Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Oman?

Vi er flere gange blevet spurgt, “hvornår skal man rejse til Oman?”. Vi anbefaler at rejse til Oman fra oktober til april. Ellers er der simpelthen for varmt!

Fra www.mitrejsevejr.dk

Oman har meget høje temperaturer.
Vil man opleve en ørken, må man også tage varmen med 🙂
Men hvis man blot lader være med at rejse fra maj til september, så er det stadig “kun” 25-35 grader, så man kan holde ud at komme rundt og se Omans mange gode seværdigheder.

Der er stort set ikke regn i Oman. Det ses også på landskabet, som ikke har mange grønne planter – undtagen i Wadi’erne, som virkelig må siges at være en oase. Du kan læse om vores tur til Wadi Shab her: Wadi Shab – en oase i Oman.
Vi oplevede en enkelt regnbyge, da vi var der Oman i marts måned. Først blev der overskyet, hvilket jo i virkeligheden føltes lidt behageligt. Og så kom der lidt regn. Men det var virkelig lidt og det var hurtigt overstået.

Da vi rejste rundt i Oman, oplevede vi landet som meget tillukket. Der var ikke nogen, der gik udenfor. Alle døre var lukket og alle vinduer havde sort film på. Men efter lidt tid, gik det op for os, at det selvfølgelig var for at holde sol og varme ude af boligerne. Lige så snart vi kom indenfor, f.eks. i et storcenter, så vrimlede det med mennesker.
Og man kan vel egentlig ikke fortænke dem i, at have vænnet sig til at opholde sig indendøre i airconditionens behagelige kølighed. Og til oftest at køre i bil frem for at gå.

Som sagt var vi i Oman i marts måned. Der syntes omanerne, at det var vinter, for der var jo kun 25-30 grader. Så vi havde swimming pools’ne for os selv. Vi boede på et tidspunkt i et boligkomplex, hvor der om eftermiddagen var masser af børn, der legede på legepladsen. Men kun én pige kom i poolen. De skulle ikke nyde noget af at bade i det kolde vejr.

Tags from the story
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *