Vis – vores favorit ø i Kroatien m. smukke strande, historie & små fiskerbyer

Vis_udvalgt_Stiniva_Beach

Øen Vis er vores Kroatiske perle. Det var en af vores bedste oplevelser i Kroatien, fordi der er så mange forskellige ting at opleve, og der er samtidig ikke ret mange turister.
På Vis er der mange helt fantastisk flotte strande, der er idylliske byer og små fiskerlejer og samtidig er der hele den historiske del med militære anlæg fra Jugoslaviens tid.

Vis’ beliggenhed og historie

Vis ligger ud for byen Split, i Adriaterhavet. Her ligger en del øer. Vis er den af øerne, der ligger længst fra fastlandet.
Og det er Vis’ held (og vores). For langt de fleste turister bliver på de øerne, der ligger tættest på Split, og når aldrig helt herud.

En anden grund til, at Vis ikke er lige så turistet, som de andre øer, er på grund af øens historie. Vis blev nemlig brugt til Jugoslaviens flådebase frem til Jugoslaviens fald. I den tid var omkring havldelen af øen lukket for øens beboere. Og det var kun dem, der boede på øen, før den blev til base, der havde lov til at blive boende. Der måtte ikke flytte nye folk til.
Derfor er Vis ikke så langt i at blive turistet, som naboøerne. Og har i stedet beholdt meget af den kroatiske ø-charme.

Der bor kun omkring 3.000 mennesker på den 90 m2 lille ø. Så der er god plads til alle

Strandene på Vis

Vis er fyldt med lækre strande !!! Det er bare at køre en lille tur, så kan du ikke undgå at ramme endnu en lækker strand.

Stiniva Beach

I 2016 blev Stiniva Beach på Vis valgt som Europas bedste strand af “European Best Destinations”.

Vi var ikke nede på selve stranden. Men prøv at se, hvor smuk den er:

Vis_udvalgt_Stiniva_Beach

Stranden ligger i en tidligere grotte. Grotten er så styrtet sammen, så nu er der strand. Men stranden er omgivet af klippevægge, og har kun en lille åbning ud mod havet.

Den nemmeste måde at se stranden på er ved at sejle dertil. Men vi havde faktisk ikke planer om at skulle ned på selve stranden. Vi ville blot se, hvor smuk den var oppefra.

Så vi kørte så langt vi kunne. Derfra var der en stejl, grusvej ned til stranden. Men på Vis er der meget store sten, på sådanne grusveje. Så vi var hele tiden ved at miste fodfæstet på vej ned, p.gr. af rullende sten. Det var bare om at være forsigtig!

Da vi nåede så langt ned, at vi kunne få et godt udkig til stranden, besluttede vi at vende om, for vi havde en aftalte senere på dagen, som vi skulle nå til.
Så der var ingen grund til at kæmpe os længere ned, og så skulle skynde os op igen.
Herfra kunne vi bestemt se, hvor flot det så ud.
Jeg tror sagtens, at vi kunne være kommet ned. Men så skulle vi have haft god tid, og kunnet holde nogle pauser.

Stonica Bay

Vis_Stonica_Bay

Stonica Bay er en sandstrand, hvilket der ikke er mange af i Kroatien.
Selve stranden er endnu en smuk strand. Man går det sidste stykke ned til stranden af bjergstier i et par hundrede meter. Undervejs bliver man mødt af nogle flotte kig til den smukke bugt.

Det var ikke nogen stor strand, men der var heller ikke så mange mennesker. Dem der var, var stort set alle børnefamilier. For vandet er lavt i et godt stykke ud, og det er sand, både i vandet og også lidt på land. Så der var virkelig gode forhold for børnefamilierne.

Derudover var der endda også en lille fodboldbane. Så vi måtte op i bilen igen og hente en fodbold. Det blev næsten mere vigtigt at spille fodbold, end at bade. For vi havde ikke mødt mange fodboldbaner på vores vej i Kroatien indtil nu.

Vis_Stonica_Bay_2

Der var rigtig hyggeligt på stranden, hvor der også var en lille strandbod.

