Det blev til en af de der oplevelser, man ikke får så tit. Sådan en, hvor man intet forventer, når man tager ud. Men kommer hjem og er glad helt ned i maven, fordi man har oplevet noget uventet.
Vi var i sommerhus på Møn en efterårsdag. Og det var sådan en dag, hvor børnene virkelig trængte til at komme ud af huset. Så vi hoppede ud i bilen og kørte på tur – uden at have noget egentlig bestemmelsessted.
Men så kørte vi forbi Marienborg Gods. Og lidt derfra – ved en eng – holdt der en masse biler parkeret.
Dennis sagde “Lad os se, hvad der sker der”.
Så vi parkerede bilen i grøften, ligesom alle de andre, og steg ud.
Folk ventede tydeligvis på noget. For der skete overhovedet ikke noget, men stort set alle kiggede i samme retning.
Vi gik hen til menneskemængden og spurgte én, hvad de stod og ventede på?
“Hubertusjagten” lød svaret.
Er der ikke kun Hubertusjagt i Dyrehaven i Klampenborg?
Hubertusjagt på Møn…? Er Hubertusjagten ikke kun i Dyrehaven i Klampenborg i Nordsjælland, tænker du måske?
Det gjorde jeg i hvert fald.
Men nej, det er bare den mest kendte af dem. Det findes flere af dem rundt omkring i landet. Og vi stødte altså pludselig ind i én på Møn for et par år siden.
Efter det svar, jeg fik hurtigt googlet, hvad en Hubertusjagt egentlig er;
Hubertusjagten foregår i efteråret, og er årets sidste parforcejagt. En parforcejagt foregik i gamle dage ved, at hunde fandt et bytte og jagtede det til det var udmattede.
Da kunne rytteren så stå af og gøre det af med byttet.
I dag er Hubertusjagten mere et forhindringsløb til hest, hvor rytterne skal over en masse spring og forhindringer undervejs.
Der er ikke længere hunde med. Og vildtet de jager, markeres i dag i form af 2 ryttere, der hver har en rævehale hængende på skulderen.
Hubertus rytterne rider i de karakteristiske røde jakke og hvide bukser.
Af sted på jagt efter Hubertusjagten
Så stillede vi os også til at vente. Og der gik ikke lang tid før alle rytterne kom ridende.
Det var et flot syn, med alle de røde jakker.
Engen var startsted for jagten. Så vi så hestene springe over et par spring, og så red de ind i skoven og var ude af syne.
Vi syntes, at det havde været sjovt at se denne del af en Hubertusjagt. Men det var ret hurtigt overstået, så det virkede lidt tamt.
Men nu fik folk omkring os travlt. Alle skyndte de sig hen til deres biler
Vi gik også over til vores bil, for der var jo ikke mere at se her.
Men da vi kom hen til vores bil, sagde manden ved bilen bag os “Skal I med på jagt? Skynd jer ind i bilen”.
Læs også: En flot efterårstur til Møns Klint
Det viste sig, at folk holdt parkeret i en kortege. Så den forresten bil skulle vise vej rundt og møde Hubertus rytterne undervejs i deres jagt.
Nu var vi så endt med at holde forrest, fordi vi bare var parkeret, hvor der var plads.
Så vi fik hurtigt børnene ind i bilen. Og så lod vi selvfølgelig manden bag os kommer foran og vise vej.
Så gik det ellers ud over marker og enge.
Pludselig stoppede manden sin bil og sprang ud af den. Folk omkring os slukkede også deres bil og steg ud af den.
Så det gjorde vi også.
Efter noget tid kom rytterne ridende ud af skoven. De sprang over flere forhindringer.
Jeg er ikke noget videre heste-menneske. Men det ser alligevel imponerende ud, når sådan en stor, flot hest springer over et spring.
Vi følte os meget velkomne, selvom alle andre vist kendte hinanden
Så var det åbenbart pause tid. Rytterne steg af hestene og der kom øl og sodavand frem til dem.
Det virkede til, at alle kendte nogle andre. Og langt de fleste kendte vist mindst én rytter. Så snakken gik livligt.
Folk var virkelig venlige mod os, og snakkede gerne med os. Selvom vi helt tydeligt var væltet ind i arrangementet.
Og jo faktisk var endt med at parkere, så vi kom til at køre foran de fleste andre, der sikkert var kommet i meget bedre tid end os…
En anderledes køretur i skoven
Efter at vi så rytterne ride afsted efter pausen, satte alle sig atter ind i bilerne.
Vi havde allerede børnene klar i bilen, for vi skulle ikke forsinke nogen igen.
Så startede der ellers en anderledes køretur gennem skoven.
Vi kørte af små skovveje, som normalt ikke var åbne for biler. Men i dag skulle vi jo nå tilbage til målstregen (som også var start stedet), før rytterne. Så derfor måtte vi skyde genvej gennem skoven.
Læs også: En sjov dag i Knuthenborg Safaripark med gode dyreoplevelser
Og det gik ikke langsomt. Genvejen var åbenbart ikke helt hurtigt nok, for vores “ven” i den forreste bil havde godt med fart på gennem de efterårs våde og små glatte skovveje.
Men det var selvfølgelig også mange mennesker, som han skulle sørge for at få frem i tide til at se rytterne i opløbet, hvor de ridder om kap de sidste meter.
Vi nåede selvfølgelig frem i god tid. Så vi fik alle set opløb og den efterfølgende præmieoverrækkelse.
Det var en virkelig sjov oplevelse at se denne Hubertusjagt.
Måske især fordi vi overhovedet ikke havde nogen anelse om, at det ville komme til at ske. Men ikke mindst også på grund af den virkelig hyggelige stemning, hvor vi følte os taget så godt i mod.
Det er Storstrøms Jagtrideklub, der arrangerer det. Og jeg kan se på deres hjemmeside, at Hubertusjagten i 2018 var ved Krenkerup gods på Lolland.
Du kan se deres program for året her.
Vi var på Hubertusjagt i oktober 2016 og børnene var 4 og 5 år gamle.
Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Twitter. Så får du også updates om vores nye indlæg. Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.