Badeferie i Kenting i Taiwan

Kenting pool 2 (2)

På vores ferier plejer vi at opleve en hel masse. Og så slutte af med lidt badeferie, hvor man kan fordøje indtryk. Det ville vi også gerne i Taiwan.
Men vi var der i april. Og selvom vi havde haft fint vejr på turen, var det ikke helt varmt nok til bade vejr.
Vi havde dog læst hjemmefra, at der var varmere sydpå. Så vi sluttede ferien i Kenting i det allersydligste Taiwan.
Her havde vi 30 grader, masser af pools på hotellet og en god badestrand i nærheden. Og var også på et spændende madmarked i Kenting.
Det var helt perfekt. Men alligevel også meget anderledes.

Dette indlæg er ikke sponsoreret. Men der er reklamelinks i indlægget. Et reklamelink betyder, at hvis du vælger at klikke på linket og booke/ købe noget på den hjemmeside, så modtager vi en provision – uden at det koster dig noget. På den måde støtter du bloggen og hjælper os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave flere spændende blogindlæg. Reklamelinksne er markeret med *. Det er links til ting eller hjemmesider, som vi også selv bruger og gerne vil stå inden for. Der er selvfølgelig også helt almindelige links i indlægget, som ikke er reklamelinks.

Kenting National Park er kendt for gode strande.
Taiwans placering gør, at de ikke har så mange bade-venlige strande, fordi det er meget voldsomt vand og klippefyldte kyster. Men ikke i Kenting. Her er der hvide sandstrande og lækkert turkist vand.
Og her er en anden form for ro. Her er masser af mennesker, butikker o.s.v. Men på den laidback-ferie-agtige måde.
Kenting er også populær blandt de lokale, når de har ferie, fordi der er ro, når man til dagligt bor i en energifyldt storby.

Læs også: Roadtrip på Taiwans Østkyst og cykeltur i rismarkerne i Guanshan

Vi kørte til Kenting i lejebil ad Østkysten fra Guanshan.
Hele turen var langs med kysten. Lige ud til havet, hvor man virkelig kunne se, at vandet var bask.
Vi kørte på lange broer, højt oppe i klipperne over lange strækninger. 
Det var en rigtig flot køretur!

Little Bay Beach ved Kenting by

Stranden ved vores hotel var ikke så badevenlig, så den ene dag kørte vi til Kenting by, hvor Dennis havde fundet en mere badevenlig strand, som lå helt inde ved selve Kenting by.
Og da vi senere skulle på natmarked i Kenting, var det jo oplagt lige at tage afsted nogle timer tidligere og besøge Little Bay Beach.

Kenting beach

Little Bay Beach var en fin stranden. Og der var rigtig mange mennesker.
Det virker ikke rigtig som om, at man går på stranden for at ligge og dase en hel dag i Taiwan. Man kommer der vist nærmest kun for at børnene kan få lov til at lege i vandet.
For der var stort set kun småbørnsfamilier.

Men man skulle ikke ret langt ud i vandet, før der var noget strøm.
Så vi brugte også meget tid på at hygge os med at bygge sandslotte.

Kenting - beach 2

Da vi havde været der nogle timer, begyndte vi at pakke sammen for at tage på natmarked.
Mens vi gjorde det blev der pludselig sagt
noget over højtaleren – for ja, der var åbenbart en højtaler, der dækkede hele stranden.
Jeg gættede på, at de sagde, at stranden var ved at lukke. Det jo virker lidt mærkeligt på en dansker – at lukke en strand. Men ganske rigtigt. Alle begyndte nu at pakke sammen.
Og da vi kom op til vejen, lagde vi mærke til at der var en låge ved nedgangen til stranden. Og på den hang der en stor kæde med en hængelås på. Så de låser helt sikkert adgangen til stranden af.
Alt er meget sikkert i Taiwan.

Men vi nåede at have en god eftermiddag på på Little Bay Beach.

Madmarked i Kenting 

Nu skulle vi på natmarked. Det lå lige ved siden af stranden, og var så småt begyndt at åbne her kl. 18. Det bestod af en hel masse boder. Især madboder, men også sådan nogle tivoli boder, med ting hvor børnene kunne vinde præmier. 

Boderne stod foran de stadionære butikker, ude på vejen. Så jo flere mennesker der kom, jo sværere havde bilerne ved at komme frem. Det er utroligt at alt andet er så sikkert i Taiwan. Men her kørte bilerne mellem alle de gående mennesker.

Kenting - madmarked 4

Først købte vi en Brown suger bubble milk tea, som er en stor ting i Taiwan. Selve teen var ok. Men de der sorte “bobler” smagte ikke rigtig af noget, og det blev ikke noget hit hos os.

Så fik vi stukket en smagsprøve på kandiserede sweat potatoes i hånden. Dem kunne vi godt lide og købte nogle flere af dem. Derefter mødte vi en der grillede forskellige spyd med kød. Dem måtte vi også lige smage.
Og så var vi i gang med at snacke os igennem markedet. Det blev til en del friturestegte ting. Men også frugt, og selvfølgelig is til drengene.

Kenting madmarked 3
Kenting madmarked 2

Vi så også et rigtig rejested, som vi ikke var så glade for. De havde et helt bassin fuld af rejer. Der stod så en dame og fangede dem én efter én og satte et spyd igennem dem. Når hun syntes, at der var nok rejer på spyddet, satte hun endnu et spyd igennem dem og smed dem så over på grillen. Men de var jo endnu ikke døde, så de lå og vred sig på grillen. Det var ret ulækkert at se.

I udkanten af markedet var der flere biler, der var lavet om til en bar. Og så havde de sat stole og borde ud til deres gæster. Der var også to biler, der havde en pizzaovn med i ild på ladet. Der satte vi os lige og fik en pizza, så vi var helt sikre på, at drengene var mætte. Og så var det på hjem i seng med nogle meget trætte drenge.

Kenting madmarked

Vi havde indtryk af, at det var et forholdsvis turistet marked – og det fik vi bekræftet i Kaohsiung.
Men vi syntes at det var sjovt at opleve. 

Vores hotel – Yoho Beach Resort Kenting

Kenting - pool hotel

Vi var i Kenting for at bade og slappe af. Ikke så meget for at opleve. Derfor tilbragte vi det meste af tiden på hotellet. Og netop derfor havde vi også booket et hotel med masser af pools og aktiviteter.
Men det skulle vise sig, at hotellet også var lidt en oplevelse i sig selv. For det var meget taiwansk og ikke så international inspireret, som vi tidligere havde oplevet i vores road trip i Taiwan.
Det betød, at vi hele tiden lige skulle tænke over, hvordan tingene mon fungerede.

Først skulle vi jo tjekke ind. Der var ikke nogen dør fra receptionen til gaden. Der skulle man tage en elevator.
Medarbejderen i receptionen kunne næsten ikke engelsk. Men vi oplevede efterfølgende, at det var hende, der blev hentet, når nogen skulle snakke med os. Så hun var åbenbart sprog eksperten.
Da vi var færdig med at tjekke ind, sendte hun en dame til at følge os til vores værelse. For vejen var ret snørklet.

På værelserne kiggede vi ud af vinduerne – lige ind i en masse maskiner og rør. Det var virkelig ikke ret inspirerende. Og vi skulle jo bo der i 3 nætter. Desuden havde receptionisten snakket om “sea view”. Hvilket vi absolut ikke havde.
På vores booking stod der dog bare “view”. Men når vi nu skulle bo der i flere dage, ville vi gerne have en bedre udsigt. Så selvom vi alle var ret trætte – og gerne ville nå i poolen, før den lukkede, så gik vi ned og snakkede med receptionisten igen.

Læs også: Roadtrip på Taiwans Østkyst og cykeltur i rismarkerne i Guanshan 

Hun hørte vist bare ordet “seaview” og gik straks i gang med at finde nogle andre værelser til os.
Hun fulgte os op og kigge på de nye værelser. På det ene af værelserne, der nu lå på 2. sal, kunne man lige præcis ane havet ude i hjørnet af terrassen. Det kunne man dog ikke på det andet værelse. Så vi prøvede liiige at spørge efter et bedre.
Nu måtte vi helt over i en anden bygning. Men der var kun udsigt til pool-området. Så ville vi trods alt hellere have de 2 værelser, hun lige havde fundet. Med en smule havudsigt.
Besværlige kunder… Men vi endte med at være glade. Og så er alt jo godt.

Så skyndte vi os ned til poolen, hvor vi lige kunne nå en halv times, før den lukkede kl. 19. Vi var de eneste i poolen.
Alt på hotellet var virkelig kompakt. Der er mange ting, på meget lidt plads.
Lige der ved poolen lå der flere butikker, der solgte souvenirs, tøj og sko. Og foran butikkerne gik man på en overdækket sti. Stien var overdækket, fordi så var der et lille jungle-vandfaldsområde i poolen.
Derefter var der et bageri og så en sti hen til en å,
der gik ned til en pavillon. Og i åen var der nogle kæmpe fisk, som man kan købe foder til.
Ligegyldigt hvor vi gik hen, var der lige plads til noget andet. Om det var et konditori eller spa.

Kenting - pool

Der var 3 pools på hotellet. Men 2 af dem, havde vi altid for os selv.
“Hovedpoolen” var der andre ved. Men der var næsten ingen liggestole. Det bekymrede os, da vi gik rundt og inspicerede hotellet den første aften.
Men det skulle vise sig, ikke at være noget problem. Næste dag var det kun os og anden dansk kvinde med hendes børn, der brugte liggestolene.
I øvrigt var det ikke liggestole som sådan. Det var stole, som kunne indstilles i 3 niveauer. Men stolene var sat fat med strips på ét bestemt niveau. Så man kunne ikke lægge dem længere ned.

Gulvet var i øvrigt vildt varmt. Det var mørkt malet, og derfor brændende varmt at gå på. Dennis og drengene ville gerne prøve vandrutsjebanen. Men det måtte de ikke. Livredderen forklarede, at gulvet var for varmt til at gå op i tårnet, hvor rutsjebanerne startede fra. Så de åbnede først kl. 16…Hvordan kan man have vandrutsjebaner, som i foråret kun kan bruges fra kl. 16. Hvad så i den brændende varme sommersæson? Kan man så overhovedet bruge dem?

Vi havde altså lidt svært ved at finde ud af, hvordan “man bader” i Taiwan.

Her var også en lazy river, så der var hele tiden lidt strøm i den. Lige som på resten af hotellet, var der proppet utroligt mange funktioner ind i badeområdet, på meget lidt plads.

Stranden ved hotellet var rigtig fin. Men ikke vildt egnet til at bade ved.
Der stak sådan nogle sorte stenformationer op af vandet. Og på nogle af dem voksede der endda græs, så de var helt grønne.

Kenting - Hotel strand

Der var også ret lavvandet om dagen, så man kunne reelt ikke bade i vandet med så mange sten. Til gengæld var der nogle mærkelige tykke ål/slange-agtige ting, som man vist ikke havde lyst til at træde på.

Kenting solnedgang over stranden

Restauranterne på hotellet var vi ikke helt vilde med.
Morgenmaden var meget taiwansk. Og selvom vi meget gerne vil smage ny mad, så blev vi bare aldrig rigtig glade for den lugt, der som oftest følger med de taiwanske køkken. Og da slet ikke om morgenen.

Der var en anden restaurant på hotellet der serverede frokost og aftensmad. Her kunne vi både få nuggets og pommes frites og taiwansk mad. Så der var vi glade.

Efter et par dage, blev det dog for ensformigt, så Dennis fandt nogle restauranter 5-10 minutters kørsel fra hotellet, på Google Maps.
Men da vi kom derhen befandt vi os i en lille bitte by med en ensporet vej. De “restauranter” Dennis havde set, var små boder, nærmest i familiers indkørsler. Det var alligevel ikke helt det, vi havde lyst til. Så vi kørte tilbage til hotellet. Men så lykkedes det mig da at få familien lidt ud af hotellet den dag…

Og så spiste dregene endnu en gang nuggets og pommes frites (for 2. gang den dag). Dennis kastede sig ud i en hel menu, men flere forskellige (og noget mærkelige) forretter til. Cecillie og jeg begyndte at blive glade for stegte ris og nudler, som var lidt genkendeligt.

Efter maden gik drengene og jeg gik hen til klatrebanen på hotellet, mens Dennis og Cecillie lige skulle betale for maden. Men vi ventede og ventede, og de kom ikke. Da de endelig kom, fortalte de, at pludselig havde Dennis fået en ret mere. Vi troede, at han havde fået desserten allerede sammen med forretten. Men det var åbenbart også en forret. For nu havde han så fået en dessert.

Så vi lærte hverken at forstå hvordan man bader eller spiser i Taiwan….
Men vi elskede at være i Taiwan. Det er en ferie vi har snakket om mange gange siden.

Vi boede på dette hotel*. Vi kan helt sikkert godt anbefale det – selvom vi fandt nogle af tingene lidt forvirrende 🙂

Vi var i Taiwan i april 2019, og børnene var 6 og 8 år.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Instagram og Facebook. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Pinterest profil.
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.