Arresø – Danmarks største sø med bævere, borgruin, gravhøje og smuk natur

Arresø 4

Under Corona lock down søgte vi ud i naturen for at få noget frisk luft og se lidt andet end hjemmet.
Én af vores ture gik til området omkring Arresø i Nordsjælland.
Arresø er Danmarks største sø målt efter areal. Men ikke nok med det. Det er også et virkelig interessant område, fordi der er meget andet end “kun” smuk natur.

Arresøs historie

Arresø har et imponerende areal på 40,72 km2.

Arresø var egentlig en lavvandet fjord tilbage i stenalderen, der mundede ud i Kattegat via et smalt sund.
Men da landet hævede sig i det området, blev Arresø fjord afspærret og endte i stedet som en ferskvandssø med afløb til Roskilde fjord via Arrenakke Å.
Dette afløb er dog sandet til, hvilket gav oversvømmelser. Så i 1703-1714 gravede man den nuværende kanal til Roskilde fjord. Og det betød, at man nu havde vandkraft man kunne kontrollere. Derfor byggede man en agatslibemølle. Det blev grundlaget til en industri, der producerede kanoner og krudt. Og dermed opstod byen Frederiksværk.

Der skulle være et krudtmagasin, man stadig kan se. Men det lykkedes os ikke at finde det. Det var nu også det sidste, vi ledte efter på dagen, og vi var ved at være trætte – så vi gjorde ikke det vildeste forsøg på at finde det.

Jeg har læst mig til denne information her, hvor du også kan læse meget mere.

Borgruinen Dronningholm

Vi parkerede på en parkeringsplads tæt ved Dronningholm borgruin.
Det gjorde vi i hvert fald ifølge Google Maps. Men desværre er der virkelig dårligt skiltet omkring Arresø, så det er lidt svært at finde tingene. Faktisk var der ingen skilte.

Så vi satte vores tro væbner “MapsMe” til og fandt borgruinen.
Jeg tror, at der ikke er skilte til den, fordi det er så oplagt – den ligger helt ud til vejen, vi lige var kommet af. Men da vi kom fra modsatte retning, kunne vi jo ikke vide det.

Man ved ikke hvem der byggede Dronningholm eller hvor gammel den er. Det siges, at Valdemar Sejr byggede den og gav den i morgengave til sin dronning Dagmar.
Man hører med sikkerhed i 1342 at Valdemar Atterdag gav den i forlening til Albrecht Moltke. Men i 1557 var den så forfalden at kongen gav lov til at bruge sten og tømmer til andre bygninger. Man mener, nogle af stenene er brugt til at bygge Frederiksborg Slot, som ligger forholdsvis tæt på.

Arresø Dronninglund

Men man kan stadig tydelig se omridset af borgen samt voldgraven. Og børnene syntes, at det var et fantastisk sted at løbe rundt og leje. Og der var en smuk udsigt ud over Arresø.

Bæverne ved Arresø

Under Corona måtte vi jo tænke lidt kreativt, for at finde nye spændende steder at se i naturen. Og én af de ting, som altid fascinerer både børn og voksne i vores hjem, er når det handler om dyr. Og vi havde fået øje på Arresø p.gr.a. deres bævere.

Der blev nemlig sat bæverpar ud i området i 2009-2011, og et af de par har fundet frem til Dronningholm Mose, der ligger lige ved siden af borgruinen.
Mosen har udløb i Arresø. Men det er blevet noget hindret af bæverne, for de bygger jo dæmninger. Og her har de bygget en dæmning af kraftige grene, præcis som bævere gør. Den er 0,5-1 meter høj.
Og faktisk er den så effektiv, at man har måtte lægge et rør ud, som ekstra afløb til mosen, da den ellers vil komme ud på den nærliggende vej.
Sådan har naturen og mennesket fundet ud af at bo i sameksistens alligevel.

Arresø bævere 4

Bæverdæmningen er ikke markeret på nogen måde. Men når du går fra parkeringspladsen fordi Dronningholm, så kommer den ret hurtigt efter.

Vi havde hjemmefra forklaret børnene, at de skulle ikke sætte næsen op, efter at se bævere, når vi kom midt på dagen. For de kommer vist mest frem i skumringen. Så i stedet var det deres “bygningsværker” vi gik efter.
Og vi syntes absolut, at dæmningen var fascinerende. Tænk at så lille et dyr, kan lave sådan én. Men vi havde alligevel en følelse af, at vi ikke havde set nok. Så vi gik halvvejs rundt om mosen.
Arresø bævere
Herfra fik vi øje på, hvad vi er ret sikre på, må være den bo/hule. Bævere bor i huler ude i vandet. De er bygget så selve hulen er i tørvejr over vandet. Men indgangen er under vandet. På den måde har rovdyrene sværere ved at komme ind til dem.
Denne vi så her var tydeligt konstrueret på samme måde som dæmningen. Men det så så stort ud, at man godt kunne tænke, om en bæver virkelig kunne lave det.
Vi satte os og spiste en snack, mens vi studere boet. Men helt som forventet kom der ingen dyr. Det må vi have tilgode til en anden gang.

Gravhøjene ved Dragebjerg

Nu skulle vi ud på en lidt længere gåtur, ved søen, over marker og lidt langs en landevej, hvor der dog ikke kørte mange biler.

Arresø_4

Vi skulle nemlig hen og se gravhøje. Vi er jo lidt vilde med gravhøje i vores familie – allermest fordi børnene ikke kan lade være med at finde på gode lege, når de ser sådan en stor bakke.

Læs også: Gravhøjene på Møn, de er interessante og et sjovt sted at lege for børnene

Og her tæt på Arresø skulle der så være et område med 5 gravhøje lige ved siden af hinanden.
Gravhøjene ligger faktisk på privat grund, men der er en sti, som man gerne må følge.

Jeg må indrømme, at jeg syntes, at det var lidt sørgeligt, for lige ved siden af den første gravhøj lå der gamle maskiner og kasser, som gården åbenbart ikke brugte mere. Og der får lov til at vokse træer ved og på gravhøjene. Hvilket jeg tænker, ikke er så godt for deres bevarelse.

Arresø Gravhøje

Naturstyrelsen siger, at der er 5 gravhøje. Men vi syntes, at der var 6. Først kom vi til én. Derefter var der en trillingen høj med 3 høje, der nærmest var “vokset” sammen. Og derefter lå der 2 høje mere.

Vi har ikke set nogen steder, med så mange høje, så tæt samlet ét sted. De er tilbage fra bronzealderen. Og det må have været nogen med stor magt og rigdom, der har kunnet præstere dette.

Maglehøj Gravhøj

Vi havde egentlig tænkt, at vi skulle gå til Maglehøj Gravhøj nu. Det ville betyde nogle kilometers gang mere. Men vi kunne mærke på børnene, at det ville blive en MEGET lang gåtur…for endnu en gravhøj.
Og vi skulle endda passere vores bil på vejen. Så beslutningen var ret nem. Vi gik til bilen og kørte til højen.

Læs også: Geocaching – app’en hvor du altid kan finde en skattejagt i nærheden

Der var dog lige en halv kilometer til bilen. Så vi tændte for app’en til geocaching. Og sørme om der ikke lå en cach lige på vejen hen til bilen. Geocaching er en slags skattejagt, hvor folk har lagt en lille ting ud, som man så kan lede efter via sin GPS.
Det fik humøret til at stige gevaldigt. Især da vi fandt cachen, og der lå en masser af fine små ting i den, som vi kunne kigge på.

Maglehøj Gravhøj er virkelig imponerende!

Det var virkelig godt, at vi ikke bare droppede Maglehøj Gravhøj.
Vi har aldrig før set så stor en gravhøj! Igen må det virkelig været en kraftpræstation at lave den.

Arresø_Maglehøj Gravhøj

Samtidig ligger den 70 meter over havet og giver en helt fantastisk udsigt ud over området.

Der ligger en lidt mindre gravhøj lige ved siden af.
Så børnene blevet alt om trætte ben, og fandt hurtigt på en god leg mellem og på de 2 høje.

Til sidst kørte vi som nævnt lige hen for at finde det gamle krudtmagasin. Men vi har mættet af oplevelser og trætte. Så det fandt vi aldrig.
Men vi havde haft en virkelig oplevelsesrig dag, hvor vi hele tiden havde gået i smuk natur, samtidig med at vi havde set imponerende byggerier fra dyreverdenen og menneskeverdenen.
Arresø området har virkelig meget at byde på!

Lidt gode informationer om Arresø

Vi var ved Arresø i april 2020 og børnene var 7 og 9 år.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Pinterest. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *