Taiwan er et fantastisk land til et roadtrip. Her er så nemt at køre bil selv.
Vi kørte en tur ned af den smukke østkyst. Og endte i byen Guanshan, som har lavet en turist cykelrute, hvor vi cyklede mellem rismarker, vandbøfler og masser af smuk natur. Det var en fed oplevelse sammen med børnene i Taiwan.
Vi kom fra den smukke Taroko Nationalpark, og skulle nu til byen Guanshan. Køretur er langs østkysten af Taiwan.
Det var en køretur hvor vi med vilje kørte helt ude ved kysten frem for på hovedvejen, så vi kunne få den flotte udsigt med.
Vi gjorde holdt ved en rasteplads oppe i bjergene. Der var den vildeste udsigt ud over Jiqi beach, som vi kørte mod.
Jeg havde nemlig læst, at man skulle kunne bade på Jiqi beach. En strand man kan bade ved, er lidt et særsyn, for Stillehavskysten ved Taiwan er ret vild og fuld af strøm.
Så vi fortsatte ned til selve Jiqi stranden. Der var fyldt med turistbusser, så det måtte da være et godt tegn for at kunne bade.
Men vi blev overraskede.
Der var sat afspæringsbånd op, så man slet ikke kunne gå ned på stranden.
Taiwan er så sikkert, at det næsten er for meget. Ikke noget med at sætte skilte op om, at man ikke må gå i vandet. Næ, de spærrer helt af for at være på den sikre side.
Læs også: Planlægning af en rejse til Taiwan med børn
Vi havde også tænkt, at vi ville spise frokost her, og Cecillie havde set en masse taiwanere i en af bygningerne ved stranden. Så det måtte da være en restaurant.
Men vi blev overraskede igen. Det var et marked med en masse tørret frugt og andre delikatesser, som vi overhovedet ikke havde nogen ide om, hvad var. Men der var smagsprøver på det hele. Jeg smagte en peanut med noget der mindede om kul uden om. Det var lidt specielt…
I midten af det hele, stod der en dame med en mikrofon og råbte en hel masse.
Det var et massivt kaos at træde ind i. Og Mikkel gik da også ud igen med det samme.
Han kom dog ind igen, da en fremmed mand havde givet ham bolcher. Mikkel ville gerne have bolcherne, men ville godt lige have mig til at smage én først, så han kunne være sikker på, at der ikke var gift i… 😉
Dennis købte nogle wasabi nødder og Cecillie var heldig at de tørrede frugter hun købte, var tørrede mangoer. Jeg smagte nogle tørrede bananer, som jeg tænkte, at man da ikke kunne gå galt med. Men de smagte virkelig mærkeligt.
Så vi kørte videre i vores jagt på frokost.
Hos 7-Eleven i Taiwan kan man få alt
Nu satte vi GPS’en mod en 7-Eleven. For vi havde efterhånden lært, at 7-Eleven er Taiwans svar på “rastepladser”. Enhver by, eller bare større gade, med respekt for sig selv har en 7-Eleven.
Inde i alle 7-Eleven’erne er der et lille spise område. Og der er mikroovne og kogende vand til at “tilberede” det man har købt.
Der er også toiletter på 7-Eleven’erne – i hvert i dem ude på landet. Man kan ikke altid regne med det i de små afdelinger i byen.
Cecillie valgte en cup noodle. Det ved man jo hvad er. Vi andre kastede os ud i nogle “friske” nudel retter. Det viste sig dog, at det kun var Dennis’ man kunne varme. Vores andres måtte vi spise kolde.
Det var lidt svært at kommunikere med manden ved kassen. Men han nægtede pure at varme vores andres. Så de har nok ikke været egnet til det. Det smagte nu også fint kolde. Der var en masse sovs i poser, man kunne hælde på. Men det havde hverken børnene eller jeg lyst til. Så vi spiste bare kolde, hvide nudler.
Der er også altid karet med æg, når man kommer ind på en 7-Eleven. Dem gik vi – som sædvanligt – uden om.
I stedet havde vi også købt en vakuumpakket majskoble. Vi var meget i tvivl om den var tilberedt. Men da vi smagte på den, kunne vi konstatere, at den var kogt. Den smagte rigtig godt, selvom den var kold. Så dem købte vi flere af. Det var bestemt ikke et gourmet måltid…Men vi blev mætte.
7-Eleven har også tit en ATM. Og det var jo også her, vi hentede vores togbilletter i Taipei. Så 7-Eleven kan virkelig bruges til meget i Taiwan.
Børnene lærte også hurtigt, hvilke is 7-Eleven har…Så det gav grobund til plageri, hver eneste gang vi kom forbi en 7-Eleven.
Overnatning på japansk manér i Guanshan
Den sidste del af køreturen tog vi hovedvejen, for vi ville alligevel ikke kunne se ret meget af kysten, når vi kørte. Der var nemlig bjerge i vejen. Så der var ingen grund til at køre på mindre veje for det.
Man skulle igennem et bjergpas for at komme fra kysten til hovedvejen.
Fremme ved overnatningen i Guanshan blev vi mødt af en rigtig sød vært. Hun kunne ikke sige meget andet på engelsk end “Welcooome”. Til gengæld havde hun kun én anden gæst i sin bed and breakfast, så hun havde god tid til at bruge google translate sammen med os.
Taiwan er lidt en blanding af Kina og Japan. Så da vi planlagde turen stødte vi på flere overnatninger efter japansk stil. Det skulle vi prøve nu.
Så der var ingen senge på værelset. I stedet var der nogle meget tynde madrasser, så lå rullet sammen inden ved væggen sammen med dynerne. Når vi så skulle sove, kunne vi rulle madrasserne ud og lave en slags seng.
Værelset var et loftsværelse med skråloft. Og der gik bjælker ud under loftet. Også ude på toilettet. Så når man gik fra toilettet til håndvasken, skulle man lige huske at dukke hovedet.
Men der var pivvarmt på værelset, så vi tændte for airconditionen, og skyndte os ned i fællesområdet og spillede kort.
Nu var vi nemlig virkelig kommet til varmen. Og den var tung og fugtig. Sådan havde det ikke været i Taipai og Taroko nationalpark.
Læs også: 4G WiFi router: Lej en transportabel router med lokal data til din ferie
Til aften gik vi ind til centrum af Guanshan for at finde en restaurant.
Det lykkedes os ikke rigtigt. Det første sted vi kiggede ind havde en ret uappetitligt buffet stående, og ikke en eneste kunde. Så vi gik videre.
Så mødte vi et gadekøkken, der solgte friturestegte kyllingestykker. Det var friske kyllinger, som blev klippet ud på stedet i lidt mere mundrette stykker. Og så lignende det så meget nuggets, at børnene var med på det.
Det stedet vandt allermest ved var, at der blev ved med at komme lokale og hente mad. Så der spiste vi. Vi fik nogle meget lange “tandstikker”/pinde, som vi så kunne stikke i kyllingen og spise af. Det smagte rigtig godt og vi gik mætte og glade videre.
Vi gik hjemad af hovedgaden for at se lidt nyt på vejen. Her mødte vi en Family Mart, som har et lidt udvidet spise sortiment i forhold til 7-Eleven. Og de har også is. Så drengene fik sig en dessert. Benjamin tabte sin, men så kom vi heldigvis også forbi en 7-Eleven. Længe leve 7-Eleven.
Nu lærte vi (endelig) også, hvordan skraldespanden ser ud i 7-Eleven. Jeg tror virkelig ikke, at de kan lide skraldespande i Taiwan. De er oftest så pænt pakket ind, at vi slet ikke lægger mærke til dem. Og derfor har vi enormt svært ved at komme af med skrald.
Alligevel ligger der absolut intet skrald på gaderne. Folk må tage det med sig hjem.
Men nu opdagede vi den altså endelig inde i 7-Eleven.
Næste morgen gjorde vi status over at sove på japanske “senge”. Børnene syntes at det havde været fint. Og Dennis syntes egentlig også, at de var ok. Men Cecillie og jeg var noget radbrækkede…
På cykeltur i Guanshans rismarker
Men hvorfor var vi endt i Guanshan?
Det var vi, fordi byen har lavet den fineste turist cykelrute gennem deres rismarker og smukke landskab. Det måtte vi da prøve.
Ruten er 12 kilometer og det er aflukkede cykelstier, hvor der ikke kommer biler. Og man krydser kun få veje undervejs.
Vi kørte hen til et cykeludlejningsfirma, der lå ved starten af cykelruten. Der var flere udlejningsfirmaer, som alle havde virkelig mange cykler. Så det er nok ret populært i højsæsonen.
Vi brugte lang tid på at vælge, at hvilke cykler vi ville have.
Der var bl.a. én til 4 personer. Men det var kun de 2 forreste, der skulle cykle. Dem bagved skulle blot sidde. Og desuden var der el på cyklen. Vi syntes, at det var lidt fesent at skulle sidde i en slags golfvogn rundt på en cykelrute, når nu vi havde sat os op til, at vi skulle på cykeltur.
I stedet lejede vi en tandem, en børnecykel som begge drenge kunne passe samt 2 almindelige cykler. Så var planen, at drengene kunne skiftes til at cykle på børnecyklen og til at slappe lidt af på tandemmen.
Det var en virkelig fin tur, der startede med at gå gennem rismarker.
Det er virkelig hyggeligt at se området i cykel tempo. Man oplever stedet på en helt anden måde i dette rolige tempo, i forhold til i bil eller tog. Eller på scooter for den sags skyld.
Vi kørte gennem igennem en tunnel af bevoksning. Der var dejligt skygge. Og senere kørte vi langs med en brusende å.
Undervejs på ruten var der overdækkede områder med bænke, hvor man kunne tage en pause. Og der var hele tiden skilte, der viste hvor langt vi var kommet.
Der stod også skilte med informationer om området. Dem fik vi nu ikke rigtig læst.
Senere kørte vi forbi en jordbær farm. Men den missede vi, fordi det endelig var på vej ned af bakke, så vi susede forbi…
Da vi igen kom ud ved rismarker og en større å, stod der pludselig også vandbøfler.
Det var en super god oplevelse for alle. Og ruten var helt tilpas lang.
Samtidig var ruten også rigtig god, fordi der hele tiden skete noget nyt undervejs.
Mikkel sad bag på tandemmen det meste af tiden. Benjamin prøvede det også, men det var vist mest for at prøve det. For lige så snart vi stoppede igen, ville begge drenge gerne bytte tilbage. Benjamin var så sej, og cyklede selv langt det meste af vejen. Og han kom ikke galt af sted, selvom der kun var håndbremser, hvilket han ikke var vant til til gang.
Vi havde selvfølgelig ikke nok vand med. Man undervurderer virkelig, hvor varmt det er at cykle midt i 30 grader…
Men da vi afleverede cyklerne, fik vi en flaske vand hver. Så blev alle så glade for cykeludlejningsdamen, at vi gav hende 5 i rating på Google.
Det er så dejligt i Taiwan, at der altid er vand til rådighed. Der er tit automater, hvor man kan fylde sine flasker op igen. Og der står næsten altid vandflasker, når man tjekker ind på et værelse.
Vi sluttede turen, med at køre hen til et pizzeria lige ved Gaunshan station, der hed DJ dj. Vi trængte til en pause i eksotisk mad der ikke var genkendeligt for os og som oftest lugtede på en måde, som vi bestemt ikke var vant til. Så det var helt dejligt med noget genkendeligt mad i form af pizza, pasta og nuggets.
Vi havde et virkelig godt ophold i Guashan. Og cykelturen var et af vores højdepunkter på vores familieferie i Taiwan.
Vi var i Taiwan i april 2019 og børnene var 6 og 8 år.
