Smuk sejltur med overnatning på færgen fra Hirtshals til Bergen

Færge fra Hirtshals til Bergen udvalgt_2

Norge, her kommer vi!
Vores sommerferieplaner til Disney World og Bahamas havde Corona aflyst.
Men Bahamas og Bergen; det er vel næsten det samme…begge er i hvert fald noget med vand på den ene eller den anden måde.

Vi glædede os i hvert fald virkelig meget til, at vi nu skulle tilbringe vores sommer i Sydnorge.
Turen startede med en sejltur gennem Sydnorges fjorde til Bergen.

Ferien startede med en smuk sejltur fra Hirtshals til Bergen.
Første del af turen er ikke så interessant. Men der gjorde ikke noget, for der inspicerede vi båden og sov. Og da vi vågnede, var vi i de smukke norske fjorde – wow!

Vi forældre var ellers lidt bekymrede, da vi holdt og skulle på færgen. For det blæste så meget, at en skraldespandcontainers låg blæste op og affaldet blæste rundt omkring os. Det var ikke det bedste tegn for en sejltur, der har ry for at vugge…
Indenfor på færgen hang der en seddel på én af dørene om, at denne del af færgen var lukket grundet dårligt vejr…

Færge fra Hirtshals til Bergen 1
Vi skyndte os hen til vores kahyt. Den var ret fin med et vindue, en dobbelt (halvanden-mands) seng og en sofa der kunne laves om til en køjeseng med 2 senge. Faktisk kunne der også laves en køje over dobbeltsengen, men det havde vi ikke brug for.
Hvis vi havde været 5 i den kahyt, havde der været fyldt godt op!

Oppe på dækket kiggede Dennis og jeg nervøse på de høje bølger. Men børnene syntes, at det var en fest at stå på dækket og nærmest ikke kunne stå fast.

Bergenfærge 9

Da vi var sejlet ud af havnen, inspicerede vi færgen. Sejlturen minder om en tur med Oslo færgen, som vi i hvert fald kender lidt bedre.
Så vi satte os og fik en drink i loungen, hvor der også var børneunderholdning.
Færgen sejlede så sent, at vi havde spist aftensmad, før vi stod på færgen. 

Tilbage i kahytten, syntes drengene at det var vildt spændende at sejle og pænt svært at falde i søvn.
Vi fik alle sovet lidt for lidt den nat.
Note til mig selv: “lad være med at give børn et stort glas sodavand lige før sengetid. Så er der et rend på toilettet i løbet af natten i en mørk kahyt, hvor de skal have hjælp til at finde vej til toilettet… :-)”

Færge fra Hirtshals til Bergen Kahyt

Vi blev vækket kl. 5.30 af højtaleren, fordi skibet lagde til i Stavanger kl. 6.
Vi havde egentlig også stillet et vækkeur, for udsejlingen af Stavanger skulle være vildt flot. Men jeg tog et hurtigt kig ud af vinduet og konstaterede, at det var overskyet, og så besluttede jeg, at det nok ikke var så pænt alligevel og værd at vågne så tidligt for. Så jeg stillede vækkeuret til morgenmaden i stedet….Jo egentlig mest fordi jeg var for træt til at sætte pris på smuk natur lige der…
Godt vi havde valgt at sejle videre til Bergen.

På vej til morgenmaden nåede vi lige en hurtig tur ud på dækket.
Der var flot i fjorden!
Også selvom der var overskyet.

Færge fra Hirtshals til Bergen udsigt

Morgenmaden var fin. Men med den konstant vipning og træthed oveni, så var vi lidt små-søsyge. Så vi røg tilbage i kahytten og lå og læste lidt.

Færge fra Hirtshals til Bergen kahytvindue

Kl. 9.45 fik vi af vide, at alle skulle checke ud af deres kahytter nu. Det vidste vi ikke. Men det gav mening. For de skal jo nå at gøre kahytterne rent før næste hold. Så vi pakkede sammen og satte os ud ved nogle borde på dækket.
Vi sejlede hele tiden mest muligt i fjorde. Så det var en virkelig flot tur.
På et tidspunkt så Dennis og Benjamin også et vandfald.

Færge fra Hirtshals til Bergen cafe

Vi har hørt om flere, der tager denne sejltur blot for sejltursoplevelsen.
På samme måde som mange tager med Oslobåden, blot for at sejle frem og tilbage.
Og det kan vi godt forstå, for det er en virkelig flot sejltur!

I øvrigt kalder Fjord Line deres skibe for miljøskibe, og skriver at de er de første cruiseskibe i verden, der drives udelukkende på grøn gas.
Jeg må indrømme, at jeg ikke ved noget om, hvor miljøvenligt det betyder, at skibene er. Men alt andet lige har de da taget skridt for at være mere klimavenlige. 

Hirtshals–Stavanger–Bergen | Vores færgeruter | Fjord Line

På hjemvejen tog vi hurtigfærgen med Color Line.
Den tager kun 3,5 timer.
Og den er kendt for at vippe en del. Det fik vi desværre også at opleve. Så det var ikke helt behageligt. Færgen var sådan set en fin færge. Den vippede bare lidt rigeligt til os 😉
Men til gengæld var det jo en forholdsvis kort tur i forhold til den med Fjord Line.
Færge mellem Danmark – Norge | Color Line

Vi var på sommerferie i Norge i juli 2020 og børnene var 8 og 9 år.
Du kan læse mere om vores sommerferie i Norge her: Kør selv sommerferie i Norge | Familie rundrejse i sydvest Norge

 
Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Instagram og Facebook. Så får du updates om vores rejser og nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Pinterest profil.
 
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *