Vi skulle selvfølgelige til Havana, når vi var på Cuba. Men vi valgte at bo udenfor Havana. Det gjorde vi for at gøre ferien lidt mere børnevenlig, så vi kunne have god plads omkring os, have en pool, og lidt ro om aftenen. Derfor boede vi ude ved Havanas strande, i Guanabo området.
Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning, for vi endte på en meget lokal strand, hvor vi kun mødte 2 andre turister. Vi var til fest på stranden sammen med de lokale. Og oplevede i det hele taget en del af det lokale liv, som vi så gerne vil opleve, når vi er på ferie.
Når vi rejser, vil vi helst bo i en villa/lejlighed med adgang til pool, køkken og plads, så børnene kan lege. Så kan vi meget bedre tage dem ud og opleve “voksne” oplevelser i løbet af dagen, hvis der så er plads til badning og leg, når vi er tilbage ved overnatningen.
For at finde det ved Havana, var vi endt ude ved Guanabo, som er en strandby, der ligger 30 mins kørsel fra Havana.
Her tager mange af indbyggerne i Havana til for at komme på stranden. Og da vi var der i en weekend, var der godt gang i den om dagen.
Læs mere her: Indtryk og skæve oplevelser fra vores første døgn på Cuba
Den første dag lærte vi, at på en restaurant med et langt flot menukort, kommer du til at sidde og vente længe på maden. For de skal først ud og handle.
Den første dag var vi også på stranden, hvor der både var fest med høj musik og masser af rom. Det var nemlig lørdag. Men der var også masser af børnefamilier, der badede. Og et miks af disse 2 ting.
Jo, der var skam masser at se på for mig, mens jeg blev siddende på stranden ved vores ting. For politiet spottede os hurtigt, og kom og fortalte, at vi skulle holde øje med vores ting. Så jeg lod de andre om at bade. Det virkede til, at det var bedst at have en af os ved vores ting.
Næste dag var vi i Havana om dagen: En oplevelsesrig dag i Havana i både turist-delen og den lokale del af byen
Damen, vi boede hos, havde fortalt os, at vi godt kunne tage lokalbussen om formiddagen til Havana. Men om eftermiddagen var bussen som regel ret fyldt med alle dem, der ville fra Havana ud på stranden, så der var det bedre at tage en taxa…
Og det måtte vi give hende ret i!
Prøv at se denne video, hvor vi så folk stige ind i en bus – det vil sige, der var vagter, der måtte hjælpe med at skubbe folk ind for at kunne lukke dørene udefra:
Livets gang i Guanabo
Om eftermiddagen kom vi tilbage til Guanabo. De andre skyndte sig i poolen, mens jeg gik i supermarkedet for at købe vand. Supermarkedet er et CUC supermarked. Altså hvor man bruger turist valutaen (der er både en valuta for lokale og en for turister). Her måtte jeg pænt vente i kø udenfor, mens vagten lukkede folk ind lidt efter lidt.
Disse varer var for kostbare til bare at lukke alle ind på én gang. Egentlig var det ikke specielle varer. Men det, at der rent faktisk var varer på hylderne, var specielt. Man måtte ikke engang have tasker med ind.
Læs også: Godt at vide – rejsefakta til en god ferie på Cuba
Efter noget tid i poolen, gik vi på stranden. Men Cecillie ville gerne på Wi-Fi, så Cecillie og jeg gik på jagt efter Wi-Fi.
For at komme på Wi-Fi, skulle man købe et kort, der gav en times adgang. Adgangen var så på byens plads, hvor man skulle sidde, hvis man vil på internettet.
Cecillie og jeg gik hen til baren, hvor vi havde købt Wi-Fi kort dagen før. Men han fortalte, at det var gået i stykker i dag. Da Cecillie så meget ærgerlig ud, gik han til bekendelse, at det var fordi han var løbet tør for kort med koder, som han kunne sælge. Men der var et andet sted, en blok nede ad gaden i et 2 etagers hus, der også solgte kort. Beskrivelsen løb mærkeligt meget, som der hvor vi boede.
Vi gik hen til en kiosk over for vores casa. Kiosken havde dog ingen Wi-Fi kort. De henviste til den bar, vi allerede havde været i. Så gik vi hjem og spurgte casa ejeren. Han havde samme svar som de andre. Øv, ikke noget Wi-Fi.
Det besværlige var, at vi skulle lukkes ind og ud, hver gang vi ville gå fra casa’et eller komme hjem. Der var et stort hegn rundt om huset, og en vagthund.
De havde 2 store schauffere. Den ene kunne man snakke med. Den anden blev holdt for sig selv…
De har vist ikke lyst til, at der kom fremmede på besøg her.
Cecillie og jeg gik tilbage til poolen, hvor vi nu havde fået nye naboer. Det var en mor og en datter fra Schweiz. Efter lidt tid fortalte moren, at hun havde et Wi-Fi kort, som Cecillie gerne måtte få.
Glæden var stor, og så måtte Cecillie og jeg afsted igen. Der er så mange, der kigger på Cecillie på 18 år med langt lyst hår, at vi ikke har lyst til at lade hende sidde alene i parken.
Efter en halv times tid kom Dennis og drengene også. Jeg gik ned på stranden sammen med drengene. Der var stadig vildt gang i den med fulde mennesker, selvom det var søndag aften kl. 18. Vi soppede lidt, men så skulle Mikkel tisse.
Vi spurgte på baren, om de havde et toilet. Tjeneren viste os bare ud til en græsmark bag baren… Der lugtede bestemt ikke godt. Og der var mange fluer. Det var ret ucharmerende.
Aftensmad på en CUP restaurant
Nu ville vi gerne have noget aftensmad. Vi gik lidt ned ad gaden for at finde en restaurant.
Vi fandt et sted, der så ret lokalt ud.
Menukortet hang på væggen og bestod af en masse små skilte. Så kunne de fjerne det, de ikke kunne skaffe på denne dag. På den måde burde vi kunne få forholdsvis hurtigt mad, for de skulle ikke ud og købe ind først.
De havde ikke nogen pizzaer den dag. Men efter vi havde bestilt, satte de skilte op med pizzaer. Så havde de åbenbart fået mel, eller noget andet hjem…
Vi skulle egentlig betale i deres lokale valuta, CUP, men de tog selvfølgelig også gerne mod vores turist valuta, CUC, som er mere værd. Så fik vi tilbage i CUP.
Maden var fin.
Efter maden gik vi hjem og lagde drengene i seng. Så gik Dennis og Cecillie en tur i byen, men der skete ikke noget nyt. Alle sad i parken og drak og snakkede. Det er åbenbart det, man gør her.
Det var en rigtig god oplevelse at bo herude i Guanabo.
Vores Casa Particular i Guanabo
Vi boede på Casa Villa Cloty.
Der var 3 værelser, som havde et fælles køkken og en fin altan mod vejen og en lille altan mod stranden. Vi havde de 2 af værelserne, men de var ikke sammenhængende.
Det var en dejlig swimmingpool og lå 4 huse fra stranden. Poolen var ikke stor, men perfekt til at børn kunne lege i den. Og vi havde den jo stort set for os selv.
Ejerne kunne ikke engelsk og var ikke så imødekommende. Men deres husholderske var virkelig sød, lavede en fantastisk morgenmad med lækker frugt, omeletter og forskellig friskpresset juice hverdag (og hvide, ristede, tørre boller). Og hun talte engelsk.
Vi syntes, at det var et rigtig lækkert sted at slappe af, når vi lige var ankommet til Cuba efter en lang rejse.
Og det var en stor oplevelse bare at være i den lille by. Vi så næsten ikke andre turister, undtagen de 2 andre, der senere tjekkede ind på vores casa. Til gengæld var det noget af en festby. Festen foregik som regel på stranden. Det var sjovt at være midt i en Cubansk fest. Og det var én stor blanding af familier der badede og folk der festede.
Og det var en oplevelse i sig selv at se, hvordan de alle kan være i en bus…
Til gengæld syntes vi, at der var lidt irriterende, at man ikke fik en nøgle til lågen. Vi skulle hele tiden ringe på for at komme ind og ud fra grunden. Det var vist et rigere hus og i det hele taget virkede området som om, at de ikke var så fattige her.
Der var en del larm om natten. Både lørdag og søndag nat. Men vores børn kunne nu sagtens sove fra det.
Så alt i alt var vi rigtig glade for at opleve Guanabo.
På vores rundrejse i Cuba startede vi med at bo i Guanabo. Derfra rejste vi til Cayo Levisa
Vi var på Cuba i juli 2017, og børnene var 5 og 6 år.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.