Et blæsende og underholdende stop ved Storebæltsbroen

Storebaeltsbroen_2

I dag fik vi en sjov lille oplevelse, da vi blev ramt af en pludselig indskydelse på en køretur, der ikke var helt så sjov. Så vi tog ud og så Storebæltsbroen “nede” fra.
Og ikke mindst fik børnene mærket, hvor stærk vinden egentlig er, når mor og far snakker om, at det blæser oppe på Storebæltsbroen. Det kan godt være svært at forholde sig til på bagsædet. 
Det tog kun omkring 15 minutter (inkl. toiletbesøg). Men alligevel snakkede vi meget om det bagefter, og jeg tror, at børnene også vil huske det i lang tid. Det er sådan nogle små stop, som vi synes køreture sjove.

Vi skal afsted, før Storebæltsbroen bliver lukket!

Jeg vågnede d. 1. januar…en lille smule træt…Men pludselig var jeg lysvågen.
For jeg kunne høre at det blæste ret meget. Og vi befandt os i Vejle, og det var ret vigtigt, at vi kom hjem til Hvidovre samme dag. Så jeg fik straks tændt for internettet og tjekket Storebælts hjemmeside. Og ganske rigtigt. Der var risiko for, at broen ville lukke kl. 12 på grund af storm.
Så jeg fik familien i gang og vi pakkede hurtigt bilen og der blev ikke den tid til hygge med de venner vi var hos, som vi plejer d. 1. januar.

Selvom det rev en del i bilen, mens vi kørte, gik alt godt, og vi nåede broen kl. 11.30. Køreturen over var også ok, når bare jeg holdt godt fast i rattet.

Men børnene havde det ikke helt godt. De havde selvfølgelig ikke fået sovet ret meget i nat, og det var ikke helt nemt at holde bilen stille, når vi kørte. Så det “vuggede”, når vi kørte. Og nu snakkede begge drenge om ondt i maven…
Så vi besluttede at gøre et holdt, når vi kom over broen.

Læs også: Et hus på hovedet !?! Et underholdende stop på køreturen hjem gennem Tyskland

Mens vi var oppe på broen kunne vi kigge ned på et kæmpe containerskib. Bølgerne det blev mødt af, var så høje, at de gik over skibets stævn. Godt vi ikke var dernede.

Storebaeltsbroen_1
Men vi fik også øje på, at ved Korsør, var der nogle mennesker, der stod helt ude på en lille tange og blev blæst igennem. Der måtte vi ned.

Vi blev rusket godt igennem af vinden

Vi så på Google Maps at der var et sted, der hed “Isbådsmuseet”. Det kørte vi mod. Og det var præcis det sted, vi havde set fra broen.

Vi steg ud af bilen og blev nærmest blæst omkuld.
Vinden var vildt stærk!
Storebaeltsbroen_3

Vi lavede ikke meget andet end at gå ned til vandet, og prøve at lade være med at blive blæst omkuld. Men det var faktisk også ret sjovt.

Og så kan man jo ikke lade være med at blive lidt benovet over, hvor stor Storebæltsbroen er, når man står tæt på og kigger på den.

Det var et sjovt hurtigt stop, der gav god stemning i bilen videre på køreturen.
Oplevelser behøver ikke være en stor ferie til langbortistan. Det kan lige så vel være lige rundt om hjørnet.

Vi var forbi Storebæltsbroen i Januar 2019.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Twitter. Så får du også updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *