Campingferie i Istrien i det nordlige Kroatien & besøg i hyggelige Rovinj by

Istrien Kroatien campingplads

Istrien er kendt for store campingpladser, som danskerne valfarter til. Og med god grund. Kroaterne forstå at lave den slags familie campingpladser med masser af underholdning, som de danske børnefamilier kan lide.
Og samtidig er Kroatien jo velsignet med lækre strande og masser af flotte middelalderbyer. What’s not to like…

Dette indlæg er ikke sponsoreret. Men der er reklamelinks i indlægget. Et reklamelink betyder, at hvis du vælger at klikke på linket og booke/ købe noget på den hjemmeside, så modtager vi en provision – uden at det koster dig noget. På den måde støtter du bloggen og hjælper os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave flere spændende blogindlæg. Reklamelinksne er markeret med *. Det er links til ting eller hjemmesider, som vi også selv bruger og gerne vil stå inden for. Der er selvfølgelig også helt almindelige links i indlægget, som ikke er reklamelinks.

Vi boede på en af disse dejlige campingpladser. Men den virkelig hyggelig middelalderby Rovinj tæt ved.

Istrien Kroatien Campingplads 1

Vi ankom til campingpladsen sent om aftenen. Så der så vi ikke noget.
Så næste morgen, startede vi med at gå en tur rundt og orientere os.

Det vil sige, jeg gik først lige ud efter morgenmad. Og fór vild…Campingpladsen var lidt større, end jeg lige havde regnet med – og til mit forsvar, så var kortet altså også fortegnet 😉

Læs også: Storbyferie med små børn – bo på en campingplads

Efter morgenmaden ville vi ud og udforske pladsen. Vi startede i den ene ende af campingpladsen…og befandt os pludselig på en nudist campingplads. Det var lidt overraskende. 

Vi fortsatte rundt, og der var det hele på den campingplads!
Masser af strande og tilhørende isboder, trampoliner, som børnene selvfølgelig skulle prøve, legepladser, hoppeborge og meget andet. Desværre kostede det meste penge at bruge.

Vi blev lidt misundelige, da vi opdagede, at der fandtes mindre områder, med mobilhomes rundt om deres “egen” pool. Det så ret lækkert ud.

Men det gjorde det store poolområde heldigvis også.
Der var alt, hvad børnene kunne ønske sig ved poolen. Et sprøjte/legeområde, et springbassin med en én-meters vippe, et babybassin med lavt vand med legestativ i, et varmtvandsbassin, et stort boblebads område og selvfølgelig et helt almindeligt dybt bassin.

Istrien Kroatien Campingplads 2

Det generede overhovedet ikke børnene, at det var ret overskyet og kedeligt vejr. De skulle bare i poolen.
Først da børnene blev sultne forlod vi igen poolområdet, for der blev kun solgt is.

Campingpladsen havde også et strandområde med en aquapark – sådan en oppustelig “hoppeborgs” bane ude i vandet. Det elskede børnene også.

Istrien Kroatien Campingplads 3

Den første aften spiste vi på campingpladsen. Maden smagte virkelig godt. Problemet var bare, at det tog os omkring en time at få maden. Og vi fik ikke det, vi havde bestilt.
Så vi spiste kun én gang på campingpladsens restaurant.

Istrien Kroatien Campingplads 4

Rovinj i Istrien – hyggelig gammel by, bygget op af en klippe

Til aftensmaden tog vi ind til Rovinj by, som lå 8 minutters kørsel fra campingpladsen – vi skulle ikke nyde noget af restauranten på campingpladsen igen. Og samtidig havde jeg hjemmefra læst, at det skulle være en rigtig hyggelig by.

Det var det også!
Det var en af de kroatiske gammel by, hvor man først skal lede efter parkeringsplads i lang tid.
Men bagefter bliver man belønnet for tålmodigheden og vi kunne gå rundt i de hyggeligeste gader i den gamle bydel. Der var virkelig fint.

Istrien Kroatien Rovinj 2

Rovinj gamle by er bygget på halvø/landtange, med alle de yderste huse bygget helt ud til vandet, som en slags bymur. Det er så fint fra vandsiden (kan jeg se på billeder på Google 🙂 )

Læs også: Kroatien rejsebudget – hvad koster det at rejse i Kroatien?

Vi spiste på shoppinggaden og det var faktisk overraskende god mad af sådan et turiststed at være.

Bagefter gik vi videre af gaden og vi blev lokket til at børnene kunne købe bland selv slik i en virkelig flot slikbutik. Der må have været mange e-numre i det slik, når det kunne være så farvestrålende. 

Istrien Kroatien Rovinj

Og det kostede virkelige meget. 23 kroner pr 100 gram.
En vaffelis med en kugle plejer at koste 10 kr her på vores ferie rundt i Kroatien – ingen tvivl om, at vi var et turiststed.

Til sidst gik vi ned til havnen, hvor der også var virkelig hyggelig stemning.

Istrien Kroatien Rovinj 3

Da vi var på vej tilbage mod bilen vendte jeg mig om og kiggede tilbage ind over byen fra havnen. Så kunne vi se, hvordan byen ligger oppe af en klippe, med en kirke på toppen. Det var virkelig flot!

Istrien Kroatien Rovinj 4

Vi boede på Camping Polari*

Før vi var i Istrien, var vi i Krka National Park og ved Kuterevo Bjørnebørnehjem på vores rundrejse i Kroatien.
Vi var i Istrien i juli 2018, og børnene var 6 og 7 år.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Pinterest. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Istrien er kendt for store campingpladser, som danskerne valfarter til. Og med god grund. Kroaterne forstå at lave den slags familie campingpladser med masser...
" />