Kroatien er så proppet med lækre øer. Så det kan godt være svært at vælge, hvilken man vil til.
Vi har bl.a. besøgt øen Brač, som ligger ud for Split. Vi ville gerne finde et godt sted til en badeferie. Og her var Brač helt perfekt. Brač er især kendt for stranden Zlanti Rat, som er en lang tange, der går ud i havet og ændrer sig efter vind og vejr.
Dette indlæg er ikke sponsoreret. Men der er reklamelinks i indlægget. Et reklamelink betyder, at hvis du vælger at klikke på linket og booke/ købe noget på den hjemmeside, så modtager vi en provision – uden at det koster dig noget. På den måde støtter du bloggen og hjælper os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave flere spændende blogindlæg. Reklamelinksne er markeret med *. Det er links til ting eller hjemmesider, som vi også selv bruger og gerne vil stå inden for. Der er selvfølgelig også helt almindelige links i indlægget, som ikke er reklamelinks.
På noget af vores rundrejse i Kroatien, mødtes vi med med Cecillie, farmor og Dennis’ bror, hans kæreste og børn. Sammen med dem ville vi opleve Dubrovnik (farmors helt store ønske), og så ville vi bade og hygge.
Så vi havde egentlig set os varme på øen Hvar, som netop er kendt for et bade-ferie paradis, samtidig med kroatisk stemning og skønhed.
Men at finde et hus til 10 personer midt i højsæsonen, på populære Hvar, som var til at betale. Det måtte vi erkende var umuligt – især fordi vi kom ret sent i gang med at kigge efter et.
Så i stedet tog vi til naboøen Brač. Den skulle vise sig at være fuldstændig lige så god! Nu kan jeg jo ikke sammenligne med Hvar. Men den havde alt det til badeferien, som vi ønskede os.
Bol by
Vi boede i byen Bol, som ligger 45 minutters kørsel fra Supetar, hvor bilfærgen lægger til.
Brač har den sædvanlige kroatisk ø-kørsel af smalle veje med stejle skrænter ned. Men her havde de afskærmning en gang imellem. Og mange steder havde de masser af træbevoksning, så man ikke kunne se ned. Det var nu dejligt rart, når man kørte rundt langs de virkelig stejle skrænter.
Men det tog jo så til gengæld udsigten. Man kan ikke få det hele 🙂
Bol by er bygget op ad klipper.
Havnen og selve byen er nede ved vandhøjde. Og så er der ellers veje, stier og trapper op overalt, mellem husene bygget op ad skrænterne.
Det får havnen til at se rigtig charmerende ud.
Men det er lidt hårdt, når man skal hjem med indkøb…
Zlanti Rat
Zlanti Rat er en meget berømt strand i Kroatien. Den er berømt, fordi den består af en lang tange ud i vandet. Tangen bøjer som regel ude for enden. Den ændrer dog hele tiden hældning efter vind og vand.
Det er jo et rigtig godt billede til alle turistbrochurerne. Så søger du Kroatien, vil du sikkert støde på billeder af den.
Vi tog turisttoget ned til stranden. Det kører rundt i hele byen, og har stoppesteder med skilte omkring afgangstider o.s.v. Det er jo dejligt praktisk, med alle de bakker der er i byen. Og Zlanti Rat ligger lidt uden for by. Toget koster 20 HRK/DKK for voksne og 10 for børn.
Da vi kom frem til stranden, blev vi lidt overraskede. Der var mennesker overalt!
Og der var ALT hvad man kunne forestille sig af strand underholdning.
Læs også: Vandland og Dinopark på endagstur fra Dubrovnik, i Trebinje, Bosnien
Vi lagde ud med noget så traditionelt som at gå ud og bade.
Det er en stenstrand – så husk badesko.
Stenene havde nogle flotte farver.
Vandet var ret koldt, og det blev hurtigt dybt. For i virkeligheden var vi jo lidt langt ude fra stranden. Det var jo kun på grund af tangen, at vi kunne komme i vandet, så langt ud fra stranden.
Men så måtte vi altså over og prøve aquaparken. Det er en oppustelig forhindringsbane, som ligger ude i vandet. Vi havde set flere af sådan nogle på vores vej rundt i Kroatien. Og Benjamin havde hver gang sagt, at sådan én ville han så gerne prøve. Så nu skulle det være.
Børnene elskede det!!!
Men det kunne nu godt være lidt grænseoverskridende at skulle svømme derud til. Og hvis man røg i vandet ude på forhindringsbanen, kunne det godt være lidt hårdt at komme op igen.
I mellemtiden var jeg henne og få massage. Der var sat brikse op med gardin rundt om, i skyggen ved stranden. Det var fantastisk at ligge i en svalende brise og få massage.
Jeg fik ½ times massage for 200 HRK/DKK – på et af de mest turistede steder i Kroatien. Det var da billigt.
En halv liter vand i strandbaren kostede ellers 20 HRK/DKK. Så dyrt vand havde vi ikke mødt før i Kroatien.
Nu havde vi brug for noget frokost, så vi gik lidt op ad skrænten, hvor der lå en restaurant med udsigt ud over vandet. Det lykkedes os at få et bord til os alle 10. Vi fik god mad, drinks og juices. Og det var ikke vildt dyrt.
Et par stykker i vores gruppe ville gerne ud og paraglide efter en båd.
Det kostede 500 HRK/DKK. for 2 personer.
Men det var begyndt at blæse op, så nu blæste det for meget til, at de kunne gøre det.
I stedet gik vi over til en børne klatrebane.
Den var lidt sværere end den vi prøvede i Risjnak, men alligevel rigtig god.
Børnene måtte prøve 3 ture hver. Vi betalte for 2 ture, og så ville de give os en ekstra tur gratis, af en eller anden grund. Først hjalp vi børnene rundt, men senere var det medarbejderne der hjalp dem.
Så kunne vi voksne sidde på cafeen lige ved siden af og kigge på.
Læs også: Koločep – en lille, charmerende, rolig og bilfri ø uden for Dubrovnik
Men så var vi også ved at have fået nok oplevelser for den dag. Så vi gik hjemad.
Fra stranden Zlanti Rat og ind til byen går der en hyggelig strandpromenade/sti. Den ligger ikke helt ned til vandet. Men du har tit flotte udsigter undervejs. Og så var der masser af boder undervejs, hvor der blev shoppet hatte, svømmefødder, svømmebriller og selvfølgelig is.
Andre strande på Brač
Da vi den første dag skulle mødes med resten af vores familie (vi kom med bilfærgen, de kom med en katamaranfærge direkte til Bol), måtte vi lige nå en hurtig badetur, mens vi ventede på dem. For Benjamin havde købt svømmefødder, og de skulle altså afprøves.
Den nærmeste strand på havnen var Bijela Kuća. For at komme ned til den, skulle vi gå igennem en restaurant, der lå helt ned til stranden.
Så vi gik ind og ud imellem bordene med spisende mennesker. Det var en ret intim, men også hyggelig stemning.
Det var ikke den største strand. Men den var fin til en hurtig dukkert.
Dagen efter, at vi havde været på Zlanti Rat, ville de fleste i vores gruppe gerne have en rolig dag på stranden, så de gik ned til Martinica Beach, som er meget mere børnevenlig end Zlanti Rat.
Der var meget færre mennesker. Stranden er dog også noget mindre.
Her var der også en lille aquapark, og vandet var lidt lavere, så børnene kunne bedre selv gå ud til aquaparken.
Vi lejede liggestole og en parasol. For når vi skulle være der hele dagen, skulle det også være behageligt. Og så sjovt er det altså ikke at ligge på en stenstrand.
Frokosten foregik ved, at man ringede til én og bestilte den. Så leverede de maden ned til stranden efter 30 min.
Der var dog en bod med is og drikkevarer ved stranden.
Reklamelink*
Vandretur
Cecilie og jeg ville hellere ud og gå en tur, end at tage på stranden. Så vi gik mod udsigtspunktet Vidova Gora.
Brač er den “højeste” at de kroatiske øer i Adriaterhavet. Og Vidova Gora er det højeste punkt på Brač med 778 meters højde over havet. Så det måtte da være et godt udsigtspunkt.
