Kuterevo Bear Sanctuary – et bjørne børnehjemmet i Kroatien

Kuterevo Bear Sanctuary_1

Kroatien har jo mange bjørne. 
Eller, det vil sige, de har haft mange. Men der er desværre alt for mange, der bliver skudt.
Vi ville gerne se en bjørn, for oplevelser med dyr, er oftest de oplevelser som alle i familien bliver fascineret af – ligegyldigt alder.
Og det var jo ikke lykkedes os at se én i Risjnak Nationalpark. Så vi tog til et af de steder, der rent faktisk passer på bjørnene; bjørne børnehjemmet Kuterevo Bear Sanctuary, som ligger 40 mins kørsel fra Plitvice Vandfaldene.

Det er et frivilligcenter, som hjælper forladte bjørneunger.

Læs også En nat helt alene i Risjnak nationalpark, på udkig efter bjørne

Vi måtte af nogle meget små landeveje for at finde stedet.
Og da vi endelig kom derhen, begyndte det at regne – meget!

Kuterevo Bear Sanctuary 2

Men vi fandt vores regnponcho’er frem og gik hen mod receptionen.
Der kom en frivillig, der pegede hvilken vej vi skulle gå for at se deres 2 bjørneunger. Og så løb hun ind i tørvejr igen.

Kuterevo Bear Sanctuary 3

Det var nu sjovt at se de to unger på 6 og 8 år. De var jo på alder med vores egne drenge. Men noget større! Og de legede lige så glade og voldsomme med hinanden.

Kuterevo Bear Sanctuary 4
Kuterevo Bear Sanctuary 5

Der er også voksne bjørne i Kuterevo Bear Sanctuary
– og de er godt nok store, sådan nogle!

Stedet har også 5 voksne bjørne.
2 af dem kom i 2015. Hvor de havde boet i nogle alt for små bure i Split. Så nu skal de have lov til at nyde resten af deres liv her.

Vi skulle gå et lille stykke for at komme hen til dem.
Vi ankom til et skur, hvor der sad to belgiske spejdere. Alle er jo frivillige på centeret, så der var nogle spejdere, der brugte deres sommerferie på at være her.

Kuterevo Bear Sanctuary 6

Den ene spejder gik med os og forklarede os på halv-dårlig engelsk, at han ikke regnede med, at vi ville se nogle bjørne. For de plejer at sove middagslur om eftermiddagen. Og nu regnede det jo endda, så nu gemte de sig nok.

Læs også Plitvice Vandfaldene

Og som han sagde, så var dette deres hjem og ikke en zoologisk have. Så områderne var ikke bygget, så man skulle kunne se dem hele tiden. De havde store indhegninger, med masser af plads til at kunne gemme sig, hvis de ville.

Men vi gik en tur rundt med ham alligevel. Og regnede stilnede heldigvis af.

Kuterevo Bear Sanctuary 7

Han fik faktisk hurtigt øje på to bjørne lidt langt væk. Vi blev helt overvældet af, hvor store de er!
Tænk hvis der var kommet sådan en stor bamse frem, da vi sad i hytten i Risjnak. Så var vi blevet pænt nervøse.
Nu var de jo heldigvis bag et el hegn.

Guiden gik videre, for han vidste at den ældste af bjørnene som regel er til at få øje på.
Den er nemlig blind. Så den går ikke så langt omkring.

Kuterevo Bear Sanctuary 8

Men vi blev stående og kiggede på de 2 andre bjørne. Og så kom de gående lige mod os. De kom helt op til os ved hegnet. De er godt nok menneskevante og ikke sky.

Det er jo også derfor, at de ikke kan sættes fri igen. Desuden kan de ikke længere finde ud af at klare sig selv.

Kuterevo Bear Sanctuary 9

Vi så også den blinde bjørn. Og da vi gik tilbage var der kommet en 4. bjørn, der stod sammen med de 2 andre.

Det var en vild og rigtig god oplevelse.
Bjørnene havde store områder at være på. Og det virkede til at være et godt sted – i hvert fald ud fra hvad vi kunne vurdere.

Vi købte is og kaffe i deres cafe, for at støtte dem lidt. Og så “donerede” vi selvfølgelig også lidt penge på vej ud. For man køber ikke billetter, men i stedet beder de om donationer.

Her er Kuterevo Bear Sanctuarys hjemmeside.
Jeg synes nu, at denne hjemmeside beskriver det lidt bedre.

Før vi var i Kuterevo Bear Sanctuary, var vi i Krka National Park på vores rundrejse i Kroatien.

Vi var i Kuterevo Bear Sanctuary i juli 2018, og børnene var 6 og 7 år.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Pinterest. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kroatien har jo mange bjørne.  Eller, det vil sige, de har haft mange. Men der er desværre alt for mange, der bliver skudt. Vi...
" />