TV-tårnet i Vilnius med flot udsigt og nærmest ingen turister

Mens vi var i Vilnius, ville vi gerne ud og se, deres tv-tårn, hvor vi havde læst, at man skulle kunne spise frokost i en restaurant på toppen, mens man nød hele udsigten i tårnet, der drejede rundt.
Det skulle blive til en af de bedste oplevelser på vores weekend i Vilnius.

Turen fra Vilnius centrum til Vilnius tv-tårn.

Tv-tårnet ligger ude i forstæderne til Vilnius, omkring 6 km fra centrum.  Så vi tog bussen derud. Køreturen var på omkring 40 min. Det er jo dejligt nemt at finde den rigtige bus med GoogleMaps.

Turen ud til tv-tårnet var en oplevelse i sig selv.
Hvor Vilnius bymidte er hyggelig, kom vi hurtigt væk fra de hyggelige små gader og ud til høje, trøstesløse lejlighedsbygninger i bedste sovjet stil. Og dem var der mange af.

Bussen vi kørte derud i var rimelig moderne. Men bussen vi kørte tilbage til centrum i, var som taget ud af et museum. Den kunne sagtens ligne noget fra sovjet-tiden også.

TV-tårnet var lukket, da vi nåede frem

Der er var ikke nogen skiltning til tv-tårnet, da vi stod af bussen. Men det havde vi heller ikke behov for, for man overser jo ikke ligefrem et tårn på 326 meter. Det er Litauen højeste bygning.

Da vi nåede hen til bakken, som tårnet står på, havde vi svært ved at finde ud af, hvordan vi kom hen til en indgang til tårnet. Vi gik op af en trappen og fulgte en brolagt sti. Men efter lidt tid, var det tydeligt, at den ikke gik over til selve tårnet, blot langs med det.
Så prøvede vi at følge hegnet rundt om tårnet. Et eller andet sted måtte vi jo komme til en engang.

Endelig så vi et skilt til tv-tårnet, så det fulgte vi.
Og så kom vi endelig frem til en indgangsdør. Men foran døren var der sat afspærringstape op og skilte om, at man ikke måtte gå ind.

Skuffelsen var stor!
Nu havde vi brugt tæt på en time på at komme dertil. Og havde været sultne i lang tid, så vi havde virkelig set frem til at komme op på restauranten og få noget frokost.

Men det virkede overhovedet ikke muligt nu.
Vi stod sultne i bindende minusgrader og mistede ret hurtigt humøret.

Men mens Dennis og Cecillie stod og konsulterede vores god ven Google for, hvor vi så kunne få noget mad, fik Bente og jeg øje på nogle mennesker, der kom ud af en kælderdør.
Så måtte vi selvfølgelig ned og se, hvad det var. Og minsandten om der ikke stod “Visitor entrance”.

Så kunne vi pludselig alligevel komme ind i tårnet.

Du skal kigge efter statuen på billedet. Når du så stiller dig med ryggen mod tårnet og kigger direkte på statuen, så har du en trappe på højre side, som du skal gå ned ad. Så kommer du til indgangsdøren, på billedet.

Inde i tv-tårnet

Der var ingen kø til at komme ind i tårnet. Vi gik direkte hen til og betalte for vores indgang.
Som vi oplevede alle steder i Vilnius, har tv-tårnet også en gratis garderobe, hvilket jo er ret prisværdigt, når man kommer i skibukser og de varmeste jakker man ejer.

På 1. sal er der en udstilling om, da Litauen løsrev sig fra Sovjetunionen i januar 1991. Der udspillede sig nemlig nogle frygtelige begivenheder ved tv-tårnet, hvor 13 frihedskæmpere blev dræbt af sovjetiske tropper. 3 blev kørt over af kampvogne, og de andre døde af skud.

Vi var dog ikke inde og se denne udstilling. Vi gik direkte hen og tog elevatoren op til restauranten, som ligger på platformen 165 m oppe i tårnet.
Det susede noget i ørene, mens vi kørte derop.

Restauranten i Vilnius tv-tårn

Da vi trådte ud af elevatoren blev vi mødt af, at alle bordene stod på en platform langs med vinduerne, og platformen drejede så rundt. Så når man satte sig ved et bord, ville man i løbet af de næste 50 minutter komme hele tårnet rundt og dermed se hele udsigten.
Det var virkelig en fin måde at vise hele udsigten på.
Flere har fortalt mig, at det skulle være på samme måde i Berlin. Men der er vi aldrig gået ind – på grund af for lang kø. Så det har vi ikke syntes, var ventetiden værd.

Her i Vilnius var der som sagt ingen kø overhovedet!
Det skal dog siges, at vi kom kl. 14-15 stykker. Og der sad faktisk mennesker ved en del af bordene. Så måske man skal reservere, hvis man vil være der lige ved “almindelig” spisetid. Men jeg tror nu godt, at jeg ville turde tage chancen. Der er mange borde.

Vi blev anvist et bord, og satte os.
På vinduerne var der sat klistermærker, der viste hvad vi kiggede på i dette vindue. Og så lå der en brochure på bordet, der forklarede nærmere om udsigten.

Dennis havde lige en opringning, han skulle have klaret, så han satte sig på en bænk tæt på elevatoren – altså i området uden for platformen. Børnene syntes at det var en fest, at vores bord “kørte fra far”, så vi pludselig ikke kunne se ham mere.
De syntes også, at det var vældigt sjovt, når vi var ud for toilettet. Så gik de på toilettet. Og når så de kun ud igen, så var vi jo væk.

De var desværre rigtig lang tid om komme med maden. Så vi nåede faktisk 2 omgange rundt i hele tårnet. Så var vi nu også ved at have oplevet det.

Maden var fin, og der var litauiske retter imellem. Jeg fik nogle litauiske kogte kartoffelpandekager med kødfyld. På menukortet var der også 2 slags sandwiches. Den ene slags var med almindeligt brød. I den anden slags var der det samme fyld, men brødet var skiftet ud med vafler. Der var også “almindelige” ting på menukortet som burgere og salater.

Det blev 64 EUR for os 6 at spise frokost med drikkevarer. Retterne kostede mellem 6-9 EUR, sodavand kostede 1,5 EUR og ølene kostene 4 EUR for en halvliters fadøl.

Da vi først kom os over skuffelsen og det rent faktisk lykkedes os at komme ind i tv-tårnet, blev det til en rigtig god og sjov oplevelse, som vi klart vil anbefale at opleve, hvis du er i Vilnius.

Lidt gode informationer

• Så vidt vi kunne finde ud af, så er restauranten og observationsdækket det samme.
• Du skal købe entrebilletter for at komme op til restauranten, også selvom du spiser i restauranten.
• Du kan læse om indgangs priserne her.
• Tårnets adresse er: Sausio 13-osios st. 10 Vilnius
• Du kan læse om åbningstiderne her.

Vi var i Vilnius i februar 2019. Og børnene var 8 og 6 år.