Transport i Kroatien

Kroatien_transport

Transport i Kroatien er nemt. Rigtig mange tager på kør selv ferie til Kroatien, fordi det fungerer så godt. 
Kroatien har også rigtig mange øer, og er en masse gode færgeforbindelser til alle disse øer.
Så det er dejligt nemt at være turist i Kroatien

Er det nemt at køre bil i Kroatien?

Det korte svar er, at: Ja, det er det!
Det er nemt selv at køre i bil i Kroatien.

De har den flotteste nærmest nye motorvej E65.
Men det er en betalingsvej. Vi betalte 57 kr. fra Rijeka til Zagreb.

Til gengæld er deres bjergveje meget små. Og oftest uden afskærmning. Så man kan i princippet køre lige ud over skrænterne.
Jeg syntes, at det var værst på øerne.

Kroatien_transport_3

Det var også lidt overraskende den dag jeg kom rundt i et hårnålesving uden udsyn, og der så stod en ko i vejkanten (den stod indover vejen, for vejkanten var lig med en bjergside).

Læs også: Sådan planlagde vi vores familie-rundrejse i Kroatien

Så man skal være opmærksom, når man kører bjergkørsel i Kroatien. Og kroaterne kører gerne til. Men man vænner sig til det, og vi så ingen ulykker. Så det er nok ikke så slemt alligevel.

Kroatien_transport_2

Parkeringen er en historie for sig. Der er altid lige én plads til – selv på de mærkeligste steder. Også hvor vi danskere måske ikke altid lige kunne forestille os, at der var en plads til en bil.
Og de gamle middelalderbyer er jo ikke lavet til biler. Så vejene er smalle og at finde parkeringspladser i de områder kan godt kræve lidt tålmodighed.

Kroatien_transport_4

Færge i Kroatien

Vi bookede alle vores færgebilletter hjemmefra via denne hjemmeside Jadrolinija.
Det fungerede rigtig godt.

Kroatien_transport_Færge

Det eneste lille “men” er, at man ikke kan booke til et bestemt tidspunkt på dagen. Når du har booket en færgebillet til en bestemt dag, så garanterer de, at man kommer med færgen på den dag. Men ikke hvornår.

Vi startede vores ferie i starten af juli. Og der havde vi ikke nogen problemer med ventetider. Da vi ankom til færgen til Vis, kom vi med den næste færge. Om det var fordi det var i starten af juli, eller om færge til Vis ikke er så populær, skal vi ikke kunne sige.

Senere på ferien skulle vi til Brac. Igen havde vi ingen problemer fra Split til Brac. Men da vi ville fra Brac til Split, kom vi ikke med de første par færger og endte med at vente 3 timer på at komme afsted. Det var midt i højsæsonen og på en weekenddag. Så skal man væbne sig med tålmodighed.

Læs også: Vis – vores favorit ø i Kroatien m. smukke strande, historie & små fiskerbyer

Til gengæld er kroaterne meget tålmodige. Når du skal med færgen holder du oftest på moler, som stille og roligt bliver omdannet til køer til færgen, efterhånden som folk kommer til. Vi blev tit overrasket over, hvor mange rækker, de kunne få plads til, på så lidt plads.
Men du kan sagtens få lov til at gå fra din bil, når du holder i kø. Og vi så flere gange, at folk ikke var kommet tilbage til deres bil, når køen kørte ombord på færgen. Så kørte de andre bare uden om, og så kunne du komme med næste færge i stedet.

Split er virkelig et knudepunkt for færger, for der ligger mange lækre øer omkring Split.
Så når du ankommer til Split havn, skal man lige koncentrere sig, for der er mange biler og lidt hektisk. Men når du får kigget nærmere efter (og er klar over, at du skal ud på molerne og holde), så er det faktisk nemt nok. Der er mange skilte, der viser dig vej og det er også nemt at finde medarbejdere, du kan spørge.
Du skal bare sørge for at have styr på, hvad din destination hedder (både by og ø).

Der findes også mange katamaranfærger fra f.eks. Dubrovnik. Men det er privat firmaer, så der må du google, for at finde det rigtige firma med den færgerute i Kroatien, som du søger.

Bus i Kroatien

Vi tog kun bussen på én destination i Kroatien. Det var ved Dubrovnik. Det virkede rigtig fint. En billet kostede 12 kr.

Du kan læse om hele vores rundrejse i Kroatien her.
Vi var i Dubrovnik i juli 2018, og børnene var 6 og 7 år.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Pinterest. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *