Hannover Zoo – en af de virkelig gode zoologiske haver

For et par år siden, var vi køreferie. Og da vi så skulle køre hjem fra Frankrig, ville vi gerne gøre turen sjov, i stedet for bare at få den overstået. Så vi stoppede i Hannover Zoo, som vi havde fået anbefalet af nogle venner. Den lå ikke helt på vores vej, men de havde fortalt så ivrigt om den, at vi gerne tog en lille omvej. Og vi fortrød ikke et eneste øjeblik!

Hannover zoo hedder “Erlebnis Hannover Zoo”. Og det er virkelig en oplevelse zoo. Man går ikke bare rundt og kigger på dyrene, som i de fleste zoologiske haver.

Allerede ved indgangen havde de tænkt på at underholde lidt. Her var et stort kaninbjerg/landskab, hvor børnene kunne hygge sig med at kigge på kaninerne, imens forældrene stod i kø til billetter – eller som i vores tilfælde, at jeg lige havde glemt noget i bilen og måtte løbe tilbage…

Hannover Zoo

Vi fik udleveret et langt program med fodringstider, der var planlagt, så hvis man fulgte en bestemt vej gennem haven, kunne man stort set se alle sammen. Men der gik nu ikke lang tid, før vi glemte fordringerne. For man kunne gå ind til pelikanerne, og nærstudere dem og måske endda røre dem. Og det er altså en stor fugl at kigge på, når man er 3 og 4 år.

Hannover Zoo

Senere var vi ude og “sejle” i en safari båd. Her sejlede vi / blev trukket rundt og så dyrene på savannen. Det var en virkelig god oplevelse, at se mange forskellige dyr leve sammen i meget naturlige omgivelser for dem. Det føltes ikke som om, at man var i en zoologisk have.

Hannover Zoo

Det vi husker allermest fra Hannover Zoo, var deres store dyreshow. De havde et stort bassin med søløver i, og fortalte en historie med hjælp fra søløverne. Der var endda store bølger i bassinet, der gjorde historien endnu mere spændende.
Pludselig under showet kom der en ørn flyvende hen over publikum. Det var vildt at sidde lige under sådan en stor fugl og kunne høre den og mærke suset, når den fløj forbi os. Den fløj frem og tilbage flere gange. Men én gang gik det galt, og den kom til at lande på en mand fra publikum. Der lød et højt skrig fra fuglen og manden havde fået en flænge i sin t-shirt. Så fik ørnen lov til at hvile sig efter den oplevelse.
Kom i god tid, hvis I vil se showet i højsæsonen. Der er mange, der gerne vil se det!

Selvfølgelig gik vi til tider også “bare” rundt og så på dyr, som man gør i almindelige zoologiske haver. Men der var mange gode oplevelser. Og dyrene så ud til at have det ret godt.

Til sidst spiste vi frokost ved en stor legeplads. Her blev Mikkel desværre stukket af en bi. Så syntes vi, at det var ved at være på tide at komme i gang med den sidste del af køreturen hjem til Danmark.

Informationer

  • Alle oplevelser er gratis, når man har betalt indgangsbilletten
  • Indgangsprisen er lidt billigere, hvis du køber online
  • Hannover Zoo’s hjemmeside
  • På Hannover Zoo’s hjemmeside linker de også til en hjemmesiden om trafiksituationen. Vi har nu ikke prøvet at bruge den. Men det er jo rart at kunne se, hvor der er vejarbejde, før man starter på turen. Vi plejer nu mest at bruge Google Maps.
Tags der bruges i dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For et par år siden, var vi køreferie. Og da vi så skulle køre hjem fra Frankrig, ville vi gerne gøre turen sjov, i...
" />