Men til sidst kom der 4 både med hver 10 turister, der lige skal se endnu en strand i en times tid. Og så blev der altså ret fyldt. Der er nemlig mange, der tager på sådan nogle dagsturer fra Split eller fra de andre øer, hvor de sejler rundt og ser strandene på Vis.
Det er endnu en fordel ved at bo på Vis. Så kan man nyde strandene, når turistbådene var væk.

Stonica Bay ligger forholdsvis tæt på Vis by

Srebrna strand

Vi boede 500 meter fra Srebrna strand. Så det var faktisk den første strand vi stiftede bekendtskab med på Vis.

Vis_Srebrna_beach

Stranden var virkelig fin, med det klareste blå vand, kridhvide store sten, som var rundede af vandet, så de var ikke så ubehagelige at gå på. Og bugten var omgivet af klipper med grøn frodig bevoksning. Der var så fint.

Desværre var vandet ret koldt. Men Dennis fik da begge drenge med ud til linen, der viste, hvor langt man måtte svømme ud. Herud var der masser af fisk og søpindsvin at kigge på.

De var i vandet et par gange og vi købte også en is i den lille bod. Det var de dyreste is, vi endnu har købt i Kroatien. 20 kr pr. stk. Mon ikke prisen havde været en anden, hvis vi havde talt kroatisk? For der var ingen prisskilte.

Isboden var vi ikke så imponerede af. Men stranden var lækker.

Beach Gusarica

Komiza er Vis’ næststørste by. Nogle få meter fra byen ligger stranden Gusaruca. Den er selvfølgelig ret populær, fordi den ligger så centralt. Men den er da også ret idyllisk.

Vis_Beach_Gusarica

Rundvisning i det underjordiske militære anlæg på Vis

Vi blev mødt af en mand i camouflagetøj, kørende i en gammel jeep.
Det var vores guide, der skulle vise os de gamle tunneler fra Jugoslavien tiden.

Dengang var Vis jo lukket for udefrakommende. Og dem der boede på øen, havde kun lov til at færdes på halvdelen af øen. Resten af øen blev brugt af militæret.
De havde gravet lange tunneler til ubåde, kommandocentraler, luftskyts kanoner og beboelse for soldaterne. Alt sammen rigtig godt camoufleret i bjergene.

Vi skulle nu ud og se nogle af disse tunneler. Vi havde valgt en privat tur på kun 2 timer, fordi vi tænkte, at det ellers ville blive lidt for meget for børnene. Hvad vi ikke vidste var, at det betød, at vi ikke nåede hen til de tunneler, der havde ubåds indgang. Det var lidt ærgerligt.

Vis_Military_tour_7

Indgangene til tunnelerne var svære at komme ind af. Både fordi de skulle være gemt. Og samtidig fordi de nu var lidt forfaldne. Så det er ikke en tur for gangbesværede. Men med lidt opmærksomhed, gik det fint med børnene. Der er dog ikke noget afspærring nogen steder. Så man skal have et øje på børnene.

Vis_Military_tour_6
Vis_Military_tour_4 (1)

Men det var sjovt og spændende at se hele dette anlæg. Alle de lange gange. Der har nærmest været en hel by, skjult for offentligheden.

Jeg var glad for at vi havde en guide med, der kunne finde rundt. Jeg tror godt, at vi selv kunne være faret lidt vild.
På vejen ud af tunnelerne gav guiden børnene besked på at vise vejen ud…Det lykkedes ikke.

Vis_Military_tour_5

Køreturen rundt i området var også en historie for sig. På et tidspunkt var vejene så tilgroet (de bliver jo kun brugt til turistture nu), at når vi sad med åbne vinduer, så blev man ramt af hele buske. Ikke bare en enkelt gren en gang imellem, men hele buske, der viftede ind ad de åbne vinduer.

