Ston er kendt for at producere salt.
Så vi kom til Ston for at vise børnene, hvordan saltet på middagsbordet egentlig bliver til.
Og her må jeg så lige komme med en lille indrømmelse – jeg havde overhovedet ikke sat mig ind i, hvad der ellers er i Ston. Så vi blev helt overraskede, da vi blev mødt af en imponerende bymur og et flot fort.
Ston er en lille kroatisk by med lidt over 2.000 indbyggere, og den ligger mellem Split og Dubrovnik.
Den er som sagt kendt for sin saltproduktion. Men faktisk er saltproduktionen også en stor grund til, at man byggede bymuren i tidernes morgen. For saltproduktionen tjente mange penge til Dubrovnik. Så den ville man meget gerne beskytte.
Fortet i Ston
Vi var blevet nysgerrig over at se fortet, da vi ankom. Så der startede vi.
Det var et fint fort. Faktisk var det så fint, at vi blev enige om, at det var nybygget.
Vi kunne se, at de var i gang med udgrave det originale. Men det vi gik rundt i må have været en rekonstruktion.
Det var ikke kæmpe stort. Til gengæld var der en meget fin udsigt ud over salt bassinerne, som gav et godt overblik til, hvad vi nu skulle ned og se.
Jeg tror nu ikke, at der blev gravet ret meget ud på det tidligere fort, den da vi var der. For mens vi var på fortet, kunne vi hele tiden høre en flok arbejdede sidde og skråle Kroatien fodboldsange. De havde stadig en fest over VM semifinalen aftenen før.
Vi boede her, da vi besøgte Ston: Agrotourism Matusko i Neum m pool, æsler og fantastisk hjemmelavet mad
Salt museet og produktionen i Ston
Salt produktionen foregår ved at de store bassiner bliver fyldt med vand, som så skal stå og fordampe. Det er tager 1,5-2 måneder. Og derefter ligger der jo så kun salt tilbage.
Derefter skraber de saltet sammen i bassinerne, når vandet er fordampet fra bassinerne.
Når saltet er samlet, lægger man små skinner ud i bassinerne og på dem kører de vogne ned, som saltet så kan skovles op i og transporteres væk i. Det hele foregår via håndkraft.
Der var ikke så meget museum over stedet. Det er jo stadig en arbejdende produktion.
Men de viste en film om, hvordan produktionen foregår.
Vi måtte gå rundt overalt ved bassinerne og kigge. Det var tydeligt, at der var nogle af bassinerne der var blevet tømt for salt for nyligt. Men hvor langt dem med vand i, var i processen, det var noget sværere at se.
Det var et lille sted. Men det var rigtig fint til at vise børnene, hvordan man får salt ud af havene og hjem på madbordet.
Bymuren i Ston
Så ville vi op på bymuren. Først skulle vi dog lige have købt noget vand, og på den både så vi også Ston “centrum”. Det er en hyggelig, lille middelalderby, med små snørklede gader. Her var også flere restauranter. Men vi var nu ikke lige sultne.
Turen op af bymuren var selvfølgelig med en masse trapper. Udefra kunne man se, at det var den originale bymur. Men de havde restaureret trappetrinene, så det var gode trin (frem for slidte, afrundede trin) at gå på. Det var faktisk meget dejligt.
Vi gik op til “hoveddelen” af bymuren. Herfra vi kunne nyde den gode udsigt ud over byen og saltproduktionen.
Da vi kom derop lå der en samarit. Der er åbenbart ofte folk, der bliver dårlige. Men lige nu lå han nu bare på ryggen og slappede af. Sikke et job at have.
Bymuren fortsætter, så man kunne gå over til byen Mali Ston, som betyder “lille Ston”, og denne by blev faktisk bygget som en del af bymurs konstruktionen.
Bymuren er 5,5 km lang, og er en af de længste i Europa.
Lidt gode informationer om Ston
- Salt produktionen/museet kostede 15 Kn/Kr og der var åbent fra kl. 7-20. Man kan få guidede ture for 22,5 Kn/Kr. Det hedder “Solana Ston”. Men deres hjemmeside virker desværre ikke.
- Billetten til fortet gælder også til bymuren, på den samme dag. Den kostede 70 Kn/Kr for voksne og 30 Kn/Kr for børn, da vi var der.
- Jeg tror, at vi var i Ston i 2,5-3 timer. Det er ikke noget stort sted. Men vi havde en rigtig god oplevelse med at se alle de forskellige ting.
- Da vi planlagde ferien, kiggede vi rigtig meget på, også at besøge øerne, der ligger ud for den landtange, som Ston ligger på. En ene ø, Mljet, skulle være en helt fantastisk grøn nationalpark, som man kan cykle rundt på. Den anden ø, Korcula, er kendt for deres traditionelle “Sword Dance”, som jeg tænkte, nok kunne være ret sjovt for børnene. Men man kan jo ikke nå det hele.
Vi var i Ston i juli 2018, og børnene var 6 og 7 år.
Før vi kom til Ston, var vi Neum på vores rundrejse i Kroatien.
