På vores sommerferie i Grønland ville vi gerne ud og opleve en lille grønlandsk bygd.
I en bygd er man vant til at skulle klare sig selv, med det man nu har. For der kan man ikke bare lige komme en til en større by, uden at sejle eller flyve. Derfor er der en helt anden stemning og tilgang til tingene.
Ilimanaq er sådan en bygd. Bygden ligger 15 km fra Ilullissat, men skulle du gå, skal du rundt om en finger af Diskobugten. Hvilket vil være en meget lang tur og inkludere en tur over en gletsjer. Så Ilimanaq ligger meget afsides.
Men det er jo samtidig også placering ved isfjorden, der er helt fantastisk for Ilimanaq. Isfjeldene kommer flydende lige uden for hoveddøren, gennem fjorden fra gletsjeren. Og der skulle også tit være hvaler uden for Ilimanaq.
Så vi måtte til Ilimanaq.
Ankomst til Ilimanaq
Vi havde booket vores egen sejltur til Ilimanaq. Selve sejlturen tager kun 30 min. Men i stedet for at tage med en direkte båd, havde vi booket en taxibåd i 3 timer.
Vi fik en helt fantastisk smuk og imponerende sejltur rundt i Ilulissat Isfjord. Og vi så endda en hval og en sæl på vejen. Vi var så glade for for vores tur.
Efter sejlturen på Ilulissats isfjord blev vi sat af i bygden Ilimanaq.
Havnen var den mindste, jeg nogen siden har set. Der var kun en højvande/lavvande trappe.
Lige ved havnen ligger byens butik, samt to smukt restaurerede sorte træhuse.
Butikken er en lille købmand som har lidt af alt. Alle bygder skal have sådan en “Pisifik”, som butikkerne hedder. Den er støttet af hjemmestyret for at holde folk i bygderne.
De sorte træhuse er nogle af Grønlands ældst bevarede huse fra kolonitiden. De er bygget af missionæren og handelsmanden Poul Egede.
Du kan læse mere om husene her.
I dag fungerer husene som restaurant og reception for Ilimanaq Lodges.
Vi havde netop booket en overnatning i Ilimanaq lodges. Vores hytte var dog ikke klar endnu.
Så vi gik ud for at finde et sted, hvor vi kunne spise den frokost vi havde med.
Vi endte med at sætte os ved bygdens lille legeplads og den endnu mindre, meget ujævne og stenene fodboldbane.
Det var simpelthen den dejligste frokost. Med udsigt ud over en lille fin sø.
Vi havde en simpel frokost med, som ikke behøvede køleskab; rugbrød, spegepølse, pesto, tun og fignepålæg.
Men det smagte helt fantastisk i de omgivelser. Og det var så hyggeligt.
Bagefter legede børnene på legepladsen og der blev læst højt i Ronja Røverdatter.
Bygde rundvisning i Ilimanaq
Så fik vi vores hytte.
Det er desværre ikke en af dem, der ligger bedst. Men udsigten var stadig ret flot. Hvis vi var kommet her den første dag, så havde vi nok været ret overvældet.
Men nu var vi allerede blevet helt forvente af den lejlighed vi lige havde boet i, i Ilulissat. Så vi syntes egentlig, at det var lidt fesent, at der næsten ikke var nogen isbjerge her. Men man kan jo ikke bestille isbjerge på forhånd. Det varierer selvfølgelig hele tiden, hvor mange der er.
Vi brugte et par timer på at slappe af i hytten.
Men så var det tid til bygderundvisning, som var en del af pakken, når man booker en overnatning i Ilimanaq lodges.
Det skulle vise sig at blive en rigtig hyggelig tur. Den var i et roligt tempo, hvor der var tid til alle. Og fordi det var en ret lille gruppe, føltes det som en lille intim tur, hvor alle i gruppen gik og hyggesnakkede sammen undervejs.
Der var 4 andre danskere end os. Derudover var der 2 japanere, som nu mest holdt sig for sig selv.
Rundvisningen gav et rigtig godt indtryk af bygdelivet. F.eks. har de ikke rindende vand. Dem der bor tæt på vandposten, har lagt en haveslange hen til vandposten. De andre må hente i tønder.
Og så er der et servicehus, hvor alle beboere går i bad.
Vores lodge havde dog rindende vand. Kommunen var med i samarbejdet om at bygge dem. De skulle stå for kloakering til logderne og resten af bygden. De har fået lavet det til lodgerne og os turister. Men så var de gået i stå, så bygdens beboere har stadig ikke fået kloakering.
Det er godt nok svært ikke at føle sig dårligt til mode, når os turister bliver behandlet bedre end indbyggerne.
Skolen har 8 elever. På hver sit klassetrin. Man kan kun gå til 8. klasse i bygden, så skal man flytte til Aasiaat og bo på et skolehjem. Der er ikke engang et skolehjem i Ilulissat mere, som ellers kun er 30 min. sejlads fra bygden. Så familierne ses kun 1-2 gange om året.
Det at børnene skal flytte hjemmefra så tidligt gør, at mange familier flytter fra bygderne, når børnene ellers skulle på skolehjem.
I dag er der kun 48 personer tilbage i denne bygd. Det er derfor at man har bygget de lodges, som vi bor i. Det er håbet at de kan tiltrække turister og dermed skabe arbejdspladser for bygdens beboere, der ellers stort set kun lever af fiskeri.
Bygden har ingen biler. Kun ATV’er. Vi mødte f.eks. bygdens skraldemænd på en ATV’er med en trailer bagpå.
Vi så bygdens kirkegård med de klassiske grønlandske hvide kors og farverige kunstige blomster.
På vejen blev vi fulgt af løsgående slædehunde hvalpe. De var søde, men guiden sagde, at det var bedst ikke at snakke med dem. For så ville det ikke være til at komme fri af dem igen.
Bygden har også en heliport. Så er man meget syg kan man blive hentet af en helikopter. Ellers er der en person i bygden, der har fået en lidt undervisning i sygepleje. Og lægekonsultationer er online.
Beboerne kan også bestille en helikopter for 700 kr. pr tur, hvis de f.eks. skal til fødselsdag hos en bekendt i Ilulissat.
Men ellers foregår alt transport af vandvejen.
Der er kun 30 min. sejlads i godt vejr. Før i tiden frøs fjorden til, så man ikke kunne komme dertil – eller derfra – om vinteren. Men nu kan man sejle hele året.
Aftensmad på terrassen
Rundvisningen slutter omkring kl. 18 og drengene, der stadig ikke var helt på grønlandsk tid, var ved at være ret trætte. Så vi gik tilbage til hytterne.
Vi skulle prøve et eksperiment til aftensmad.
Vi skulle spise dehydreret kød, som jeg have lavet hjemmefra.
Som nævnt ligger der en restaurant i bygden. Det er en lækker gourmet restaurant, som laver grønlandske lokale retter. Det så virkelig lækkert ud på nettet. Og havde vi ikke haft børn med, havde vi helt sikkert spist der. Men maden så ikke ret børnevenlig ud. Og jeg magtede ikke at sidde med jetlag-ramte børn, der ikke kunne lide maden. Som i øvrigt også var pænt dyr.
Så derfor havde vi sørget for at have mad med hjemmefra.
Der var ikke noget køkken i hytten. Og jeg vidste ikke, om vi måtte tænde Trangia’en ved hytten. Men vi vidste at hytten havde strøm produceret på solenergi.
Derfor havde vi vores lille rejse el-kedel med til at lave det dehydrerede kød på.
Samtidig lavede jeg også nogle Knorrs snackpot’s. Det er det samme som cup-noodles, bare med f.eks. pasta og tomatsauce.
Da alt var færdigt, blandede vi kødet i dem med tomatsauce. Det blev spist med stor iver af alle.
På den måde klarede vi en aftensmad, uden at have haft mad på køl. Og kun med en el-kedel.
Og maden blev spist i den smukke udsigt fra terrassen.
Dennis sad i bar mave, mens vi spiste. Så varmt var det. Jeg mener, at vores kaptajn herud snakkede om 18 grader. Men når man sad lige i solen var det fantastisk. Ligeså snart det blæste den mindste smule, var det dog piv koldt.
Ilimanaq Lodge med midnatssol
Hytten er fint indrettet med design ting og møbler. De har virkelig gjort noget for at gøre dem lækre. Der var fine grønlandske detaljer, som f.eks. at stolene på terrassen var betrukket med sælskin. Og stolene indenfor var foret med moskus skind.
Og hytten var selvfølgelig bygget op, så der var store vinduer og terrasse vendt mod isfjorden med den smukke udsigt.
På 1. sal var der et soveværelse med 2 senge. Og nedenunder var der en stue med sofa arrangement og et badeværelse.
Dennis og jeg sov i stuen. Dennis på sofaen og jeg på en seng, de havde stilt ind i stuen. Men desværre stod solen lige ind på stuen. Så der var bagende varmt. Der er jo midnatssol om sommeren.
Og der var selvfølgelig ikke nogen gardiner. For man skal jo ikke gå glip af den flotte udsigt.
Først stod solen lige på sofaen. Så da vi gik i seng, lå Dennis i noget tid og læste i varmen.
Jeg vågnede lidt før midnat. Nu stod solen på min seng. Men til gengæld var der den flotteste midnatssol.
Jeg vågnede 2 gange og så det.
2.gang vækkede jeg Dennis, så han også kunne se det. Men han var allerede vågnet én gang og havde set det – vi vågnede en hel del gange på grund af solen og varmen…
Børnene sov fint oppe på 1. sal, for den er bygget med et udhæng, der gør at solen ikke kommer ind i rummet på samme måde. De havde dog stadig den flotte udsigt. Så hytterne er mest til 2 personer.
Næste morgen spiste vi morgenmad i restauranten. Det var også en del af den pakke, vi havde købt.
Der var ikke et helt vildt udvalg. Men det der var, var virkelig lækkert. Der var f.eks. moskuspølse, rensdyrspølse og lammerullepølse.
Jeg tænker ikke, at Ilimanaq Lodge er bygget med sigte på børnefamilier. Det har været fokus på design, gourmet mad og lækker kvalitet. Ikke helt så meget på ting, der er optimale for at rejse med børn.
Men det hele virkede fint for os alligevel.
Prisen var også mere til livsnyder parret end børnefamilier.
Sejlturen tilbage til Ilulissat
Så gik vi en tur ned til den nedlagte fiskefarik. Der skulle nemlig ligge et gammelt hvalskelet.
Det gjorde der også. Det var vist fra en sildepisker. Det var ikke helt så imponerende, som vi havde håbet. Men alligevel meget sjovt at se.
Der var også et gammel tran-kogehus for bygden har været en stor hvalfanger bygd en gang.
Man kunne stadig lugte det, selvom det ikke havde været brugt i mange år.
Derfra gik vi ned på havnen og ventede på båden tilbage til Ilullissat.
Vi havde booket sejlturen gennem hytte-udlejerne.
Men da vi kom til mødestedet, blev vi mødt med en besked om, at båden lige var sejlet tom tilbage. For den var stødt på grund under sejlturen fra Ilullissat til bygden. Og de ville gerne lige tjekke, at båden var ok.
Det sjove var, at båden var stødt på grund allerede inde i Ilullissat havn. Men de var sejlet videre – med pasagerer. Så det var først nu i bygden, at de snakkede om “safety first”. Det var de tidligere passagerer lidt betuttede over…Men alle var jo heldigvis kommet sikkert frem nu.
Nå, men de ville sende en ny båd, så vores sejltur var en halv time forsinket.
Så vi gik en tur i bygdens supermarked og købte lidt drikkevarer og satte os ved “havnen” og læste historie.
Men det var koldt. Og mens vi ventede, blev det mere og mere tåget.
Da båden kom var den for lille til alle os 13 personer, der stod og ventede. Så vi måtte blive sejlet af 2 omgange. Heldigvis kom vi med på første tur.
Sejlturen var frygtelig. Der var nu kun omkring 3 meters sigt. Og det er altså ikke særligt rart, når man sejler mellem isbjerge i meget koldt vand, hvor man ikke vil kunne overleve ret længe i vandet. Og der i øvrigt er en anden – af de ellers så erfarne skippere – der lige er gået på grund.
Jeg var så urolig, at Mikkel, der sad ved siden af mig, også bare sad helt stille, og stort set ingenting sagde i de 40 minutter turen tog.
Skipperen var nu ikke bekymret. Han havde en radar, der viste alle isbjerge og han havde en mand stående, der stod og spejdede efter de isbjerge/klumper, der var så små, at de ikke viste sig på radaren. Så vi kom selvfølgelig helt fint frem.
På havnen i Ilullisat blev vi hentet af en bil fra lodge bureauet, World of Greenland, som havde opbevaret vores kufferter, mens vi var i bygden.
Ilimanaq i telt
Da vi sad på havnen og ventede på båden i Ilimanaq, kom der 2 piger der havde sovet i telt i nærheden af bygden.
Da vi planlagde ferien, havde vi netop snakket om, at vi gerne ville sove i telt i Grønland. Vi havde kigget meget på campingpladsen i Ilulissat. Men den lød ikke så lækker. Så i stedet havde vi besluttet at vente med teltet til når vi kom til Kangerlussuaq.
Men vi havde slet ikke overvejet, at vi kunne have sovet i telt i Ilimanaq.
Det tror jeg, at vi ville vælge, hvis vi skulle på den tur igen.
Ilimanaq Lodge var virkelig lækker. Men med børn syntes jeg ikke, at vi fik nok ud af det i forhold til prisen.
Den store oplevelse var at se bygden og være på bygde rundvisningen. Det kunne vi også have gjort, hvis vi havde været i telt.
Lidt gode informationer
Du kan læse om overnatninger i Ilimanaq Lodges og bygde rundvisning i Ilimanaq på siden her.
Vi sejlede med Ilulissat Water Taxi til Ilimanaq, hvor vi kombinerede turen med en hvalsafari.
Vi var i Ilimanaq i juli 2019 og børnene var 7 og 8 år.
