisk så meget, at Benjamin blev væk fra os. Men opdagede han ikke. Han havde bare sat sig på én af bænkerækkerne for virkelig at kunne nyde koncerten. Og på en eller anden måde var han endt med at sidde mellem et rumænsk kærestepar 🙂 Så vi ikke kunne få øje på ham ved første øjekast. Men alt endte selvfølgelig godt.
Vores overnatning i Sibiu
Vi boede i Timothy’s Guesthouse* (Reklamelink), da vi var i Sibiu. Lejligheden ligger virkelig centralt. 5-10 mins gang så står du på det centrale torv “Piata Mare”.
Det var en fin lejlighed. Faktisk syntes jeg ikke, at det virkede så stor på billederne, da vi bookede den. Men jeg blev faktisk positivt overrasket, da vi ankom. For da jeg nu så den i den virkelige verden, følte jeg, at lejligheden var større, end jeg havde forventet.
Jeg tror nu også, at jeg havde lidt svært ved, at jeg syntes, at dørene på billederne lignende hoveddøre. Så jeg havde hele tiden en følelse af, at sengene stod ved hoveddøren. Men det er altså bare fine værelsesdøre.
Lejligheden består af 2 soveværelser, en stue med en sovesofa, et køkken med et lille tilhørende rum hvor der er spisebord, og et toilet. Vi kunne fint sove 6 personer i lejligheden.
Der er parkeringspladser på vejen lige uden for lejligheden. Og det var ikke noget problem at få en parkeringsplads. Til gengæld var gaden, som tidligere nævnt, meget smal at køre i.
Nøglen lå i en nøgleboks, så det var dejligt nemt, at vi ikke skulle aftale at mødes med udlejer på et bestemt tidspunkt.
Der er meget at se i Transsylvanien
Vi bestilte bare nogle flybilletter til Transsylvanien, fordi de var så billige.
Læs også: Vores review / anmeldelse af at flyve med Wizz Air
Og først bagefter satte vi os ind i, hvad der var at opleve. Det var den helt forkerte rækkefølge, for der er virkelig mange interessante steder. F.eks. ville vi også gerne have overnattet i Viscri, der har en af de befæstede saxon kirker og landligt lokalliv, byen Sighisoara skulle være hyggelig, Rasnov citadel ville vi gerne have set, og så er vi jo endnu ikke begyndt at nævne de flotte bjerge, som vi heller ikke nåede op i.
3 overnatninger var ALT for kort tid til dette dejlige sted. Så mon ikke vi skal tilbage dertil en dag 🙂
Vi var i Rumænien i oktober 2018. Børnene var 6 og 7 år.
*Disclaimer
Vi synes, at det er rigtig sjovt at arbejde på www.enfamiliederrejser.dk. Og vi hygger os med at dele vores families oplevelser, for vi synes, at det er dejligt at kunne hjælpe dig med inspiration til en fantastisk ferie. Derfor bruger vi også gerne rigtig meget tid på denne hjemmeside.
Men når det så er sagt, så ville det da også være dejligt, at tjene lidt på det arbejde og timer, vi ligger i hjemmesiden. Om ikke andet, så et bidrag til en ekstra ferie 🙂
Derfor har vi en affiliate aftale med Booking.com. Det betyder, at hvis du vælger at følge linket fra vores hjemmeside til deres, og gøre et køb hos dem, så modtager vi en lille provision. Men det koster ikke dig ekstra. På den måde hjælper du os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave endnu flere spændende blogindlæg her på siden. Og det takker vi selvfølgelig for 😉
