Bodensee – tysk idyl, når det er bedst ved Tysklands største sø

Dennis har flere gange været i Uberlingen ved Bodensee i forbindelse med sit arbejde. Og hver gang han kom hjem, fortalte han hvor fantastisk flot og hyggeligt der var. Med restauranter ned til søen og den hyggeligste, gamle tyske by. Det var et sted, som han meget gerne ville vise mig.
Så da vi sidste år skulle på kærestetur til Lichtenstein, kørte vi også en tur rundt om Bodensee til Uberlingen. Og jeg kan kun give Dennis ret! Der er virkelig idyllisk.

Tysklands største sø Bodensee

Bodensee er Tysklands største sø, og Europas tredjestørste sø. Nu er det måske lidt forkert at sige, at det er Tysklands sø. For Bodensee har 3 lande rundt om sig. Kører du en tur rundt om Bodensee, kommer du både gennem Tyskland, Østrig og Schweiz.
Faktisk snakker mange om “The 4 country region”, fordi Liechtenstein ligger kun omkring 50 km derfra.

Der gør også Bodensee til et oplagt sted, hvis du skal på køreferie til Sydeuropa, og gerne vil have et hvil undervejs. Om det så er for en hyggelig frokost, en oplevelse, hvor ungerne kan komme ud og brænde lidt krudt af eller for en overnatning.

Læs også: Vandretur i de smukke Alper i Malbun i Liechtenstein

Vi ankom med fly til Zurich og havde lejet en bil i lufthavnen. Derfra tog det lidt over en time at køre til Uberlingen, som er den by ved Bodensee, som vi gerne ville til. Selve køreturen var virkelig fin, rundt om søen.

Überlingen, en hyggelig by med flot udsigt

Vi kørte efter parkeringshuset “Parkhaus West”, som Dennis kendte fra sine tidligere ture. For i sådanne ældre byer, som ikke var bygget til biler, er der tit lidt problemer med at finde parkeringsplads. Så er det dejligt nemt at køre til et p-hus.
Lige overfor P-huset ligger “Bad Hotel Überlingen*” (reklamelink), hvor Dennis har boet, når han har været ved Bodensee med arbejdet. Det er et udmærket hotel, som han sagtens kan anbefale. Især for den gode udsigt og beliggenhed lige ned til søen.

Vi ville gerne finde et sted at spise frokost, så vi gik ned langs promenaden, hvor der er masser af restauranter, iscafeer o.s.v. Her valgte vi en lidt tilfældig. Kriterierne var mest bare, at man kunne sidde på en terrasse og nyde den flotte udsigt, og at de havde et menukort med tysk mad. Det kunne næsten alle restauranterne leve op til. Og det var fin mad vi fik. På trods af, at det jo var et lidt turistet sted.

Efter maden gik vi videre rundt i byen. Først fulgte vi promenaden hen til byens torv. Herfra sejler færger og turbåde rundt på søen.
Derfra gik vi ind i de hyggelige gader af denne gamle by. Der var flotte huse, som man forventer det i Tyskland. I det hele taget, er Überlingen en rigtig fin by.

Da vi kom tilbage til bilen, kørte vi mod Liechtenstein. Ikke langt fra Überlingen kørte vi igennem flotte vinmarker.

Dette område har bestemt meget at opleve.

Andre ting at opleve omkring Bodensee, som vi dog ikke så

Færger og bådture: Kan f.eks. findes her

Cykelruter og vandreture: Når man googler Bodensee, kommer der rigtig meget op om at cykle, f.eks. her. En cykelferie rundt om Bodensee må også være en rigtig flot ferie. På samme måde kan du også nemt finde hjemmesider om vandreruter ved Bodensee.

Zoo: Der ligger en lille zoo, med en legeplads m.v. tæt på

Lake Constance: Bodensee hedder Lake Constance på engelsk. Så vil du f.eks. google ture i området, kan det være godt at bruge det engelske navn.

Vi var ved Bodensee i Juni 2017.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Twitter. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.

*Disclaimer
Vi synes, at det er rigtig sjovt at arbejde på www.enfamiliederrejser.dk. Og vi hygger os med at dele vores families oplevelser, for vi synes, at det er dejligt at kunne hjælpe dig med inspiration til en fantastisk ferie. Derfor bruger vi også gerne rigtig meget tid på denne hjemmeside.

Men når det så er sagt, så ville det da også være dejligt, at tjene lidt på det arbejde og timer, vi ligger i hjemmesiden. Om ikke andet, så et bidrag til en ekstra ferie 🙂

Derfor har vi en affiliate aftale med Booking. Det betyder, at hvis du vælger at følge linket fra vores hjemmeside til deres, og gøre et køb hos dem, så modtager vi en lille provision. Men det koster ikke dig ekstra. På den måde hjælper du os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave endnu flere spændende blogindlæg her på siden. Og det takker vi selvfølgelig for 😉

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *