Jiufen – hvor du kan grave efter guld & være på taiwanesisk marked

Der ligger rigtig mange gode oplevelser rundt om Taipei, lige klar til en dagstur.
Vores valg faldt på Jiufen by, som er en bjergby en times kørsel fra Taipei. Det er en gammel guldmine by med fine huse og røde lanterner og byen er kendt for deres marked, der består af en masse små gader. Og så var vi også ude ved guldminen og se et museum der – og grave efter guld.

Hjemmefra havde vi arrangeret at en chauffør skulle komme og hente os og køre os rundt på denne tur.
For vi skulle flytte fra Taipei den dag, så vi ville have alle vores kufferter med, og ville gerne have dem opbevaret i en tryg bil.
Senere på dagen skulle vi hente vores lejebil. Men da vi var blevet advaret mod selv at køre på stykket fra Jiufen til Haulien (vores slutdestination den dag), havde vi valgt løsningen med en chauffør.
Han skulle så senere på dagen sætte os af på en tog station, hvor vi kunne tage toget til vores lejebil.

Guldvandfaldet

Chaufføren startede med at vise os et “guldvandfald”. Stenene omkring bjergene med guld har en gylden farve. Derfor ser det (lidt) ud som om, at vandet i vandfaldet et gyldent.

Jiufen - guld vandfald

Egentlig havde vi frabedt os at se vandfaldet, da vi bookede turen. For når vi skulle nå et bestemt tog om eftermiddagen, ville vi helst ikke have for meget pakket ind i programmet. Men det var åbenbart standard at man skulle forbi der. Og det var da også meget sjovt at se det. Men en stor oplevelse var det ikke.

Guldmine-museet Jioufen Gold Mine Museum

Når Jiufen er en gammel guldgraver by, skulle vi selvfølgelig også se minen.
Den ligger ret flot på en grøn bjergskråning.

Jiufen Guld Museum

På museet kunne man prøve at vaske guld.
Jeg havde været i tvivl om dette museum egentlig ville være spændende. Men så tænkte jeg at børnene jo synes, at det er sjovt at “grave guld” i forlystelsesparker. Så det ville jo nok også være sjovt her.
Og det var faktisk en rigtig god opleve.

Jiufen - vaske efter guld

Det hele foregik på kinesisk. Og guiden kunne ikke engelsk. Men heldigvis var der blandt de andre turister en kinesisk-talende familie fra Canada. Så datteren oversatte for os. Ellers var det jo nok også gået ved at se på, hvad de andre gjorde.

Læs her om en anden dagstur fra Taipei:  Beitou – et stor område af varme kilder lige uden for Taipei

Vi fik hver en tallerken med småsten. Vi vaskede og vaskede det, og tog de største af stenene væk i hver portion. Til sidst var der stort set ikke noget tilbage. Så blev det hældt i en lille bitte flaske, som vi skyllede mange gange. Og når man så til sidst lyste på flaske med sin telefon, kunne vi rent faktisk se en lille bitte smule guldstøv i flasken. Det var altså lidt sjovt.

Jiufen Guld Mine

Bagefter gik vi ind og så en mine tunnel.
Tunnelen var ikke original, men bygget op af gamle minearbejdere til museet. Og de havde endda også gjort det lidt interaktivt. Først så man nogle videoer om arbejdet i tunnelen, og så fik vi hjelme på og kom hen til nogle kæmpe skærme, som vi kunne trykke på og derved se arbejdsgangen i tunnelen på film. Bagefter kom vi ind i selv tunnelen, hvor der var opsat dukker til at vise arbejdet. Og der var skærme man kunne bevæge, der så viste, når de små vogne kom kørende o.s.v.

Der var også et “rigtig” museum med beskrivelser af arbejdet. Og hvor man skulle kunne komme til at røre den største guldklump. Men dagen i dag var jo egentlig en transportdag, hvor vi så prøvede at opleve lidt sjovt undervejs. Så vi skulle “bare lige” prøve det allerbedste.
Da vi gik ud fra museet, opdagede vi, at vi vist skulle have købt en indgangsbillet. Vi var kommet til at gå ind af udgangen… Ups…Vi havde altså lidt problemer med sproget Taiwan.
Vi brugte 1,5 timer derinde.

Du kan læse mere om Guld Museet her

Jiufen by og marked

Bagefer blev vi kørt til Jiufen Old Street, som er en gammel japansk by, som er kendt for sine røde lanterner, der hænger overalt. Vi kom der selvfølgelig for at se byen, men også for at spise frokost.

Da jeg læste om stedet, så jeg billeder af teatret som har en plads foran med netop lanternerne. Og jeg så billeder af restauranter, med den flotteste udsigt ud mellem bjergene. Så det var det jeg forestillede mig, at vi skulle til.
Og da vores chauffør satte os af ved et busstopsted, trådte vi lige ud til den fantastiske udsigt, hvor der endda stod et flot tempel foran. Wauw.

Så gik vi hen mod en 7-eleven, hvor vi kunne se de første lanterne.
Og her startede kaos!

Jiufen Old Street

Det var slet ikke det rolige sted, som jeg havde forestillet mig. I stedet var det en smal gyde med boder på hver side og mennesker overalt!
Vi var endt midt i ét stort marked.
Mikkel og jeg syntes, at det var vildt uoverskueligt. Cecillie og Dennis syntes at det var sjovt. Og Benjamin fulgte bare med.

Jiufen - old street marked

Vi kom jo for at spise frokost, så vi gik i gang med at lede efter et sted at spise.
Men tingene så helt ærligt ikke så lækre ud. Og det værste var alle de uvante lugte.
Faktisk havde vi tit svært ved lugtene fra maden i Taiwan. Det var så anderledes.
Så vi havde alle meget svært ved at tage os sammen til at få lyst til noget af maden. Men der var lang transport før vi nåede til aftenmaden. Så vi skulle helst finde noget. 

Jiufen - Old Street food

Vi købte 3 pølser, der lå på en grill. Hvor galt kunne det være? Dennis gik i gang med at spise den ene. Og Mikkel bad mig om at bide toppen af hans. Det gjorde jeg, men den smagte så grimt, at jeg ikke engang kunne få mig selv til at spise den lille stump. Og begge drenge var helt enige med mig, da de havde smagt på dem. Så vi tilbød Dennis vores pølser. Men han havde nu også fået nok i den første.

Endelig fandt vi en restaurant. Det var sådan et lille bitte tætpakket sted, hvor man sad på skamler og servietterne hang i en dispenser på væggen. En form for streetfood med borde.
Vi bestilte en omelet til ungerne, jeg fik dumpling og stegte ris. Og Cecillie bestilte vegetar nudler. Mit var fint og det var Cecillies også. Børnene spiste i hvert fald det meste af hendes, for der var forårsløg i deres. Og de skulle bare ikke have noget med løg 🙂

Jiufen - Old Street food market

Dennis fik en skål med ris, grise-stykker og et æg, der var helt brunt og virkelig ikke så appetitligt ud. Vi var stødt på sådanne æg mange gange, f.eks. har 7-Eleven næsten altid en gryde stående med dem.
Det viste sig at smage fint, som om ægget var dyppet i thé.

Læs også: Taipei – Taiwans dejlige og oplevelsesrige hovedstad

Så maden var en fin oplevelse.
Vi havde dog ikke lige frem fået ro på af at sidde i det tætpakkede lokale.
Men vi forsatte hen mod teateret, som skulle være det helt store tilløbsstykke – og hvor chaufføren havde sagt, at der var et pænt toilet.
Vi var nu ikke videre imponerede af teatret og vi fandt ikke toilettet. Til gengæld var der en lille plads foran teatret og her var ikke så mange mennesker. 

Nu var nogle af os ved at være så pressede over larm og ting overalt, at vi fandt en smutvej rundt om halvdelen af markedet. Men vi måtte igennem noget af det igen på tilbagevejen. Det er også altid lidt mere overskueligt, når man lige har fået en pause og har set det før.

Jiufen

Det var ikke en af vores bedste oplevelser at være der. Måske mest fordi det slet ikke var det, vi havde forventet. Havde vi vidst at vi var på vej til et tætpakket marked, havde det nok været sjovere. Og der var faktisk pænt med laterne.
Jeg har lige nu læst at byen også er kendt for deres tehuse. Det opdagede vi desværre ikke. Det kunne da ellers have været sjovt at opleve. Og måske lidt mere roligt…

Ude ved 7-eleven hamstrede vi en masse chips og snacks til togturen, for vi var ikke blevet rigtige mætte af det måltid. Og Mikkel fik den is, som han havde drømt om gennem hele markedet, mens Benjamin var ellevild over at se Pringles – noget han kunne genkende. Så var stemningen ved at være god igen.

Og så skyndte vi os over for at mødes med chaufføren. Og han kom præcis samtidig. Dejligt, at han er så punktlig. Men sådan er folk jo i Taiwan. Så selvfølgelig nåede vi at komme over til vores tog i tide.

Vi var i Taiwan i april 2019, og børnene var 6 og 8 år.

Tags from the story
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *