I efterårsferien var vi en tur i Sønderjylland. Vi var bl.a. i Ribe, hvor vi var på tur med en “ægte” vægter.
Vi kørte nærmest over vandet til Mandø.
Og det lykkedes os at få en vild oplevelse med at se Sort Sol, selvom vi næsten kom for sent til det.
På aftentur med vægteren i Ribe
Vi ankom til Ribe sent om eftermiddagen. Vi indlogerede os i Ribe Byferie Resort. Det er nogle fine ferielejligheder, der ligger virkelig centralt i Ribe.
Men vi havde planer for aftenen, så efter en hurtig aftensmad, var vi afsted igen. Vi skulle nemlig på tur med Ribes vægter.
Fra maj til oktober hver aften kl. 20 er der vægterrundgang i Ribe by. Så følges man rundt med en vægter, der fortæller alle de sjove, informative og tankevækkende historier fra livet i Ribe.
Det er en virkelig fin måde at lære Ribe at kende. Både vi voksne og børnene var godt underholdt. Og børnene fik et lille stykke dansk kulturhistorie “leget” ind.
Jeg tror, at vi alle fik meget mere ud af sådan en 1-times gåtur rundt i byen, end hvis vi havde været på et museum om byen.
Og så var det endda gratis.
Normalt kan man vist være så mange man vil på turen. Men p.gr.a Corona var der begrænset antal. Vi kom heldigvis i god tid. Men der var folk, der måtte gå slukørede igen.
Næste formiddag gik vi turen igen.
Via Facebook havde vi opdaget, at nogle af vores gode venner også var i Ribe. Så nu kunne vi jo passende prøve at genfortælle for dem, hvad vi kunne huske fra turen.
Og så kunne vi samtidig se alle de gamle, flotte huse – mange med smukke døre – i dagslys.
Ribe er virkelig en charmerende by!
Vi var også en tur inde i Ribe Domkirke.
Ved siden af prædikestolen er der et mærke, der viser hvor høj vandstanden har været inde i kirken ved en stormflod i 1631. Og nede ved havnen står der en stormflodssøjle, med en del mærker på.
Det sætter virkelig tingene i perspektiv at kunne se på den måde, hvor højt vandet kan komme ind i Ribe… Her bor man virkelig på naturen (og nu teknologiens) nåde.
Vi var også lige et smut oppe i toppen af kirketårnet, og se den flotte udsigt.
Mandø – en tidevandsø
Et andet sted i nærheden af Ribe, hvor folk bor endnu mere på naturens nåde, er Mandø.
Mandø ligger i Vadehavet, som er på Unescos verdensarvsliste.
Mandø er en 7 km2 tidevands ø i Vadehavet. Der er hverken bro eller færge til Mandø. Man kan kun køre over, når tidevandet er lavt.
Når der er lavvande kommer den 11 km lange “Låningsvejen” til syne. Den kan man køre ad til Mandø i almindelig bil.
Vi forklarede børnene om tidevandet. Og vi kunne jo sagtens se, at der var vand over det hele ved siden af os. Men det var alligevel lidt svært at forestille sig, at den vej vi var på lige nu, ville være oversvømmet af vand om nogle timer.
Det kunne være sjovt at blive på øen og se tidevandet komme og forsvinde igen.
Vi gik en tur rundt i klitterne på Mandø og nød den smukke Vesterhavs natur. Der er virkelig smukt.
Men her var der også en stormflodssøjle, som i Ribe.
Vi var også en tur i Brugsen og købe en is af Ellen. Hun er vist nærmest ikonisk på øen.
Ellen er en ældre dame, som alle henviser til, hvis man har nogle spørgsmål om Mandø.
Vi drak en kop kaffe på Cafe Mandø Pigen. Det var en rigtig hyggelig cafe.
Da vi kom var der en halv time til traktorbussen skulle køre tilbage til fastlandet, så der var ret hektisk. Men da alle traktorgæsterne var gået og der faldt ro over cafeen, var der rigtig hyggeligt.
Til sidst kørte vi en tur langs diget og gik op og kiggede ud fra diget.
Det er altså virkelig en barsk natur og ikke mindst vand, der er her.
Fra Mandø kan du se tårnene på Ribe Domkirke. Det er lidt vildt at tænke sig, at vandet nogle gange er nået her fra Mandø, oversvømmet alle marker undervejs og hele vejen ind til Ribe. Og så endda fået vandstanden i Ribe til at stige…det er voldsomme vandmængder, der er tale om!
Vesterhavet er barskt men naturen omkring er fantastisk flot!
Man kan også vælge at tage med en traktorbus til Mandø. Den har et andet spor at køre i. Og jeg tror helt sikkert, at det må være en sjov oplevelse. Det gad vi godt have gjort. Men i disse corona-tider valgte vi i stedet at tage vores egen bil. Og så var vi jo heller ikke helt så afhængig af, hvornår vi kunne komme frem og tilbage. Kun afhængige af hvornår der var lavvande.
Der er også en sælkoloni på en sandbank ved siden af af Mandø. Men den fik ikke besøg af os denne gang.
Læs også: De sødeste sæler ved Falsterbo i Måkläppens naturreservat
Vi blev anbefalet af vores venner at vi skulle besøge Vesterhavscentret, som ligger tæt på Låningsvejen til Mandø. Det skulle være rigtig godt. Men vi havde desværre ikke tiden til det.
Sort Sol – et vildt imponerende naturfænomen
Jeg må indrømme, at vi er ikke de store fuglemennesker i vores familie.
Men oplevelser med dyr har det med at betage os alle i familien – små som store. Så hvis vi møder noget på vores vej, der involverer dyr, så prøver jeg at få det flettet ind i vores program.
Denne gang passede det med, at vi kom til Sønderjylland på årstiden for Sort Sol.
Sort Sol er kæmpe, kæmpe flokke af stære, der er på træk om foråret og efteråret. Ved solnedgang samles alle flokkene og går ned på jorden for natten. Hvis man er så heldig at der er en rovfugl i nærheden, der jager flokkene rundt, får man den flotteste “dansende” opvisning på himlen.
Flokkene er oftest så store at de dækker for solen, deraf “Sort Sol”.
Om morgenen når de så flyver afsted igen, skulle det også være flot. Men det stod vi ikke op for 😉
Når jeg læste om folk, der så Sort Sol, så sad de ofte i flere timer og ventede. Og man kan aldrig vide, præcis hvor fuglene vælger at slå sig ned for natten. Så man kan risikere at vente det forkerte sted.
Vi kom i efterårsferien, som er sidst på sæsonen, så vi kunne heller ikke være helt sikre på at der overhovedet var nogen fugle. Og som om det ikke var nok, så var der de sidste par dage set flest fugle på den anden side af den tyske grænse. Hvor vi ikke måtte komme på grund af Covid-19.
Så vi var helt ærligt ikke alt for optimistiske i forhold til projektet. Og Dennis og jeg var ret enige om, at vi ikke havde lyst til at sidde i timevis og spejde efter fuglene, med 2, formentlig halvtrætte og overstadige, drenge.
Men vi gav det et skud. Vi besluttede at køre til Tønder. Der skulle være størst chance for at se Sort Sol. Stærene er også i Ribe. Men ofte ikke lige så mange som ved Tønder. Og vi skulle alligevel overnatte ved Sønderborg.
Vi kom desværre lidt for sent fra Mandø. Man skal helst være klar til at se Sort Sol fra en time før solnedgang for at få et godt show.
Da vi kørte ind i Tønder, var himlen allerede så småt begyndt at skifte farve…
Vi kørte alligevel ud til den parkeringsplads som vi havde fået anbefalet. Her var nærmest ikke til at få en plads. Og der holdt endda også busser. Det tog vi som et godt tegn. For hvad skulle alle de mennesker ude på en mark, hvis ikke det var fordi at de var overbeviste om, at der ville være et flot fugle show.
Vi skyndte os over vejen, og fulgte en lille sti. Efterhånden som vi kom hen af stien, kunne vi se flere og flere mennesker. Og vi hørte den vildeste summen!
Der fløj mindre flokke af stære rundt, og satte sig i græsset. Pludselig lettede fuglene på græsplænen foran os, og fløj hen på en mark til venstre for os. Der var ret mange fugle.
Vi fandt et sted, hvor vi ville stå og holde udkig efter fuglene. Vi nåede dårligt at stille os, så lettede ALLE fuglene på én gang. Det var helt vildt at se så mange fugle på én gang. Lyden og mængden af fugle af virkelig imponerede. Og de lavede endda også en smule forskellige formationer for os.
Vi fik virkelig det fugle show vi havde drømt om!
Og det var heldigt. For nu fløj de over grænsen til Tyskland. Og folk omkring os pakkede sammen og gik.
Vi spurgte en forbipasserende, om han mente, at de kom tilbage. Nej, han var sikker på, at det var det for i aften.
Så vi gik også tilbage til bilen – helt høje. Tænk hvor heldige vi havde været. Vi var der kun i omkring 20 min. Og alligevel fik vi set præcis den opvisning, som vi nærmest ikke havde turde håbe på.
Jeg kan godt forstå, at folk bliver fascineret af det. For det var virkelig imponerende!
Men jeg tror nu ikke, at det bliver os, der komme til at vente i timevis på endnu et show. Vi var godt tilfredse med hvad det lykkedes os at se. Vel vidende, at det nok havde været endnu vildere, hvis vi var kommet lidt tidligere og set mere.
Og vi var jo lidt sent på sæsonen, så det var ikke “fuldt show”. Men alligevel. Det var vildt!
Lidt gode informationer
Ribe: Du kan læse mere om vægterrundgangen her
Mandø: Vi kørte til Mandø efter DMI’s tidevandstabel. Men turistbureauet skriver også, at man bare kan ringe til Ellen fra Brugsen på Mandø, hvis man vil høre, hvornår man kan køre over.
Sort sol: Hvordan finder man dem?
Vi fandt frem til fuglene ved god hjælp fra Anne Marie hos Two Danes On Tour samt Facebook gruppen Sort Sol Foto og Video Gruppe, hvor folk velvilligt svarede på mine spørgsmål om, hvor vi skulle tage hen.
I Facebookgruppen fik vi anbefalet at køre til Møllehusvej 2 i Tønder. Det var her vi parkerede. Men som sagt er det jo ikke til at sige, hvor fuglene befinder sig næste gang. Så mit bedste råd er at spørge nogle af de lokalkendte, f.eks. i den omtalte Facebook gruppe.
Der findes også tur arrangører, der tager turister ud og ser Sort Sol. Det havde vi kigget meget på. Men vi fravalgte det, fordi det 1) var en tur på en del timer 2) p.gr.a Corona havde vi ikke lyst til at sidde/gå i flok.
Men turarrangørerne har ry for at være rigtig gode til at finde fuglene på dagen.
Vi så Sort Sol og var ved Vadehavet i oktober 2020 og børnene var 8 og 9 år.
Før vi kom til Ribe var vi i Esbjerg, hvor vi besøgte Tirpitz museet, som du læse om her: Tirpitz – et moderne og spændende museum for alle i familien
