Gaustatoppen er det højeste fjeld i det Sydlige Norge, og har på gode dage en udsigt ud over 1/6 af fastlands Norge.
Man føler virkelig, at man står på toppen er verden, når man står deroppe på Gaustatoppen og nyder den vilde udsigt!
Desværre var der vild kø til at komme ned med togbanen, da vi var der. Så vi valgte at gå ned.
Og vi valgte vores “egen” sti, frem for at følge de lokale. Det blev en af de mest grænseoverskridende “bjerg-nedstigninger” i mit liv!
Gaustatoppen ligger ved byen Rjukan. Byen er på Unescos verdensarvsliste for deres industriarv. Med i denne industriarv hører en historie der går tilbage til 2. verdenskrig. Hitler ville nemlig producere tungt vand til sine atombomber i Rjukan. Og heltemodige nordmænd ville udføre sabotage på Hitlers planer.
Det fortæller vi om sidst i dette indlæg.
Gaustatoppens historie
Gaustatoppen er 1.883 m høj, og er det højeste punkt i Telemarken.
For at komme op på toppen, kan man selvfølgelig gå. Det er en gåtur på omkring 3 timer.
Men der er faktisk også en overraskelse inde i bjerget.
Gaustatoppens højde blev udnyttet af Nato under den kolde krig. Og for at kunne transportere Nato’s udstyr og personer op af bjerget, blev der i 1959 bygget en kabelbane – inde i bjerget.
Den gang var det selvfølgelig kun for militæret. men i dag er banen åben for offentligheden og kan transportere dig op til den smukke udsigt på toppen.
Husk varmt tøj – det er koldt at stå i kø inde i et bjerg!
Dagen før vi kom til Gaustatoppen, snakkede vi med en norsk mand, der havde hørt, at der var meget kø ved Gaustatoppen i år. “Alle” nordmænd havde åbenbart besluttet sig for at besøge dette smukke sted, når de nu ikke kunne komme ud at rejse.
Vi havde dog ikke mødt ret meget kø på vores rejse rundt i Sydnorge. Så det tog vi ret roligt.
Men da vi kom derover kunne vi godt se, at der faktisk var kø.
Den virkede dog ikke uoverskuelig og det var fint vejr. Så vi stilte os i kø.
På et skilt stod der, at temperaturen inde i fjeldet er konstant på 5 grader. Så vi fik hentet hvad vi lige kunne finde af fleecetrøjer, vinterjakker og handsker i bilen (godt vi havde været på sommerski et par dage tidligere, så vi også havde vintertøj med).
Efterhånden som vi kom fremad i køen og ind i starten af fjeldet, blev det virkelige koldt. I hvert fald, når man er vant til sommer temperaturer….
Og grundet Corona kom der selvfølgelig ikke ret mange med i vognene af gangen.
Så vi endte med at vente i 1 time og 15 min.
Kabelbanen i Gaustatoppen
Kabelbanen inde i fjeldet består af 2 toge.
Først kører man med ét tog 850 m direkte ind i bjerget. Så skifter man til en anden togvogn som har en hældning på 39 grader. Den kører med den 39 graders stigning ind igennem en 1040 meter lang tunnel. Det er virkelig et vildt projekt, at de har bygget den tunnel!
Da vi kom frem, gik vi igennem resten af tunnelen til udgangen.
Forbi køen af folk, der ventede på at komme ned. Det var virkelig nedslående!
Ud fra det antal vi havde stået i kø nedenfor og den tid det havde taget, så vurderede vi at vi skulle stå i kø i 3-4 timer for at tage banen ned.
Læs også: Eidfjord – idyllisk norsk fjord-by med sjove vandaktiviteter og vandfald
Vi havde godt nok allerede købt returbilletter. Men nu begyndte vi at snakke om, om det ikke ville være bedre at gå ned ad fjeldet i stedet.
Men det var vi nu ikke lige forberedt på. Jeg havde bare en dametaske med en flaske vand og lidt kiks med. Og vi havde ikke fået frokost endnu.
Udsigten – og vaflerne – på Gaustatoppen
Vi lagde ud med at stille os i kø til toilettet. Det tog omkring 20 min.
Så gik vi de sidste meter op til toppen.
Udsigten er virkelig vild!!!
Tænk, at man kan se så langt…
Men jeg syntes alligevel, at det var lidt presset – skrænter som mine uopmærksomme drenge ikke skulle gå ud over, køer af mennesker overalt, et par timers gåtur ned…Så jeg havde lidt svært ved at finde ro i det.
Vi blev enige om, at vi lige skulle have en pause, før vi begyndte nedstigningen. Og heldigvis er Gaustatoppen ikke kun berømt for dens udsigt, men også for deres vafler.
Så vi gik i kø til vafler. Den var ikke så lang. Og det bedste var at vi stod i kø indenfor og fik varmen imens.
Nu var vi jo i Norge. Og hvad gør man så, når man ikke har fået spist frokost og skal ud på en vandretur. Vi hamstrede selvfølgelig nogle “Kvikk Lunsj” i vaffelboden.
Gåturen ned af Gaustatoppen – absolut ikke en af mine bedste oplevelser
Efter at vi var blevet opvarmet og havde spist vafler og varm kakao, var vi klar på at begynde nedstigningen.
Men vi havde ikke gået langt, før jeg begyndte at fortryde.
Gaustatoppen er så høj, at den stak over isen under istiden.
Det betyder, at bjerget er rimelig porøst på ydersiden og består af løse sten, i større og mindre størrelser.
Jeg hader at gå nedad i løse sten!
Så jeg gik virkelig langsomt. Og der blev selvfølgelig ved med at danne sig kø bag mig. Så stoppede jeg med jævne mellemrum og lod folk slippe forbi mig. Jeg var klart den langsomste på bjerget. Og Dennis var pænt træt af det… 😉
Det var en lidt hård gåtur, men absolut ikke uladsiggørlig, selv for mig. Og der var masser af vandre-vante nordmænd, der gik med børn på ryggen og hunde i armene.
Og Dennis og drengene syntes, at det var en fantastisk tur…
Jeg har nu lært, at man altid skal følge de lokale!
Så delte stien sig…
Dennis hev vores elskede app “MapsMe” frem og konstaterede, at vejen til vores bil var lige ud. Men den sti så ret stejl ud.
Stien til højre var meget bedre. Den var tydelig brugt mere for den var trådt mere fast, og det var den vej alle nordmændene gik ad.
Men vi fulgte ikke de lokale. Vi gik i stedet den direkte vej, ad den sti hvor der ingen andre var.
Efter et rimelig lang stykke af meget stejl nedgang på løse sten, kom vi til sne.
Ikke sådan et lille stykke, man bare lige hopper over. Jeg vil tro, at det var 20-30 meter. Men man gad jo heller ikke gå uden om. Og drengene syntes, at det var en fest!
Heldigvis var ikke glat is, men tøsne. Så det gik. Jeg gik sidelæns med Dennis i hånden, og børnene legede sig vej ned gennem sneen. Alle kom igennem uden at falde – det ville være pænt ærgerligt at blive våd. Det var koldt nok i forvejen.
Undervejs holdt vi pauser og fik lidt energi af vores Kvikklunsj.
Men på det videre stykke var Mikkel uheldig. Han faldt 3 gange kort efter hinanden og slog sig lidt mere hver gang.
Han var så sej, at han bare kæmpede videre!
Han fik Dennis’ læderhandsker på. Både så han forhåbentlig ikke fik flere hudafskrabninger. Men også som plaster på dem han allerede havde fået.
Til alt held var der kun kommet hudafskrabninger i faldende. Og efter en snak om det bedre i at gå forsigtigt end at hoppe på stenene, gik resten af nedturen uden fald.
Den sidste nedstigning var allerværst! Det var nærmest lodret til tider.
Der var steder, jeg havde gået og set frem til, fordi det på afstand lignende stier. Men da vi kom ned til det, viste det sig at være åer… Så nu var der også en del mose-områder og mudrede skrænter, vi skulle ned ad.
