Kangerlussuaq har en stor plads i mit hjerte.
For efterhånden mange år siden, boede jeg der i 2,5 år.
Men når jeg fortæller folk det, siger de altid “hvad lavede du dog i den grusgrav – så længe!”.
Og det kan jeg godt forstå.
Når man lander første gang må man synes, at der ikke er ret meget.
Men Kangerlussuaq er det perfekte sted for turister, hvis du kun har mulighed for at bruge et par dage i Grønland.
Du kan virkelig nå at opleve meget af den skønne grønlandske natur her.
I dette indlæg vil jeg fortælle om, hvad du kan opleve som turist i Kangerlussuaq.
Og om, hvad vi oplevede, da jeg var oppe og vise min familie, hvor jeg havde boet.
Og en hel masse andet om skønne Kangerlussuaq.
Hvorfor er jeg vild med Kangerlussuaq?
Jeg elsker at man bare skal gå 2 skridt ud af sin hoveddør, så står man et sted, hvor man føler at man er det første menneske, der har stået her. For landskabet er så storslået. Okay måske du skal gå lidt mere end 2 skridt, men you get the picture.
Jeg elsker dyrene i området – især rensdyr og moskusokserne. Det er altid en oplevelse af se dem. Og de smager altså også virkelig godt.
Jeg elsker nordlyset om vinteren.
Jeg elsker de iderige indbyggere i byen. Der er jo en lille by, hvor der ikke er så meget.
Men det får folk til at bruge deres fantasi. Og er der én der får en idé, så går man sammen og får det til at lykkes. Det kan f.eks. også ses på det voksende udbud af turistture i og ved Kangerlussuaq.
Jeg elsker at folk er virkelig hjælpsomme – selvfølgelig også over for turister. Da vi kom slæbende med alle vores kufferter, stoppede en bil (den eneste vi så) og samlede os op og kørte os til lufthavnen.
Jeg elsker at tingene hedder det de er, f.eks.: “Hotellet”, “Cafeteriaet” og “Vandsøen” – som er den sø der leverer drikkevand til byen.
Nu er man gået over til at bruge deres grønlandske navne. Hvilket jo giver rigtig god mening!
Men f.eks. betyder Kangerlussuaq “Den lange fjord”, og blev jo på dansk kaldt Søndre Strømfjord. Igen er det en beskrivelse af stedet frem for at give det et “tilfældigt” navn. Fantastisk.
Jeg elsker at alle vinker til hinanden, når de kører bil.
Her må jeg lige give et lille hint; I en by på 500 mennesker vil du kende stort set alle – og man virker selvfølgelig til dem man kender.
Det er ikke altid for at være venlig mod turisterne 😉 Men nogle vinker selvfølgelig også ivrigt til turisterne. Så vink endelig bare, når du møder en bil.
Jeg elsker, at jeg pludselig blev vildt interesseret i fly – for det meste af hverdagen handler om lufthavnen i Kangerlussuaq. Så når et nyt anderledes fly ankom eller et lands flyvevåben fløj i formation over byen, løb alle hen for at se det.
Indrømmet, den interesse forsvandt dog meget hurtigt igen, da jeg kom tilbage til DK.
Kangerlussuaq er et virkelig godt sted at tage børn med til. Der er masser af gode turist oplevelser med børn.
Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord
Kangerlussuaq er en gammel amerikansk base der blev grundlagt i 1941. Tidligere har det været en sommer fangtsplads.
I dag har amerikanerne stort set forladt Kangerlussuaq og byen har nu status som bygd.
Her bor omkring 500 mennesker.
Kangerlussuaq er opdelt i 2 dele. Der er én del på hver side af landsbanen. For ende af landingsbanen går byens hovedvej, og her står også byens eneste lyskryds – et signal der blinker med 2 røde lamper, når der lander fly.
Den ene side af byen består især af lufthavnen, hotellet og supermarkedet. Her er selvfølgelig også boliger.
På den anden side af landsbanen er den gamle base del. Her er en del flere boliger. Og f.eks. en stor legeplads – til hvis man har børn med. Det er også ovre på denne side, at museet ligger.
Fordi byen får fly fra Danmark næsten hver dag har Kangerlussuaq lidt nemmere ved at få friske ting som frugt og mejeri produkter. Men det er jo dyrt at få ting fløjet ind. Derfor kommer langt det mest med skibe. Skibet kommer 2 gange om året.
Kangerlussuaqs lufthavn
Kangerlussuaq eksisterer især på grund af lufthavnen, og størstedelen af indbyggerne har på en eller anden måde et job i forbindelse med lufthavnen. Men heldigvis har turist industrien også fået bedre fat i Kangerlussuaq.
Grunden til at lufthavnen er så vigtig, er fordi det er her man flyver til og fra Danmark. I Kangerlussuaq kan man så skifte til mindre fly og flyve ud på kysten rundt omkring i Grønland.
Desværre er det blevet besluttet at bygge større landingsbaner i Ilulissat og Nuuk, så man kan flyve direkte fra Danmark dertil. Det bliver ikke godt for Kangerlussuaq.
Men jeg kan ikke lade være med at synes, at det er en dårlig idé. For der er tit dårligt vejr på kysten. Og næsten altid godt nok vejr i Kangerlussuaq til at Danmarksflyveren kan lande. Så jeg tænker at det kommer til at ske oftere, at folk ikke kan komme afsted fra Danmark (eller modsat) på grund af dårligt vejr, når man går over til at flyve til Nuuk og Ilulissat.
Læs også: Ferieplanlægning: planlæg selv din sommerferie til Grønland
Præcis derfor havde vi også planlagt ferien i den rækkefølge vi havde; vi startede med at mellemlande i Kangerlussuaq og flyve videre til Ilulissat, hvor vi tilbragte et par dage. Og derefter fløj vi tilbage til Kangerlussuaq og var der i nogle dage. Så vi var sikre på at være der, når vi skulle med flyveren til Danmark.
Og det var heldigt. For den dag vi skulle fra Ilulissat var der tåge i Ilulissat og flyene blev enten aflyst eller voldsomt forsinkede. Godt vi ikke skulle nå med Danmarksflyveren den dag.
Jeg vil altid anbefale at ankomme til Kangerlussuaq dagen før du skal flyve til Danmark, hvis det er vigtigt for dig ikke at blive forsinket tilbage til DK.
Mellemlanding i Kangerlussuaq
Vores mellemlanding var i øvrigt rigtig hyggelig.
Lufthavnen er meget lille, og der er ikke security check for indenrigsflyene. Så når du lander fra DK kan du sagtens nå ud og kigge dig lidt omkring, før du skal flyve videre.
I lufthavnsbygningen og lige i nærheden er der souvenirbutikker, der sælger alverdens grønlandske souvenirs og f.eks. også garn lavet af moskus uld.
I bygningen ligger også Cafeteriaet, som jeg beskriver under spisesteder. Her kan du f.eks. lige få dig en hurtigt ret med moskus- eller rensdyrs kød, hvis du har lyst til det.
Men jeg ville gerne lidt længere ud og være, når nu vi var tilbage i min “hjemby”. Så vi valgte at gå til venstre, da vi kom ud på vejen foran lufthavnsbygningen.
Vi gik over til byens drivhuse. Ja, der er også drivhuse i Kangerlussuaq og ja, man kan godt nå at dyrke lidt grøntsager om sommeren, selv i Grønland.
Her var der nu kommet masser af borde og bænke. Så vi slog og ned og fik en snack og læste højt for børnene. Det var så hyggeligt!
Vil du gerne ud og bevæge dig lidt mere, er der et område for enden af landingsbanen, der er kendt som fossilsletten. Der kan man finde fiskefossiler.
Oplevelser i Kangerlussuaq
At besøge Grønland om sommeren og vinteren er som at besøge 2 vidt forskellige steder.
Jeg skulle kun bo i Kangerlussuaq én sommer. Men så måtte jeg lige opleve vinteren. Og derefter måtte jeg bare opleve den skønne sommer igen. Så måtte jeg se den smukke vinter igen. Og…på den måde blev det pludselig til 2,5 år jeg boede der…
Så jeg kan kun anbefale dig at tage 2 ture til Grønland 🙂
Langt de fleste oplevelser i Kangerlussuaq kan du se og gøre både sommer og vinter. Men nordlys og hundeslæde er vinteraktiviteter.
Indlandsisen: Det er altså fascinerende. Så meget is!
Selvfølgelig skal du opleve det, når du er i Kangerlussuaq. Indlandsisen begynder 25 km fra Kangerlussuaq og der er nogle ok veje derind. Altså de er ikke asfalteret og turistbureauerne vil oftest bruge 4-hjulstrukne biler/busser. Men det er da veje.
Turen derind er super flot, og der er ofte god chance for at se moskusokser og rensdyr på vej til Indlandsisen.
Du kan læse om vores tur nederst i dette indlæg – det blev lidt langt, så jeg må hellere gemme det til sidst.
Moskus safari: I Kangerlussuaq skal du selvfølgelig ud og se dyr. Du kan være heldig at du bare selv kan gå en tur på et par timer, og så har du mødt dyr (husk at holde en ordentlig afstand til moskusserne. Det er jo vilde dyr). Men du kan også vælge at tage på en betalt tur. De lokale har ofte en rimelig god idé om, hvor det er til at finde dyr.
Hundeslæde: Du kan komme ud at køre på hundeslæde på alt fra en time til 3 dage, hvor du kører fra Kangerlussuaq til den nærmeste by Sisimiut, der ligger 180 km væk.
Dennis, Cecillie og jeg har været på den tur og det var en kæmpe oplevelse.
Læs om: Hundeslæde fra Kangerlussuaq til Sisimiut med barn.
Nordlys: Du kan sagtens være heldig at se nordlys i selve byen. Men der bliver selvfølgelig også arrangeret ture væk fra byen med mindre lyspåvirkning. Og jeg må bare sige: Nordlys er lige så imponerende og fantastisk som du forestiller dig!
Gå ud og vandre: Der er så mange steder du selv kan gå ud på lækre vandreture ved Kangerlussuaq. Nogle af turene bliver dog lidt nemmere af at have en bil til at køre dig det første stykke. Men her er nogle ideer:
- Mit favoritområde, som er forholdsvis nemt opnåeligt fra byen er Lake Ferguson/Vandsøen. Der er fint! Også på vejen derhen. Du kan evt. også gå videre til området bagved hvor der tit er moskusser. Eller også skal du sørge for at ende gåturen ved søen til aftensmadstid og spise i Roklubben, som ligger derude. Se afsnittet om spisesteder.
- Op på Tacan’en og se udsigten ud over byen – det er det store fjeld du ser bag base siden. Nogle gange er det til at se moskusser her. Det er samtidig en radar station.
- Køkkenfjeldet som ligger lige bare supermarkedet. Der er også en vild udsigt over byen til den ene side og landskabet bag byen til den anden. Tacan’en har en vej, hvor Køkkenfjeldet er lidt mere på små stier.
- Havnen og Kellyville. Der en vej ud til havnen og Kellyville. Kellyville er en fungerende forskerstation og ligger lidt mere inde i landskabet, på en sidevej på vej ud til havnen. Det kedelige ved vejen er jo, at du skal samme vej tilbage. Men måske kan du være heldig at få et lift noget af vejen.
- Den lille bjergtop/bakke Sugarloaf som har et vandfald bagved. Det ligger ikke så langt fra byen. På vejen mod Indlandsisen
- Området omkring Langsøen på vej til Indlandsisen. Der er (også) fint!
Museet
Vil du lære om Kangerlussuaqs historie er der et fint lille museum. Det ligger på base siden, og du kan komme derover med bussen, hvis du da ikke bare vil gå igennem base siden og opleve den.
Museet har lidt om hele bygdens historie, som f.eks. jernpinden en soldat har brugt til at slå en isbjørn ihjel med, da han ikke havde andre våben (der kommer normalt aldrig isbjørne til Kangerlussuaq).
Meget af museet er dog om basens historie, både den amerikanske og danske airforce.
Min far har altid elsket billedet på Base Commandors Kontor, som også er udstillet:
Broen over smeltevandsfloden Watson River: Når du er på basesiden, så tag og gå ned til floden. Du kommer formentlig til at køre over den, når du er på sightseeing. Men der er noget virkelig fascinerende over at stå på broen og opleve naturens kræfter. Det er smeltevand fra Indlandsisen der fosser igennem her.
Vi hørte forskellige versioner af, hvor meget vand der løber igennem lige der ved broen. Én af dem var, at der hver minut løber lige så meget vand igennem som hele Danmark bruger på én dag. Og lige gyldigt hvad, så er det helt sikkert meget vand.
I 2012 var der meget høje sommertemperaturer og der kom ekstra meget smeltevand. En dag var det så voldsomt at vejen over broen skyllede væk og en 20 tons gummiged fosvandt ned i vandet og blev aldrig fundet. Der var heldigvis ingen der kom til skade.
Spisestederne i Kangerlussuaq
Restaurant Roklubben
Det er vist de færreste turister der tilbringer nogle dage i Kangerlussuaq, der ikke har spist på Restaurant Roklubben. Og med god grund!
En restaurant der ligger ud til en sø med en smuk udsigt og lækker mad. Det er da interessant for de fleste.
Roklubben ligger ved Lake Ferguson 5 km fra Kangerlussuaq. Derfor er der også afhentning med i din booking.
Vi blev hentet og kørt hjem igen i en fin gammel amerikansk skolebus. Desværre var der overskyet da vi kom ud til Roklubben. Men vi havde heldigvis overnattet derude en af de andre nætter, så vi vidste godt, hvor smukt der var i strålende solskin.
Læs om: Vores overnatning i telt ved Lake Ferguson i Kangerlussuaq
Menukortet var lidt tapas-agtigt og gav os god mulighed for at smage grønlandske ting som hellefisk og rensdyr tatar. Til gengæld var der ikke en børnemenu. Og børnene var ikke helt tilfredse med maden. Så de levede af kød og brød. Men så var der mere af det lækre tilbehør til os voksne.
Det var ikke en billig restaurant. Men til gengæld var det lækkert.
Du kan læse mere om restauranten her.
Cafeteriaet
Cafeteriaet finder du i lufthavnsbygningen. Her møder du både lokale, grønlændere på gennemrejse og turister.
Maden er, som den er i et cafeteria. Men der er også muligheden for at smage lidt grønlandsk mad (det var der i hvert fald, da vi var der). Der var moskus burger og rensdyrs spaghetti kødsauce på menuen.
Det er selvfølgelig ikke den mest kulinariske måde at smage rensdyr og moskus på. Det har så bestemt fortjent bedre. Men vi syntes at det var en god, sjov og meget børnevenlig måde at smage lidt grønlandske specialiteter på til en nem frokost.
Café Nordlys
Da jeg boede i Grønland, arbejdede jeg på Café Nordlys. Det var – hvis jeg selv skal sige det – et super hyggeligt sted. Og at dømme på, hvor mange stamgæster der kom meget ofte, var jeg ikke om at mene det.
Her kunne man starte med at hente en pizza eller spise i vores restaurant. Og senere på aftenen åbnede baren, og så var det her folk gik byen indtil vi lukkede og man måtte feste videre på vores nabo “Klubben”, som var et diskotek.
Nå, men nu på denne ferie kiggede folk lidt mærkeligt på mig, hvis jeg fortalte dem, at jeg havde arbejdet på Café Nordlys. Det kunne jeg ikke helt forstå. Og første aften, hvor vi sov i Kangerlussuaq skulle vi selvfølgelig spise på Café Nordlys.
Nøj, hvor blev jeg skuffet!
Det var blevet til et thai-grillhouse. Der var ingen charme. Det var virkelig bare et koldt grillhouse.
I det mindste stod baren der stadig som før.
Men jeg bliver simpelthen – næsten med tårer i øjnene – nødt til at sige, at jeg kan ikke anbefale Café Nordlys.
I hvert fald ikke som det var, da vi var der.
Måske det ikke er fair. Jeg kom jo med en helt anden forventning, end det jeg kom til. Måske det er et fint sted til nemt take away.
Vores tur til Indlandsisen
Sidste hele dag i Grønland. Vi startede med at tage en halv times tid på legepladsen. Der er lavet en stor legeplads med alle mulige forskellige ting.
Kl. 10 skulle vi på tur til indlandsisen. Vi skulle med Kang-mini-tours, som ligger lige ved siden af vandrehjemmet, hvor vi boede. Men der var ikke nogen til at tage i mod os. Vi ringede til bureauet. De ville lige finde ud af det.
Så gik der et øjeblik. Så kom der alligevel en mand ud af huset. Han fortalte os, at han skulle køre os. Men han skulle lige et ærinde, så han ville være tilbage om 15 min.
Han kom tilbage med en anden bil. Nu skulle han lige hente en nøgle. Og så var vi klar til komme afsted.
Her er det godt at huske sig selv på at noget af det jeg elsker ved Kangerlussuaq er, at tingene går ikke altid efter planen. Men det lykkes altid (eller i hvert fald stort set altid)
Vejen ind til indlandsisen går forbi Sugar Loaf – et bjerg der ligner en sukkertop. Og dermed også sukkertoppen i Rio. Jeg havde egentlig tænkt, at vi skulle gå en tur op på det bjerg og måske videre til vandfaldet bagved (som jeg ikke har været ved før). Men nu endte vi med at bestille denne is-tur i stedet – i ugen før vi rejste.
Det blev vi rigtig glade for, for det endte med at blive en rigtig god tur!
Vi passerede grantræerne. Da jeg boede i Søndre Strøm var de 23 år, men kun omkring 30 cm høje. Det var simpelthen for hårdt klima til at de både kunne holde sig i live og vokse. Men nu var træerne 1,5-2 meter høje. Det var helt vildt at se! De skulle være begyndt at vokse (sådan rigtigt) i 2006. Så selvfølgelig er de ikke hurtigt voksende. Men det er da et tydeligt tegn på, at klimaet er blevet varmere på de kanter. Chris (vores chauffør) fortalte også, at man nu også kan se birketræer ved Søndre Strøm og at polarpilen nu også vokser (de var ellers bare småkrat, da jeg boede der). Nu er det velvoksne buske.
Vi kom selvfølgelig forbi sandsletten og flyvragene – nogle amerikanske airforce træningsfly der ikke kunne lande i 1968 p.gr.a. en pludselig opstået snestorm. Så de cirklede til de løb tør for brændstof og så styrtede ned ude i landskabet, så de ikke var til skade for basen. Alle overlevede. Og flyvragene ligger der stadig. Den ene altså her.
Men så så vi også en moskusokse. Og den stod så tæt på at man kunne se, at det var en moskus og ikke bare lignende en sten i baggrunden.
Senere så vi 2 rensdyr. De var meget tæt på bilen. Men heldigvis stod vi imod vindretningen, så de kunne ikke lugte os.
Så de løb frem og tilbage, fordi de ikke helt kunne finde ud af, hvad vi var for nogen. Først da en bildør blæste i, begyndte de at blive skræmte.
Vi kørte videre forbi Langsøen, og så igen rensdyr – meget tæt på bilen.
Vi kørte med Chris, som havde arbejdet på lageret, da han kom til Søndre Strøm. Men nu havde han altså startet en tur-forretning, og han havde et minimarked og byens ene taxa. Der er god plads til driftige forretningsfolk i et sted som Kangerlussuaq. Samtidig var han kommet til byen en måned før jeg rejste hjem. Så han og jeg kendte mange af de samme mennesker. Og vi fik snakket meget om alle de gamle dage i Kangerlussuaq. Og om hvordan tingene havde forandret sig til nu.
Vi var afsted fra kl. 10.30 til 15. Så vi kunne jo ikke rigtig få frokost. Men vi havde taget knækbrød med spegepølse og bananer med. Knækbrødet havde vi med hjemmefra. Spegepølsen havde vi købt i butikken. Den var sat ned til 10 kr.- formentlig fordi den var ved at udløbe. Men det havde ikke fået solgt den. For da jeg betalte for den, opdagede medarbejderen, at nu var den udløbet. Så blev prisen igen halveret. Reglerne for at sælge ting over holdbarsdato er anderledes end i Danmark. De har været gode til at forhindre madspild i mange år – godt hjulpet på vej af fragtpriserne.
Bananerne kostede 2,5 kr. Det var da ok.
Da vi ankom til indlandsisen, skulle vi først over nogle moræner. Det er sand/grus-bjerge med en masse sten. Jeg var godt nok glad for, at vi gik der som sommeren. Der må blive pænt glat om vinteren. Morænerne opstår af alt det skidt der ligger på isen, og som isen så skubber foran sig – sammen med jord o.s.v.
Men morænerne blæser jo også den anden vej. Så der i starten af indlandsisen, hvor vi gik, var isen helt beskidt af alt det sand. Til gengæld var den så ikke glat. Da vi var der 10 år tidligere sammen med Cecillie om vinteren, var det så glat at gå på isen at hun faldt og slog sig ret meget. Men det var det heldigvis ikke nu.
Men der var også mange små vandløb, med smeltevand. Jo længere vi kom ind på isen, jo bredere blev vandløbene. På et tidspunkt syntes jeg ikke længere, at det var sjovt at blive ved med at skulle springe over dem. Så jeg stilte mig og snakkede med Chris, mens de andre gik videre på udforskning.
Der var desværre for langt til, at man kunne komme op på den høje del af indlandsisen og se ud over vidderne.
Dennis husker, at vi kunne kigge ud over “hele” isen, sidst vi var der. Men landskabet ændrer sig jo hele tiden. Og derfor ændrer det sig også, hvor man kan komme op på isen. Desuden var det jo om vinteren sidst. Så måske sneen også har gjort noget for, hvor vi kunne køre hen.
På vej tilbage over morænen så Mikkel en snehare. Den var godt nok svær at se, for den var brun/grå og sad mellem alle stenene. Men det betød at det måtte være en harekilling, for de er brune og bliver så hvide, når de bliver voksne. Den var også på størrelse med en kanin.
Drengene fik sovet en del på tilbagevejen. Det er også en lidt bumlet vej. Men dejligt nok klarede de uden at bliver køresyge.
Det var godt vi havde endt med at booke den tur. For den blev et af højdepunkterne på ferien.
Jeg håber, at jeg har fået givet dig et indtryk af, hvor dejlig Kangerlussuaq er. Også selvom det nok bare er en grusgrav i nogles øjne;-)
Vi var ved Kangerlussuaq i juli 2019 og børnene var 7 og 8 år
