Kaohsiung: Taiwan 3. største by – med temahotel, natmarked og pagoda

Kaohsiung Pagoda

Vores ferie sluttede nede på sydspidsen af Taiwan. Men vi skulle flyve hjem fra Taipei i nord.
Derfor skulle vi med lyntoget fra syd til nord.
Vi kunne tage toget fra Kaohsiung.
Nu tænker du måske “Kaohsiung? Den by har jeg da ikke hørt om”.
Det havde vi i hvert fald ikke, før vi skulle dertil.
Men vi fik os et begivenhedsrigt døgn i Kaohsiung.

Dette indlæg er ikke sponsoreret. Men der er reklamelinks i indlægget. Et reklamelink betyder, at hvis du vælger at klikke på linket og booke/ købe noget på den hjemmeside, så modtager vi en provision – uden at det koster dig noget. På den måde støtter du bloggen og hjælper os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave flere spændende blogindlæg. Reklamelinksne er markeret med *. Det er links til ting eller hjemmesider, som vi også selv bruger og gerne vil stå inden for. Der er selvfølgelig også helt almindelige links i indlægget, som ikke er reklamelinks.

Kaohsiung er en ret stor by på 2,9 millioner indbyggere.
Byen er Taiwans industrielle center. Der er bl.a. en stor havn, som står for meget af Taiwans eksport.
Kaohsiung ligger godt nede sydpå i Taiwan, og har som regel et godt og solrigt klima.

Kaohsiung

På en hovedvej i byen blev vi virkelig slået af, hvor stor byen er!
Der var skyskrabere overalt.
Og når der var rødt ved et kryds, samlede der sig lynhurtigt 15-20 scootere, der holdt og ventede på at komme over.

Vi skulle aflevere vores lejebil inde i byen. Men det gik fint med at køre inde i denne kæmpe by.
Det er utroligt, at trafikken glider så forholdsvis roligt i en by med så mange mennesker. Men det gør den.
Og du hører stort set ikke en bil, der dytter.

Læs også: Planlægning af en rejse til Taiwan med børn

Det gik mindre godt med at gå. Jeg snublede over en fortovsflise, der stak lidt opad, og forstuvede min ankel. Godt det først skete på sidste dag af ferien.
Da vi kom tilbage forbi stedet senere på dagen var der nu stillet afspærringsbånd rundt om.
Man er meget forsigtig i Taiwan. Og man kan jo ikke have, at folk går rundt og snubler.

Kaohsiung Skadet

Oplevelser i Kaohsiung

Vi havde egentlig snakket om at tage på en lille vandretur op af Monkey mountain. Der skulle være en fin udsigt ud over byen fra toppen. Og der skulle være en masse aber på vej op, som vi tænkte måske kunne være sjovt for drengene.
Men vi havde også læst at aberne kunne være ret aggressive. Så vi var en smule nervøse over det. Og nu med min forstuvede ankel, syntes jeg ikke at det lød helt så sjovt. 

I stedet tog vi over for at se Kaohsiungs 2 pagoder, som ligger ned til en sø.
Det er 2 tårne, hvor der er en stor drage foran den ene og en tiger foran den anden. Man kan gå ind gennem dragens mund og kommer så ud gennem tigerens mund.

Kaohsiung Pagoda 3

Vi var oppe og se udsigten fra det ene tårn. Men det virkelig overraskende var i virkeligheden de billeder der var lavet i indgangen, når man kom ind gennem munden. De afbillede div. afstraffelser og var ret voldsomme.

Kaohsiung Pagoda 2

Overfor pagoderne var der et buddhistisk tempel. Det var vildt overdådigt pyntet med guld og udskæringer, som sådanne nogle steder nu er.

Kaohsiung Temple

Kaohsiung Temple 2

Lige ved var der en rigtig hyggelig lille park.

Det hele var sjovt at oplevelse. Det var ikke noget, jeg ville rejse for. Men det var ret fint at se, når vi nu var der. Og så føltes det jo ikke så meget som, at vi allerede var på vej hjem, når vi lige oplevede en by på vejen.

Natmarked i Kaohsiung

Så var det aftensmadstid. Ruifang nightmarked lå i nærheden, så det gik vi mod.
Taiwan er kendt for deres natmarkeder. Og vi havde allerede været på ét i Kenting, som vi syntes var ret sjovt.

Vi kom frem til natmarkedet. Men det var tydeligvis ikke som i Kenting. Kenting havde vist været turistet, hvor det her var lokalt.
Det var et marked med masser af små stræder, hvor der var boder på begge sider. Det var markant mere lokal mad.

Kaohsiung_Night market

Og der var proppet med mennesker. Men nu var det også en lørdag aften, vi var der.
Så det var en stor oplevelse at se for nogle af os (mest vi voksne).

Kaohsiung Night market 2

Men uheldigvis havde vi aftalt at holde drengene lidt længe vågne, fordi vi snart skulle over på dansk tid. Så klokken var allerede 19.30 nu. Og menneskemylderet var alt for overvældende for børnene.
Så vi gik kun igennem ét stræde og fik lige snuset til stemningen. Vi købte de samme gode kødspyd, som vi havde fået dagen før i Kenting.

Men selv ét stræde var stadig voldsomt, når man er lavere end alle andre og samtidig er træt. Men da Mikkel kom op på Dennis’ skuldre, gik det meget bedre. Så kunne han jo pludselig se sig omkring oppe over folk.

Kaohsiung Night market 3

Efter markedet gik vi ud for at finde en restaurant. Vi kom forbi en hundehandler. Der var et helt vindue fuldt af bitte små bure, hvor der sad en meget lille hvalp eller 2 i burene. Det var godt nok synd!

Aftensmaden endte med at blive noget så eksotisk som på en italiensk restaurant. Nogle gange kan man blive for mættet af nye indtryk, dufte og smage.
Og en tur i Taiwan kan virkelig det – give nye indtryk, dufte og smage.
Vi havde haft en fantastisk ferie rundt i Taiwan, men nu var vi klar til at vende snuden hjemad.

Tema hotel i Taiwan

Der findes mange forskellige temahoteller i Taiwan. Vi er dog ikke så meget til Hello Kitty og den slags, som teamet tit er. Men jeg syntes alligevel, at drengene skulle opleve et temahotel. Derfor havde vi booket i Kaohsiung på Kaohsiung Time’s*
Her var hotellet én stor legeplads.
F.eks. gik der en rutsjebane fra gadeplan ned til kælderindgangen til hotellet. 

Kaohsiung Team Hotel Taiwan

Hotellet hed godt nok noget andet, da vi var der. Men Kaohsiung Time’s har tema med legepladsen, så det ser ud til, at de blot har skiftet navn.

Drengene havde en fest med, at der var en rutsjebane og en klatrevæg på værelset.

Kaohsiung Team Hotel Taiwan 2

Vi andre syntes måske nok at det var lidt specielt. For der var ikke nogen sofa eller noget. Du kunne sidde på gulvet eller inde i “hullerne”, hvor man også sover.
Men drengene kan stadig huske hotellet i dag, flere år efter. Så det var en god oplevelse.

Vi var i Taiwan i april 2019, og børnene var 6 og 8 år.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Instagram og Facebook. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Pinterest profil.
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *