En dag som turist i børnehøjde i København

Forleden holdte jeg en fridag med Mikkel. Og den skulle bruges til at lære København lidt at kende. Vi rejser rundt og oplever en hel masse spændende steder i udlandet. Men det er ikke så ofte at vi ser det, vi har lige rundt om hjørnet. Så nu skulle vi opleve ting i kongernes og dronningernes København – ting som kunne interessere børn.

Sømod bolcher – som fra min egen barndom

Vi tog toget til Nørreport, og startede med at gå hen til Sømod Bolcher. Det har godt nok ikke så meget med konger og dronninger at gøre. Men der var vi altid, når jeg var på Københavner tur i min barndom. Og sådan en tradition må man jo videreføre.
Vi startede der, fordi de åbner allerede kl. 9.15.
Sømod bolcher ligger i en baggård på Nørregade. Man går ind i en opgang, og ind af noget, der ligner en dør til en lejlighed. Men når man går ind af døren, står man i en bolchefabrik og – butik.
Hos Sømod bolcher, bliver alt håndlavet. Og man kan gå ind og se “fabrikken”, hvor de står og laver bolcherne i hånden. Desværre kom vi så tidligt, at de var i gang med at gøre rent i produktionslokalet, og var dermed ikke i gang med at lave bolcher endnu.

Men Mikkel var fint fascineret af væggen, hvor alle de mange forskellige slags bolcher er udstillet. Og da vi købte bolcher, blev de stadig vejet på en vægt med lodder. Det er virkelig som at træde tilbage i tiden. Det er en oplevelse i sig selv, at købe bolcher der.
Og de har stadig præcis de samme bolcher, som jeg købte med mine forældre, da jeg var barn. Men der var også kommer mange nye til.

Rundetårn

Så var det videre til Rundetårn. Det er efterhånden en del år siden, at jeg havde været der. Og jeg huskede ikke deres udstillinger undervejs på i tårnet, som ret børnevenlige. Så jeg tænkte, at vi skulle gå op i toppen og se udsigten, og det var det.
Men der er sket nogle ting, siden jeg var der sidst.

Da vi var omkring halvvejs, havde de restaureret Rundetårns lokum. Så lige ved siden af nutidens toiletter, kunne vi prøve at sidde på et gammeldags lokum (det var selvfølgelig ikke til brug…). Det syntes Mikkel var sjovt.
Længere oppe var der åbnet op til “Den Hule Kerne”. Det vil sige midten af Rundetårn, som er hul. Her oppe i toppen har de installeret en glasplade over hullet, så man kan stille sig i midten af hullet. Det var noget grænseoverskridende. Og vi måtte lige læse brochuren, for at være helt sikre på, at man godt måtte gå der ud, før vi selv gjorde det.

Hver gang der var noget at opleve på vej op i tårnet, hang der små brochurer med oplysninger og små historier om netop dette sted. Det fungerede rigtig godt. Og alle disse små stop undervejs gjorde, at Mikkel helt glemte, at vi faktisk gik ret meget opad. Så han blev overhovedet ikke træt i benene.

Til sidst kom vi selvfølgelig også op på udsigtsplatformen. Her kunne man kigge ind i det oprindelige observatorium. Og så gik vi ellers rundt og kiggede ud over København. Der hænger nogle plancher, der viser, hvad man kan se. Men det var lidt svært forholde sig til for et barn. Så vi tog Google billeder til hjælp. F.eks. googlede vi Zoologisk haves tårn. Og jublen var stor hos Mikkel, da han så fandt tårnet ude i horisonten. Vi fandt også Rosenborg, som var vores næste stop.

Det koster kun 25 kr. for voksne og 5 kr. børn at komme ind i Rundetårn.

Rosenborg – et slot med skatkammer, kongekroner og sølv løver

Vi havde aftalt, at vi skulle se kongekronerne, så vi drog mod Rosenborg.
Egentlig var planen, at vi kun skulle ind i skattekammeret. For når man er afsted med børn, bliver man nødt til at begrænse sig og udvælge de bedste og vigtigste ting.
Men det var slet ikke så nemt at få lov til at komme i skattekammeret. Først skulle vi selvfølgelig købe en billet. Man kan kun købe til hele slottet, og ikke til dele af det. Men børn er gratis. Udover det, så var min dametaske (som jeg ikke synes, er ret stor), for stor til at tage med ind på slottet. Så vi måtte også lige forbi opbevarings skabene i museumsbutikken. Vil du have flere detaljer, kan de findes her.

Så ville vi ind i det skattekammer. Men man skal først gå ind på selve slottet og få scannet sin billet. Man må altså ikke starte i skattekammeret. Og der står en tid på billetten, som er der, hvor du må komme ind på slottet. Men når man har fået scannet sin billet på selve slottet, kan man ikke komme tilbage dertil.
Det hele giver jo mening, for slottet er ikke så stort, så de har behov for at styre antallet af gæster derinde og holde et vist flow. Men det passede bare ikke helt ind i vores planer.

Da vi så stod derinde på selve slottet, snakkede vi om, om vi så alligevel skulle se slottet, eller måske bare noget af det. Der var en mand, der hørte os, som foreslog, at vi gik op i riddersalen og så søløverne. Vi tog imod forslaget og gik allerøverst op til riddersalen. Det var en flot stor sal, men vi kunne ikke finde søløverne…til sidst gik det op for mig…manden havde sagt “Sølv løver”. Der stod 3 store sølv løver foran tronerne 🙂 Ja, sådan kan man jo høre forkert en gang imellem.
Riddersalen havde også nogle flotte gobeliner, som vi fik studeret. Så det var slet ikke så dumt at komme ind på slottet alligevel.

Men nu var det altså tid til det skattekammer. Derinde så vi nogle flotte sværd, geværer og en rustning. Og den gamle, gamle Rosenborg vin. Og så så vi kongekronerne! De havde en smart trappe, så børn kan kravle op og se dem. Og vi så de flotte smykker, som dronningen bruger til fester.

Da vi kom ud af slottet, kom vi lige ud til livgardens kaserne, hvor livgarden var ved at stille op til at marchere igennem Københavns gader til Amalienborg. Og det kunne ikke have passet bedre, for det var præcis deres vagtskift, vi nu skulle hen og se.
Så vi skyndte os afsted mod Amalienborg. Vi slog selvfølgelig en smutvej gennem Kongens Have. Hvis vi havde haft mere tid, havde vi stoppet på legepladsen i Kongens Have. Men vi skulle jo nå til Amalienborg lidt før kl. 12, så vi var der før livgarden kom frem. Så vi måtte afsted

Læs også: Legepladser i København

Mikkel omdøbte parken til Dronningens Have, for det var da for synd, at hun ikke havde en have. Især når vi slet ikke har en konge.

Vagtskifte på Amalienborg

Vi stod klar på Amalienborg slotsplads kl. 11.54. Det passede helt perfekt. Så nåede Mikkel ikke at kede sig. For vi skulle ikke vente ret længe, før livgarden kom marcherende op af Frederiksgade. Desværre var dronningen ikke hjemme, så de havde ikke orkester med på turen.

Vi havde fået nogle ret gode pladser, selvom vi kom så sent. Men vi stod i forlængelse af Frederiksgade. Så da livgarden var marcheret ind, sagde politiet, at nu måtte vi gerne flytte os. Og så begyndte folk ellers at løbe. For nu blev der dannet en ny række, tættere på, hvorfra vi kunne stå og kigge. Men selv japanerne, der nærmest dannede en mur i forreste række, var søde til at lade børnene komme helt forrest, så de kunne se noget.

Selve vagtskiftet var lidt langt for Mikkel. Især der hvor officererne går ind for at melde til og fra vagt. Der sker ikke noget ude på pladsen, mens de er indenfor. Hvis der er et orkester med, tror jeg nok, at de spiller imens.
Så i stedet gik vi lidt rundt på slotspladsen og så på den tilbageværende livgarden ved sit skilderhus. Faktisk tror jeg måske, at det kunne have været en lige så stor oplevelse at se livgarden gå gennem Københavns gader for Mikkel, som at se vagtskiftet.

Du kan læse om tider m.v. her: Vagtskifte på Amalienborg.

Frokost i Nyhavn

Nu var vi altså sulten – og efterhånden også ret trætte. Så vi smuttede i Nyhavn og fik os en pizza. På sådan en solrig fredag i september er der godt nok hyggeligt i Nyhavn. Der er en del mennesker der sidder rundt omkring. Præcis som stemningen skal være i Nyhavn. Men der er ikke overfyldt, så man kan sagtens være der.

Nyhavn er et meget turistet sted. Og maden – og især priserne – er også derefter. Men man kan jo sagtens selv have en madpakke med, som man kan spise på kajen, og være fuldt ud lige så meget med i stemningen. Eller blot spise en is, mens man slentrer gennem Nyhavn.

Det er også oplagt at tage på en kanalrundfart fra Nyhavn. Der er flere forskellige firmaer. Men Nettobådene skulle være de billigste. Og vi har været fint tilfredse med dem, når vi har sejlet med den. Det er dog ved at være nogle år siden. Vi kan nemlig bedre lide at sejle selv i kanalerne, så vi kan tage tingene i børnenes tempo.

Læs også: Sejl en tur i din “egen” båd i Københavns kanaler

Magasin du Nord

Nu var Mikkel ved at være godt træt. Men han ville lige nå at bestemme en ting, som vi skulle opleve på vores vores fridag. Og det blev at kigge i en legetøjsbutik… Så vi gik i Magasin. Selvom det er en af mine yndlingsbutikker, kunne jeg godt se på Mikkel, at der ikke var energi til andet end lige at kigge på lidt legetøj.  Bagefter gik vi ned i kælderen og tog metroen hen til toget, for at tage hjem.

Vi havde en rigtig god dag, hvor vi begge fik oplevet en hel del sjove og anderledes ting. Der er helt sikkert masser at lave for børn i København!
Man skal bare huske at gøre tingene børnevenlige, så kan det ikke undgå at blive sjovt at være i København.
I virkeligheden kunne jeg have kaldt denne dag for “en H.C. Andersen dag i København”; Rundetårn fra Fyrtøjet, slotte fra flere af hans historier og Nyhavn, hvor han selv boede i mange år. Så skulle vi da også lige have set Den lille havfrue 🙂 Og så kunne det have været sjovt, at have genopfrisket historierne hjemmefra.

Læs også: Fyrtøjet – et H.C. Andersen legeunivers i Odense