Kroatiens smukke natur kan du også opleve her: En nat helt alene i Risjnak nationalpark, på udkig efter bjørne

For at gøre køreturen endnu mere spændende, så var vi ved at løbe tør for benzin.
Bilen havde også lidt problemer. Vi havde en pige med fra firmaet, som sad på et sæde i bagagerummet, men døren bag hende blev ved med at flyve op. Den kunne ikke rigtig lukke, før chaufføren stoppede bilen og smadrede døren i.
Og nu var vi altså også ved at løbe tør for benzin. I øvrigt var vinduet på Benjamins side halvt åbent. Og der var så sat i skruetrækker i klemme for at holde vinduet. Og vi havde selvfølgelig ingen seler på bagsædet. Så bilen virkede meget autentisk 🙂

Vis_Military_tour_3

Vi kørte i et bjerglandskab, som var helt tilgroet. Hvis vi løb tør for benzin der, ville det tage lidt tid for andre at finde os. Ikke at vi på nogen måde følte os i fare – højest faren for at blive tørstige, mens vi ville blive nødt til at vente i den bagende sol.

Men vi nåede ud til hovedvejen, hvor der holdt en bil klar med 2 benzindunke og en slange, så de kunne få noget benzin på jeepen.

Udsigtspunktet The Hum

Vi blev sat over i den anden bil, og så kørte vi videre.
Vi skulle op på the Hum. Det er det næsthøjeste punkt på Vis.

Vi blev kørt helt op på toppen, for vi var i en firhjulstrækker. Jeg var nu ved at være så træt af at køre på dårlige, ubehagelig og usikre veje, at jeg hellere være gået det sidste stykke op.

Men der var en fantastisk udsigt, hvor man både kunne se Komiza by til den ene side og til den anden side kunne vi se til Rubavac.

Vis_Hum

Det havde været en god tur!
Men det bedste ved turen var i virkeligheden vores guide. Han var født på øen og havde boet der hele sit liv. Han kunne svare på alt hvad vi nysgerrigt spurgte om. Og han snakkede næsten Dennis helt i knæ.

Vores første møde med Vis og deres små veje

Da færgen lagde til på Vis, blev vi lukket lige ud på byens hovedgade. Det betød, at der måtte stå en politibetjent og holde byens trafik tilbage, mens færgen blev tømt.

Vi skulle køre tværs over øen til fiskerlejet Rukavac.
Først kørte vi op i bjergene, hvor der var en helt fantastisk udsigt. Til gengæld var vejbanen kun lige præcis stor nok til 2 biler, med en klippevæg på den ene side og stejl skrænt uden afspærring på den anden side. Så når vi mødte en anden bil, var det bare om at holde tungen lige i munden.

Pludselig viste Google Maps os ind på en lille grusvej. Det var første gang at vi oplevede, at Google Maps ikke virker ret godt på Vis.

Vis_vej

Vi måtte køre meget langsomt, for at undgå stenslag, for der lå masser af sten på vejen. Og de var ikke helt små. Samtidig håbede vi virkelig ikke, at vi mødte modkørende. For der var ingen plads til at passere hinanden. Og vi havde ikke lyst til at skulle bakke på sådan en bjergvej. Men vi mødte heldigvis ikke nogen. Og så kom vi igen ud på asfalt veje.
De asfalterede veje har dog oftest ingen siderabat. Det går lige ned i omkring en meter, ned til markerne. Man bruger hver en centimeter, hvor der ikke er klipper.

Komiza – en charmerende by med virkelig små veje

En dag skulle vi mødes med en guide i byen Komiza. Komiza er den næststørste by på Vis. Vi kom der kun for at spise frokost og som sagt for at mødes med guiden. Men da vi kom hen til centrum af byen, blev vi straks helt forelskede i den.

Vis_Komiza_2

Nede på havnen (som nærmest også er centrum), er der den hyggeligste stemning, med restauranter og isboder ned til vandet. Her er god tid og ikke overrendt af turister.

Komiza har omkring 1.700 indbyggere. Så det er absolut ikke en stor by. Men den er så fin til at slentre rundt langs havnepromenaden med en is i hånden.
Næste gang vi kommer til Vis, vil vi helt sikker vælge at bo i Komiza.
Vi havde fravalgt at bo i Komiza, fordi vi gerne ville bo i et stille, lille fiskerleje. Men fordi Komiza ikke er større end den er, så var det i virkeligheden nok mere stemningen her, vi havde drømt om.

Læs også: Omis: På kanotur på Cetina floden og hygge ved den gamle mølle

Det eneste problem med Komiza, er hvis du er i bil… Vejene er bittesmå i den gamle middelalderby og der er stort set ingen parkeringspladser.
Her er et uddrag fra vores dagbog om vores første oplevelse af at komme til Komiza:

“I Komiza var første projekt at finde et sted at stille bilen. Det var ikke nemt. Først ville Google Maps have os ned til havnen. Her kunne man også godt parkere. Men kun i 30 min.
Så fandt Maps en parkeringsplads, hvor vi skulle om på den anden side af byen. Google Maps førte os igennem nogle alt for små gader i den gamle middelalderby. Vi måtte køre med sidespejlene inde, for der var nærmest ikke plads til os.

Vis_KomizaOg flere gange ville Google Maps have os til at dreje, men vi havde ikke chance for at komme ned ad sidegaderne, så vi fortsatte bare lige ud, og håbede at denne vej ikke blev smallere. For så ville vi ikke kunne komme videre. Og vi havde ikke lyst til at skulle bakke rundt om de små hjørner, vi havde sneget os rundt om.
Da vi så passerede et skilt, der viste, at man måtte køre begge veje på denne strækning, blev det endnu mere spændende.
Men vi mødte heldigvis ikke andre og til sidst lysnende. Vi kom ud til en almindelig vej. På den anden side af vejen var der en lang vej op til en kirke, som var 2 sporet. Men det skulle da ikke spildes som 2 kørebaner. Nej, så brugte man den ene bane til parkeringspladser. Så der stillede vi bilen og gik så ned til havnepromenaden i stedet.”

Senere mødte vi en dansk familie på havnen i Komiza. De skulle mødes med deres Airbnb vært her. De havde fået instrukser om, at mødes ved havne ved de der 30 minutters parkeringspladser. Og så ville værten vise dem, hvor der var en parkeringsplads til dem…Komiza er ikke bygget til biler. Men det er måske det, der gør byen så hyggelig?

Det hyggelig fiskerleje Rukavac

Vi boede i Rukavac.
Det er en gammel fiskerby. Det er en lille hyggelig by, med flere rigtig lækre strande, hvoraf vi allerede har beskrevet Srebrna strand.

Vis_Rukavac

Der er også stranden Beach Teplus. Den ligger omkring 400 meter fra Rukavac, og er også rigtig fint. Og så har den den fordel, at der her ligger en restaurant lige ned til stranden, Diamond Beach Lounge. Det er en fin restaurant, og her kunne vi forældre spise en hyggelig lang middag, mens børnene morede sig med at kaste sten i vandet.
De har burgere m.v. om dagen og aftens menukortet byder mere på seafood. Vi fik lov til at bestille burgere til børnene om aftenen. Men det krævede lidt overtalelse.

Restaurant La Terazza er god for en oplevelse

Men hvis du kommer forbi Rukavac, er der en anden restaurant, som vi helt sikkert vil anbefale dig at opleve. – Der er kun 2 restauranter i Rukavac.
På La Terazza er god mad. Men vigtigst af alt, så er der også en rigtig sød, men også noget underholdende ejer.

Vis_restaurant_2

Det er en ret stor restaurant. Jeg tror, at der var 20 borde, på platforme bygget i forskellige højder, fordi restauranten var bygget ned at en skrænt. Det var ret fint.
Men det var nu kun ét andet bord der var optaget af en familie på 5.

Tjeneren spurgte, om vi havde bestilt, hvilket vi ikke havde.
Der kom aldrig andre end os, så hun må da have vidst, at hun ikke havde nogle bestillinger til den aften….

Nå men da vi ikke havde bestilt, sagde hun, at vi kunne godt få et bord, hvis vi havde god tid. Vi tænkte, at vi ikke havde så mange andre muligheder, for på det tidspunkt vidste vi ikke, at byens strandbar også serverede mad.
Så vi satte os ved bordet og hev et spil Uno frem.
Der gik i hvert fald 10 minutter, hvis ikke mere, før vi fik et menukort.
Sammen med kortet kunne damen så fortælle, at de kun havde 4-5 af retterne på kortet.

Tjeneren undskyldte meget, at de kun var hende og hendes mand.
Det var i virkeligheden lidt mærkeligt, for der var jo også en ung fyr, som hun kaldte på, hver gang nogen bestilte drikkevarer. For hun kunne ikke overskue både at stå for maden og drikkevarer – vi var jo trods alt også 9 gæster på restauranten.

Faktisk løb tjeneren rundt, hver gang hun skulle noget. Hun havde sindssygt travlt, men vi fandt aldrig ud af, med hvad. Jeg må indrømme, at vi ikke kunne lade være med at fnise lidt over, hvor forvirret hun var. Men hun var nu også virkelig sød.

Efter rigtig lang tid kom maden. Den var fin. Der var nu lidt mange fiskeben i fisken.
Da Dennis og drengene gik på toilettet, kom hun løbende for at rydde af. Jeg sagde, at hun gerne måtte tage børnenes tallerkener. Men vi andre var ikke færdige endnu.
Hun svarede, at hun ville bare fjerne så meget som muligt, fordi der pludselig var så mange bier…
Vi så ikke en eneste bi!
Det var underholdende at spise der. Men man skulle have god tid 😉

Morgenmaden købes ved vejen

Morgenmaden var også en hyggelig oplevelse i Rukavac.
Der er ikke nogen supermarkeder i byen. Men hver morgen kommer der en bager bil og en frugthandler bil og parkerer centralt mellem kl. 8 og 9. Faktisk kører de rundt i byen og sælger deres varer. Men fordi så mange mennesker kommer til det første stop (ved den store parkeringsplads ved byen), så kan de godt ende med at holde der i 30-60 minutter, før de kan køre videre rundt.

Vi stillede os i en rimelig lang kø. Det føltes lidt som om, at det var livet som indsats. For vognene holdt på hver sin side af vejen, der selvfølgelig ikke var ret bred. Så de biler, der kom kørende, skulle nå at bremse ned, før de ramte køen af folk, og skulle sno sig ind og ud mellem bilerne. Nogle gange med biler ventende i modsat retning også. Men som altid, så lykkes alt jo i Kroatisk trafik.

Der er hyggeligt i Rukavac. Men når det er sagt, så må vi også sige, at der ikke helt var den charme af lille fiskerleje, som vi havde forventet og håbet. Hele den lille by består stort set kun af udlejningsboliger. Men vil du gerne bo tæt på gode strande, og har du en bil, så du kan køre rundt og se de andre dejlige steder på øen, så er Rukavac absolut et fint sted at bo.

Færgen til Vis

Vi sejlede fra Split til Vis. Turen tager 2 timer og 20 minutter.
Men vi vil anbefale at komme i god tid. Problemet med de kroatiske færger er nemlig, at vi kunne godt købe billet hjemmefra, men på billetten stod der så, at billetten ikke galt til noget bestemt tidspunkt på dagen. Men man blev lovet, at man nok skulle komme med en færge, den dag man havde købt til. Hvordan de så end sikre det?

Du kan læse mere om bestilling af færgebilletter her: Sådan planlagde vi vores familie-rundrejse i Kroatien 

Lige når man ankommer til Split færgehavn, kan det godt virke en smule kaotisk. For der er virkelig mange forskellige færger, og dermed også mange biler, der skal finde hen til færgerne. Men der er ret godt skiltet. Og følg bare skiltet. Selvom det ligner, at der overhovedet ikke er en stikvej til færgen der, så skal der nok være det, hvis skiltet siger det.

Vi skulle køre ud af selve havnemolen for at komme i kø. Molen var 3 biler bred. Så når der holdt biler i kø i 2 rækker, så var der ikke meget plads til at køre ned af molen og vende for enden, hvor vi skulle køre ind i køen. Men der er altid plads til en bil mere i Kroatien. Og vi fik selvfølgelig også en plads i køen.

Vi ankom en time før afgang. Vi var afsted i starten af juli. Det skulle endnu ikke være helt højsæson for Vis. Men det passede fint tidsmæssigt for os. Måske man skal komme tidligere i højsæsonen.

Færgen var i øvrigt dansk. På bilrampen var skiltene stadig på dansk. Vi fandt senere ud af, at færgen tidligere har heddet Langeland III og sejlet mellem Langeland og Kiel.

Færgen tilbage til Split og lidt om Vis by

Ventetiden på tilbageturen foregik på samme måde.
Vi kørte til Vis by, hvor færgen sejler fra. Her måtte vi spørge os lidt frem, da vi nåede til færgelejet. For det var ikke tydeligt, hvor vi skulle køre hen for at komme i kø til færgen. Og færgen lægger til midt i byen.
Vi blev gelejdet hen i en bane, hvor der kun var plads til 2 biler bag os. Og banen ved siden af os var også fyldt. Vi var meget glade for, at vi havde valgt at komme 1,5 time før afgang. For vi kunne ikke se, hvor de næste par biler skulle holde henne.

Vis_by
Byen Vis

Vi gik ind mellem nogle af de hyggelige gamle huse. For Vis by er endnu en hyggelig gammel by. Desværre så vi ikke en hyggelig havn som i Komiza. For den “kæmpe” færge fylder jo hele havnen, inde midt i byen.

Hele byen er meget stejl, så man går hele tiden på trapper. Og i danske termer er der ikke plads til biler i gaderne. Men det var der nu alligevel tit, oplevede vi.

Vis_by_2
Den hyggelige små – og ikke bilfrie – gader i Vis by

Vi fandt en lille restaurant, der havde 2 terrasser ude langs en lille vej. Det hele føltes som en fredfyldt lille plads. Men pludselig kørte der en bil igennem på denne lille vej. Det var slet ikke en gågade/plads.

Efter maden skyndte vi os ned til færgelejet. Vi var bange for, at de ville begynde at køre om bord på færgen her 30 min før afgang.
Færgen var kommet, men den var stadig ved at blive tømt.
Henne ved vores bil kunne vi nu se, at der alligevel på en eller anden måde var blevet plads til endnu en række biler. Det er fascinerende, som der altid er plads til flere biler i Kroatien.

I øvrigt er det ikke noget problem, hvis du kommer for sent til færgen, selvom din bil holder i køen. Du spærrer ikke for resten af køen. De andre biler kører bare uden om…Men du mister jo så selvfølgelig din plads i køen.

 

Sidste lille sjove ting omkring Vis, er at filmen Mamma Mia 2 blev optaget på Vis. Jeg så filmen lige efter vi kom hjem fra Kroatien. Og jeg må bare sige, at det ligner fuldstændigt Vis på filmen – der er virkelig så dejligt, som det ser ud på filmen.

Lidt ekstra gode oplysninger

  • Du kan finde en del gode oplysninger om Vis her: Visinfo
  • Vi bookede denne Military Tour på Vis: Top Secret Tour
  • Vi boede her: Apartments Villa Vinka* (reklamelink). Der var en fin udsigt fra terrassen. Og lejligheden havde det, vi skulle bruge.
  • Ud over de ting, vi oplevede på Vis, er det et par ting, som vi ikke nåede, men meget gerne ville have oplevet.
    • Der er en lille nabo ø, der har en “Blue Cave” man kan sejle ind i. Det skulle være helt utroligt flot. Der er i øvrigt også en “Green Cave” på en 3. ø.
    • Der er flere vingårde eller agriturism rundt omkring på Vis, hvor man skulle spise ret godt.

Vi var i Kroatien i juli 2018. Børnene var 6 og 7 år.

Vi var ved Plitvice vandfaldene, før vi kom til Vis. Og bagefter tog vi til Omis og floden Cetina på vores rundrejse i Kroatien.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Twitter. Så får du også updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.

*Disclaimer
Vi synes, at det er rigtig sjovt at arbejde på www.enfamiliederrejser.dk. Og vi hygger os med at dele vores families oplevelser, for vi synes, at det er dejligt at kunne hjælpe dig med inspiration til en fantastisk ferie. Derfor bruger vi også gerne rigtig meget tid på denne hjemmeside.
Men når det så er sagt, så ville det da også være dejligt, at tjene lidt på det arbejde og timer, vi ligger i hjemmesiden. Om ikke andet, så et bidrag til en ekstra ferie 🙂
Derfor har vi en affiliate aftale med Booking.com. Det betyder, at hvis du vælger at følge linket fra vores hjemmeside til deres, og gøre et køb hos dem, så modtager vi en lille provision. Det koster ikke dig ekstra. Men på den måde hjælper du os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave endnu flere spændende blogindlæg her på siden. Og det takker vi selvfølgelig for 😉

Tags from the story
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *