I telt i Grønland – en smuk og billig overnatning

Kender du drømmen om en telt overnatning i smuk natur, hvor ungerne leger glade rundt i naturen og I hygger rundt om Trangia maden. 
Den drøm har jeg i hvert fald gået og dagdrømt. Så da vi skulle til Grønland, skulle det være.
Vi kom også afsted på turen. Og det var også en god oplevelse! – det meste af tiden.
Men der var lidt begynder fejl, og folk der savnede et hotelværelse en gang i mellem. Og så var der også skrækken for at blive vækket af en isbjørn… Men ellers gik alt glat 🙂

Jeg har været spejder i mange år. Men jeg har ikke været ret god til at få lært mine børn om glæden ved friluftslivet. Men så var det jo, at vi havde planlagt en 2-delt sommerferie. Først en uge i Grønland, hvor det skulle handle om naturoplevelser! Nok især tænkt som vandreture.
Og derefter en uge på en campingplads uden for Barcelona med masser af pool og afslapning.

Og da jeg så sad og kiggede på priserne på overnatning i Grønland, så blev jeg enig med mig selv om, at det ville være en super god idé med en teltovernatning. Så kunne vi spare en masse penge, og vi kunne tilbringe endnu mere tid ude i den smukke Grønlandske natur.

Hvorfor telt i lige netop Kangerlussuaq?

Vores Grønlandstur bestod af nogle dage i Ilulissat og nogle dage i Kangerlussuaq.
Jeg kiggede først meget på at overnatte i telt i Ilulissat, for vi havde virkelig svært ved at finde en overnatning der var til at betale der. Men beskrivelserne af campingpladsen lød ikke ret inspirerende (det er efterhånden et par år siden. Måske er det bedre i dag).
Jeg kiggede også på simpelthen at slå teltet op et tilfældigt sted ved Isfjorden – der kan man da snakke om at sove i smuk natur. Jeg blev ret inspireret af Afoots tur med overnatninger ved Isfjorden.
Men så læste jeg også om Tsunami-lignende bølger, når isbjergene ruller rundt. Så turde jeg ikke det – især ikke når børnene var med.

Så kiggede jeg på campingpladsen i Kangerlussuaq. Den ligger ret praktisk tæt på byen…men altså ikke ude i den der natur jeg var på jagt efter. Så det syntes jeg heller ikke lød som det, jeg gerne ville vise familien.
Jeg var også i kontakt med en guide, som ville tage ud med os ud til Moskusdalen (tror jeg den hed) og sætte en teltlejr op til os. På den måde slap vi for selv at slæbe udstyr med til Grønland. Og han skulle være ret god til at finde moskusser, som jo også ville være en stor oplevelse med børnene. Men der var for meget arbejde i det for ham for kun én overnatning. Og da jeg har boet i Kangerlussuaq i 2,5 år, ville jeg også have tid til at være i selve byen. Så jeg kunne ikke få det til at passe med at bruge flere overnatninger der. I øvrigt ville ideen med at spare penge ved at sove i telt jo så også falde lidt til jorden. Hans bureau er desværre i dag lukket. Turene lød ellers helt vildt lækre.

Men som sagt har jeg boet i Kangerlussuaq. Og da jeg boede deroppe tog vi en gang i mellem ud og overnattede i hytter ude ved Lake Ferguson. Eller Vandsøen, som vi kaldte den – for det er den sø der leverer drikkevand til byen.
Den oplevelse ville jeg så gerne give min familie, når nu vi skulle derop. Men det var ikke lykkedes mig at komme i kontant med nogen, der ville leje os en hytte. For hytterne er privatejede.
Så Dennis og jeg blev enige om, at så var det da der, vi skulle sove i telt.

Jeg tror faktisk, at det nu er muligt at leje sådan en hytte, selvom den ser lidt mere stor ud, end hyggelig. Jeg ved ikke præcis hvor den ligge, men det kunne godt være ved Lake Ferguson.

I virkeligheden var det jo en helt håbløs plan at slæbe telt, soveposer m.v. med for én overnatning. Men når man så tænker på, at hvad overnatninger koster i Grønland, så var det alligevel helt ok at slæbe på lidt ekstra bagage.

Men jeg indrømmer gerne at der blev brugt meget tid på at pakke om, på vores Grønlandsrejse. F.eks. da vi skulle på en overnatning i en bygd med kun én kuffert. Derefter skulle vi flyve midt på ferien, og have alt pakket i kufferterne igen. Og så skulle vi sove i telt, og kun have overnatningsgrejet til det med.

Turen startede med en kæmpe forsinkelse

Planen var, at vi skulle flyve fra Ilulissat om formiddagen til Kangerlussuaq.
Så havde vi arrangeret med Erik, der ejer vandrehjemmet, at han skulle hente os ved lufthavnen.
Vi havde nemlig booket overnatninger hos ham i dagene efter teltturen. Og havde fået lov til at stille vores bagage på vandrehjemmet, mens vi var ude og overnatte ved Vandsøen.
Så han ville hente os i lufthavnen, køre os til vandrehjemmet og stille vores ting, og køre os ud til Vandsøen. Og så havde vi også lige lokket ham til at køre os på en lille moskussafari på vejen ud til Vandsøen.

Men man kan aldrig regne helt med fly i Grønland.
Så i Ilulissat vågende vi til en massiv tåge. I hotelreceptionen havde de en skærm, der viste flyafgange. De var alle udsat eller aflyst.
Men efter en lang morgen/eftermiddag, kom vi endelig afsted. Faktisk var vores fly det eneste, der fløj ud derfra den dag, så vi var virkelig heldige. Men vi brugte det meste af en feriedag på at vente. Det var ret ærgerligt.
Og jeg var pænt stresset over hvordan vi nu skulle få det hele til at lykkes i Kangerlussuaq. Men jeg havde ringet og snakket med Erik. Han kunne slet ikke se nogen grund til at stresse over det. Det hele skulle nok lykkes – som det jo altid gør i Kangerlussuaq. Det havde jeg jo egentlig også lært den gang jeg boede der. Men lidt glemt igen.

Læs også: Ferieplanlægning: planlæg selv din sommerferie til Grønland

Vi landede kl. 17.45 i Kangerlussuaq. Heldigvis er der ikke langt for lufthavnsbygningen til supermarkedet. For vi havde fået et problem.
Vi skulle jo brug sprit for at kunne lave mad på Trangiaen. Og man må ikke flyve med sprit. Så derfor havde vi ikke noget sprit – og dermed heller ikke mulighed for at lave mad.
Så jeg gik direkte fra flyveren til butikken, som heldigvis først lukkede kl. 18.
Så havde vi sprit til aftensmaden!
I mellemtiden hentede Dennis og drengene alle vores mange kufferter.

Så ringede vi til Erik og sagde, at vi endelig var landet. Han kom 10 minutter efter og hentede os på butikkens parkeringsplads. Han kørte os over til hans vandrehjem for at stille vores ting.
Og så tappede vi også lige vand til overnatningen. Det grinede Erik ret meget af. For vi skulle jo ud og sove ved Vandsøen…hvor dette vand netop kom fra. Men vi var lidt trætte efterhånden, og kunne ikke lige overskue at skulle ned og hente vand i vandkanten.

Så kørte Erik os ud til Vandsøen. Moskussafarien var vi blevet enige om at vente med til næste dag.

Når du kommer til Vandsøen, kan du køre rundt om til både højre og venstre. Der ligger hytter begge veje. Men på et tidspunkt er der ikke flere hytter, og “kun” landskab. Der havde jeg tænkt, at vi skulle lægge os.
Men det var jo ved at blive lidt sent. Og vi havde (som sædvanligt) ret meget at slæbe på. Så Erik foreslog os at lægge os tæt på vejen, før hytterne. I stedet for at vade rundt om hele søen for at komme væk fra hytterne, som jeg egentlig havde tænkt. Det viste sig at være en god idé.

Erik satte os af ved en restaurant, der hedder Roklubben. Da han var kørt gik vi en lille tur, hvor vi kun havde de lette ting med.
Vi fandt et godt, nærmest plant sted, ikke alt for langt væk.

Det er et lidt sjovt landskab. For det ser helt grønt og fladt ud når man kigger ud over det. Men når man så kommer derhen, er det en masse småkrat, så det er lidt svært at gå rundt i, fordi man synker lidt ned i det. Og der er huller ind i mellem, som man ikke lige vil have foden ned i.
Når vi gik nede i vandhøjde, blev der også lidt moseagtigt.
Så Dennis lavede en regel om, at han ville kun sove et sted, hvor han kunne gå 10 skridt uden at synke ned.
Vi måtte op på et lille plateau, før Dennis godkendte det.

Så fik vi også hentet alle de andre ting. Og jeg kastede mig straks over, at gå i gang med aftensmaden, for det var efterhånden ret sent – heldigvis er der jo lys døgnet rundt som sommeren i Grønland.
Vi skulle have risret. Jeg havde lavet dehydreret kød med majs og ærter derhjemme. Og så havde jeg bare ris med, som jeg kogte med.
Det hele blev kogt i Trangiaen, hvor kød og grøntsager så også kunne suge væde til sig.

Læs om hvordan jeg lavede dehydreret mad hjemmefra: Billig, frysetørret mad – guide til at lave frysetørret mad selv

Mens maden kogte, slog vi telt op. Det gik forholdsvis nemt.
Og Benjamin fandt et rigtig fint sted lidt fra lejr, hvor vi kunne spise og samtidig sidde og nyde udsigten.

Efter maden gik vi en lille tur. Men drengene var ved at være rigtig trætte. Så det blev ikke til så meget.

Natten i teltet

Tilbage i lejren spiste vi koldskål og kammerjunkere. Og så blev der læst godnathistorie i teltet. Det var rigtig hyggeligt.
Desværre opdagede vi også, at vi ikke havde været så gode til kigge efter et helt plant sted alligevel.
Der var en kæmpe knold inde i midten af teltet. Og den var altså ret hård.

Da drengene var puttet, gik vi i gang med opvasken. Vi måtte selvfølgelig koge vand på Trangiaen til opvasken og kaffen. Og Dennis blev udstyret med en opvaskebørste af lange græsstrå.
Da vi havde fået pakket alt ind i teltet, gik vi også i seng. Klokken var ved at være 23-23.30.

I Søndre Strøm er der et højt bjerg – Køkkenfjeldet. Og det betyder, at der ikke er rigtig midnatsol. For solen kommer præcis lige bag Køkkenfjeldet midt på natten.
Det var stadig lyst, men solen varmede bestemt ikke mere.
Så vi krøb i de varme soveposer. Heldigvis havde vi et ret stort telt. Så Dennis lå på skrå, rundt om knolden i den ene side af teltet. Og vi andre lå på den anden side af knolden. Jeg havde nu også en god stor knold ved mig. Så jeg skulle helst ligge på maven. Så kunne brystet lige være mellem hovedpuden og knolden…

Vi sov ikke rigtig godt nogen af os.
Så skulle vi tisse. Eller frøs.
Vi havde selvfølgelig varmt tøj liggende ved os, så det var nemt at tage på. Vi sov i langt undertøj, og tog fleecetrøje på i løbet af natten. Så var det fint.
Dennis lå jo for sig selv, og fik ikke noget varme fra os andre. Så han frøs noget mere.

Tidligt på morgen prøvede jeg at lægge mig på den anden side af Benjamin i midten af teltet – for jeg lå helt ude i siden under teltdugen, og kunne ikke bevæge mig.
Men der var piv varmt der i midten. For nu varmede solen igen. Så nu måtte vi åbne soveposerne og tage tøj af.

Slik til morgenmad

Om morgenen gik jeg ud og startede på havregrøden. De andre kom i tøjet, og drengene konstaterede at deres Nintendo’er var løbet tør for strøm. Oveni det var alle jo ret trætte. Så det var ikke helt den drømte idyl i starten af dagen.

Da jeg var spejder, puttede vi rosiner, tørrede bananer og den slags i havregrøden, når vi var på tur. Men det havde jeg glemt at tage med. Og egentlig er det kun Mikkel og jeg der kan lide havregrød…
Så vi fandt chokoladepålægget frem. Så kunne man blande det i havregrøden. Og børnene fik også lov til at putte 2 vingummier på. Så kunne Benjamin pludselig godt lide havregrød alligevel.
Dennis spiste sin portion i stilhed og var så tilfældigvis fuldstændigt mæt…

Drengene spillede kort inden i teltet, mens vi andre nød det sidste af Vandsøen, før vi begyndte at pakke teltet sammen. Faktisk nåede jeg at fjerne pløkker og oversejl, før det lykkedes os at få børnene ud. De syntes at det var vildt hyggeligt at være inde i “hulen”.

Vi ringede til Erik og sagde, at vi gerne ville hentes om en halv time. Så sendte vi drengene op med første læs til afhentningsstedet, mens Dennis og jeg fik pakket teltet. Og så slæbte vi resten op.
10 min efter blev vi hentet af Erik.

Det havde været en god oplevelse.
Ikke helt som det jeg drømte om. Og Dennis husker stadig hvor meget han frøs den nat….
Men jeg giver flyforsinkelsen noget af skylden. Pludselig havde vi jo ikke god tid. Men skulle bare nå at spise og i seng.
Og al begyndelse er jo svær 🙂

Indrømmet – vi har ikke været ude og sove i telt siden…
Men jeg vil stadig klart anbefale dig at få oplevelsen af at sove ude i den smukke natur i Grønland.

Hvis vi i dag skulle planlægge turen igen, ville vi faktisk have valgt at sove i telt et helt andet sted.
For vi havde en overnatning i bygden Ilimanaq. Det var super lækkert og interessant. Men også vildt dyrt.
Og da vi skulle sejle derfra mødte vi 2 piger, som havde sovet i telt lige uden for bygden. Jeg tror, at vi også ville have valgt denne løsning, hvis vi skulle vælge igen.

Du kan læse om vores tur til Ilimanaq her: Interessant besøg i den grønlandske bygd Ilimanaq

Var der noget med isbjørne i Kangerlussuaq?

Normalt kommer der ALDRIG isbjørne til Kangerlussuaq. Som sagt har jeg boet i Kangerlussuaq. Og i den tid var der ingen spor af bjørne. Faktisk havde der kun være 2-3 stykker i hele byens historie.

Men der var pludselig én isbjørn året før vi tog på sommerferie til Kangerlussuaq. Så hjemmefra undersøgte vi, hvad vi kunne gøre for at beskytte os mod bjørne. Desværre kom vi ikke rigtig frem til noget vi kunne gøre. For vi havde ikke våbentilladelse og man kan ikke have f.eks. nødraketter med i tasken i flyet.
Jeg havde skrevet sammen med en gammel bekendt, der stadig bor i Kangerlussuaq. Og hun sagde, at hun ville godt turde. Så det besluttede vi, at vi også gjorde.

Men da Erik hentede os fra lufthavnen, fortalte han at der var blevet skudt en isbjørn igen, for kun 2 uger siden…Så syntes vi ikke, at det var sjovt mere.
Samtidig skulle vi jo sove ved Lake Ferguson. For at komme derud, kører man bl.a. forbi byens losseplads. Som er kendt for at være der isbjørnene søger hen, fordi den dufter så godt og kraftigt… Så vi ville være på den modsatte side af byen i forhold til lossepladsen – helt alene.

“Heldigvis” var der en vandre, der havde været væk dagen før – og var fundet i god behold igen.
Men det var heldigt, for det betød, at der havde været en helikopter oppe og gennemsøge hele området efter ham. Så Erik mente, at det jo burde være blevet opdaget, hvis der skulle være endnu en bjørn på vej.
Så vi besluttede, at det måtte være ok. Og det var det jo heldigvis også…

Dette udstyr havde vi med til telttur i Grønland

Vi købte ikke ret meget udstyr til denne overnatning. For så ville ideen med at det var en billig overnatning jo ligesom gå lidt af…

Du kan læse vores pakkeliste til en sommerferie i Grønland her.
Men den dækker ikke til en teltovernatning. Kun til “almindelige” dagsture og færden rundt i byerne i Grønland om sommeren.

Vi havde følgende med kun for teltovernatning:

• Telt – det var ét vi havde i forvejen, som var købt en gang til at prøve at sove i telt i haven eller lignende. Altså ikke noget dyrt.
• Soveposer – jeg havde min gamle ret gode spejdersovepose. Men de andre sov i nogle poser, som vi har fået en gang, hvor andre ikke skulle bruge dem mere. Og de er ikke nogen specielle soveposer. Og børnene holdt fint varmen i dem – der er jo ikke minusgrader om sommeren.
• Oppustelige underlag – dem havde vi købt til turen i Harald Nyborg. Og her var jeg nok lidt for nærig. For jeg købte ikke deres dyreste og dermed tykkeste. Det vil jeg anbefale efter at have prøvet dem…
• Nattøj – vi brugte skiundertøj som nattøj, og havde så en fleecetrøje liggende til når det blev koldt. Men det var nu alt sammen en del af vores alm. oppakning
• Trangia – man skal jo have et eller andet at lave mad på. Den havde vi nu i forvejen.
• Plastik krus, bestik og tallerkner – som børnefamilie have vi det liggende i gemmerne derhjemme. Men ellers kan engangsbestik jo sagtens bruges.
• Dehydreret mad
• Foldbar vanddunk med hane – den var også købt i Harald Nyborg. Vi skulle jo både bruge vand til madlavning, opvask o.s.v. Så vi syntes, at det var dejlig nemt at have en stor vanddunk med. Og den fylder ingenting når den er tom.
• Rygsække: Vi havde ikke noget vandreudstyr med, i form af ting til at bære i. For vi skulle jo sådan set ikke på vandretur. Børnene havde deres skoletasker med som håndbagage – de flere skoletasker sidder jo i dag lige så godt på ryggen som vandrerygsække. Derudover havde vi en stor sportstaske med, som kunne lægges tom i vores kuffert, når vi ikke skulle sove i telt. Og resten blev båret i hånden – så det var absolut ikke optimalt for en lang gåtur.

Vi var i Grønland i juli 2019, og børnene var 7 og 8 år.