Heldigvis kunne vi nu se vores bil. Det hjalp da lidt på det hele.
Endelig nåede vi bilen! Og endda i nærmest hel tilstand.
Og den gode nyhed er, at Dennis og jeg stadig er gift! Trods rimelig hidsige udbrud fra mig 😉
Vi mødte kun italienere og danskere på denne sti. Alle lokale var gået den anden vej.
Det har jeg nu skrevet mig bag øret – følg ALTID de lokale!
Vi har ikke helt styr på, hvor lang tid turen tog. Men det var et sted imellem 3 og 4 timer.
Og så må jeg jo hellere også sige, at nu har I hørt min version af historien. Da jeg nu lige nævnte turen for Dennis, sagde han “ja, det var en fantastik tur”…
Den gode vandrerute ved Gaustatoppen
Vi var parkeret ved Gaustabanen, og vores nedstigning var af den direkte vej fra Gaustabanen til denne parkeringsplads.
Den sti som de lokale tog, gik til Stavsro Parkering.
Der skulle gå en fjeldbussen fra Stavsro parkeringsplads til Gaustabanens påstigning. Så du kan sagtens gå den ene vej, og tage banen den anden vej. Men det er kun noget jeg har læst mig til. Så tjek lige op på det, før du satser på den tur.
Læs også: Bergen – en by fuld af gode aktiviteter for børnefamilien
For almindelige mennesker, der ikke går i mit usikre tempo, skulle turen op fra Stavsro til toppen tage cirka 3 timer op, og 2 timer ned.
Denne rute er bekrevet som sværhedsgrad “Middel”.
Jeg har ikke kunnet finde nogen beskrivelser af den rute vi tog. Kun folk der skriver, at de andre ruter end til Stavsro er sværere og har sværhedsgrad “krævende”.
Det vil jeg godt skrive under på!
Nedefra er det også virkelig smukt. Lonely Planet har faktisk kaldt udsigt til Gaustatoppen for Norges smukkeste udsigt. Så det er bestemt også værd at besøge Gautabjerget, selvom du ikke har tænkt dig at tage op på toppen.
Norsk Industriarbeider Museum og Telemarkens helte
I byen Rjukan besøgte vi Vemork museum, som faktisk hedder Norsk Industriarbeider Museum.
Det sidste stykke vej dertil var så lille, at vi måtte køre ind i nogens indkørsel, da vi mødte en modkørende bil. Men vejene i Norge er jo også en historie for sig.
Funfact: Rjukan ligger i en dal, der er så smal og dyb, at de har bygget et kæmpe solspejl på bjerget, for at få lidt sollys reflekteret ned på byens torv om vinteren.
Museet handler mest om Vemork kraftværk, som var det største af sin slags i verden, da det blev bygget 1911.
Men det vi fandt interessant ved museet, var historien om Telemarkens helte.
Under 2. verdenskrig producerede Hitler nemlig tungt vand her. Det skulle han bruge til at fremstille atombomber med.
Det var de allierede selvfølgelig ikke glade for. Så der blev udarbejdet planer om sabotage af kraftværket. Det var nogle virkelig modige nordmænd, der var flygtet til England, som tog tilbage her til Rjukan og udførte disse vellykkede sabotageaktioner mod kraftværket.
På museet var der en informationsfilm om netop dette, som både vi voksne og børn blev meget fanget.
Desværre kom vi lidt sent på dagen, så vi nåede ikke at se børneafdelingen, før de lukkede kl. 19. Den skulle ellers også være god.
Informationer om Gaustabanen
- Gaustabanen er lukket om vinteren.
- Gaustabanens hjemmeside
- I 2021 koster en enkelttur med Gaustabanen for voksne/børn (5-15 år): 300/210 NOK og tur-retur: 390/275 NOK
- Det er også muligt at overnatte på toppen af Gaustatoppen.
- Vi overnattede i en lækker skihytte. Området omkring Gaustatoppen er en skidestination. Og om sommeren – altså uden for deres højsæson – er hytterne forholdsvis billige.
Vi var ved Gaustatoppen i Norge i juli 2020 og børnene var 8 og 9 år.