Det siges, at på dage med godt vejr, kan man se til Italien. Og så kan man selvfølgelig også se Zlatni Rat oppefra.
Vi skulle gå 6 km med 700 meters stigning. Vi havde læst at gåturen skulle tage 4-5 timer.
Vi kom først afsted kl. 10. Så vi skulle gå lige midt i middagsheden.
Cecillie gik med for motionen, ikke så meget for udsigten. Og jeg ville egentlig helst bare have været på en tur, der tog et par timer, så vi også kunne nå at være sammen med de andre. Men nu var det altså denne vandretur vi havde kunnet finde.
Der er ikke et desideret startsted for turen. Så når man læser beskrivelser af den, refererer folk til koordinater som startsted.
Turen startede ved: 43.265236, 16.649414, hvor du så går op af bakken.
Vi gik i omkring 1,5 time. Der var en flot udsigt.
Men vi gik hele tiden i hårnålesving, så hver gang vi vendte rundt, var det jo den samme udsigt, blot lidt højere oppe fra.
Så det begyndte faktisk at blive lidt ensformigt.
Og stien blev dårligere og dårligere, med større og løse sten. Jeg tænkte bekymret tilbage på vores vandretur på Vis ned til Stivena.
Læs også: Vis – vores favorit ø i Kroatien m. smukke strande, historie & små fiskerbyer
Hvis det var lige så svært at gå ned her, ville det komme til at tage lang tid, at gå ned for Cecillie og jeg. For vi gik helt ud til de stejle skrænter, uden afskærmning. Og vi er begge ret dårlige til at gå ned af bakke.
Og ud over alt det, så var det altså ret hårdt at gå så meget opad hele tiden.
Vi holdt en lidt lang pause. Jeg havde lige brug for at finde et “toilet”, men der var et par, der hele tiden holdt os lige bag os. Så nu prøvede vi at få dem til overhale os. Og det lykkedes.
Vi snakkede lidt om at vende om, men blev enige om at gå lidt videre.
Da vi havde gået et lille stykke, mødte vi parret igen.
De gik nu den anden vej, og jeg spurgte dem, om de virkelig allerede havde nået toppen (hvilket var helt urealistisk). Nej, de havde givet op og var vendt om.
Så blev vi også ret hurtigt enige om, at vi heller ikke gad mere. Vi aftalte at gå til næste sted, hvor vi kunne se udsigten (vi var omgivet af træer), og så ville vi gå nedad.
Nedturen gik overraskende nemt. Nu havde vi ligefrem overskud til at snakke sammen. Hvilket igen gjorde det endnu nemmere.
Havde jeg vidst, at nedturen var så nem, var jeg måske fortsat hele vejen op. Men vi var nu også ret trætte, da vi endelig kom hjem. Jeg fladede ud på sofaen lige under airconditionen. Og alligevel løb sveden af mig. Man skal virkelig ikke undervurdere den kroatiske middagshede!
Man kan også køre op til toppen, men det nåede vi ikke til.
En lille sjov ting; På vej ud på vandreturen mødte vi en parkerings kælder fuld af Elvis Presley billeder. Jeg har aldrig set en garage udsmykket på den måde før…
Vi var så heldige, at der gik en mand inde i garagen, da vi nysgerrigt stod og kiggede på fortorvet. Han inviterede os ind, og tændte alt lyset, så vi virkelig kunne se det hele.
Jeg vil mene, at det var på vejen “Hrvatskih Domobrana”.
Vores overnatning
Vi havde lejet 2 lejligheder i Bol.
Vi troede at vi havde booket 2 lejligheder i samme bygning, men de lå 20 meter fra hinanden. Heldigvis var det på en stille vej. Så børnene kunne sagtens selv løbe frem og tilbage.
Lejlighederne var basale, men fine nok.
Det ene toilet i vores lejlighed virkede ikke, da vi ankom. Men det blev hurtigt fikset.
Den anden lejlighed havde en virkelig lækker terrasse, hvor der var god plads til at vi alle 10 kunne sidde og spise og ikke mindst nyde den flotte udsigt ud over vandet. For der er jo både fordele og ulemper ved at bo oppe af bjergsiderne. Det er hårdt, når du skal slæbe noget. Men når du så er kommet hjem, har du den dejlige udsigt.
Vi boede i Ratac Apartments Bol*
3 timer i kø til færgen – sådan er Kroatien om sommeren
Da vi skulle fra Brač splittede vi igen op. Nogle var på gåben og skulle med katamaranfærge direkte fra Bol til Split. Vi andre var i bil og skulle med bilfærgen fra Supetar.
Vi hjalp resten af familien ned til havnen med deres kufferter. Og så kørte vi mod færgehavnen på den anden side af øen.
Mens vi kørte fandt de andre ud af, at deres katamaranfærge var udsolgt. Så de delte en taxa med nogle andre og kørte mod samme havn som os (det vidste vi ikke)
Vi havde håbet at komme med færgen kl. 11.20. Men da vi var 800 meter fra færgelejet gik trafikken fuldstændigt i stå og alle holdt med slukkede motor.
Jeg gik ud og kiggede.
Færgelejet var helt fyldt med biler, og der holdt biler i kø 800 meter ned af vejen. Så vi ville helt sikkert ikke komme med færgen kl. 11.20.
Jeg havde set en strand oppe ved færgelejet. Men da jeg kom tilbage var Cecillie faldet i søvn og Dennis ville gerne slappe af – nogen skulle jo også blive i bilen, til hvis nu køen bevægede sig.
Så drengene og jeg fandt vores badetøj, og vi gik over og tog os en dukkert.
Så skete der da noget, mens vi ventede på færgen.
Vi pakker altid badetøjet yderst i bilen – man ved aldrig, hvornår man får lyst til at bade på en bilferie.
Det var vældigt praktisk med badeturen, for mens vi var i vandet, kunne jeg se, hvad der skete i havnen.
Færgen komme ind. Den var forsinket.
Men da vi var færdige med dukkerten, sejlede færgen igen.
Da vi nåede op til vores egen bil, var køen endelig begyndt at køre, fordi alle biler skulle “pakkes” i færgelejet til den næste færge.
Den næste færge var faktisk allerede i havn, så bilerne kørte direkte ombord.
Bilerne lige foran os blev vinket frem til færgen, men pludselig blev bovporten lukket og færgen sejlede. Vi var 15-20 biler fra at komme med. Øv!
Senere fandt vi ud af, at de andre fra vores familie, der nu var kommet med taxa, var med den færge.
Vi gik fra bilen for at finde noget frokost, for nu ville næste færge først sejle kl. 14, så vi regnede med, at vi havde 30-40 minutter til at spise i.
Vi tog den første restaurant vi så. Der var faktisk meget hyggeligt derned ved havnen. Og Supetar så ud til at være en fin gammel by.
Lige da vi havde afgivet vores bestilling, kom færgen sejlende ind. Det havde vi ikke regnet med.
Så Cecilie løb efter tjeneren og aflyste vores bestilling.
Vi holdt jo som en af de forreste biler, og vi ville ikke miste vores plads til denne færge.
Og vi kom heldigvis med ombord.
Det var et ret stort bildæk, hvor man både kunne køre op på en rampe, men også ned gennem en luge til “kælderen”. Vi holdt nu bare på midter dækket.
Vi endte med at holde 3 timer i kø til færgen.
Vi havde godt hørt om, at der kan være lange køer til færgerne i højsæsonen i Kroatien. Men vi kom til Kroatien i starten af juli, og der var det ikke helt højsæson endnu. Så vi havde været forskånet for den slags køer indtil nu.
Marmor på Brač
Brač er kendt for deres marmor. Marmoren er brugt til f.eks. Det Hvide Hus i Washington og parlamentet i Wien og Budapest.
Du kan komme ind og se deres Pucisca Stonemason School, hvor stenhuggerne bliver uddannet. Det skulle være en fantastisk flot by og skole.
Men der nåede vi ikke lige forbi.
Vi var i Split, før vi sejlede til Brač og bagefter tog vi til Krka vandfaldet på vores rundrejse i Kroatien.
Vi var på Brač i juli 2018, og børnene var 6 og 7 år.
