Berats gamle bydel er Unescos Verdensarvsliste.
Den gamle bydel stammer fra den osmannisk tid. Og eksisterer stadig i dag, fordi det albanske kommunist parti ville beholde Berat som en museums by.
På toppen af et lille bjerg, ligger Berats borg.
Vi boede inden for borgen, hvor der en hel lille by med bl.a. guesthouses og restauranter.
Køreturen op til borgens port var en ret stejl tur.
Faktisk var asfaltvejen op ad bjerget til opstarten af opkørslen, noget af det bedste vej vi har kørt på i Albanien.
Der stod at det var støttet af EU. Det har vi oplevet ved flere turiststeder her i Albanien.
Men opkørslen på selve bymuren var jo en gammel vej, der var lavet til æsler, ikke biler. Så den var virkelig stejl. Faktisk var det, det eneste sted vi brugte 4-hjulstræk i Albanien. Men jeg tror nu også, man kunne komme op, uden at bruge det. Men nu havde vi det jo, så skulle det da også bruges…
Og da vi kom over mod vores overnatningssted, blev vejen også meget smal.
Men på en eller anden måde, er der altid plads til biler i Albanien.
Man kunne vist heller ikke køre meget længere ind i selve borgen, end her.
Vi skulle bo inden for borgen i et guesthouse.
Indgangen til vores overnatning var rigtig fin.
Vi havde et lidt mørkt værelse i kælderen – eller faktisk den tidligere stald.
Men så var der jo også lidt mere køligt, hvilket vi bestemt ikke klagede over.
Vores vært foreslog, at vi først gik en tur heroppe i byen og på borgmuren. Og så derefter gik ned og spiste i den lavere del af byen. For der ligger en større by-del af Berat neden for bjerget, som er i samme fine osmaniske og hvide stil.
Men vi ville gerne slappe lidt af, så vi blev oppe i borg-byen hele dagen.
Faktisk blev vi lidt skuffede, da vi gik rundt på muren om borgen. Det var jo “bare” en ruin.
Men med en virkelig flot udsigt.
Det var bare det, at vi havde forventet en levende by.
Da vi så gik videre, kunne vi konstatere, at det kun er nogle af husene, der ikke bliver brugt. Langsomt som vi gik rundt, blev byen mere livlig.
Alle husene ser oprindelige ud, og heldigvis er de fleste pænt vedligeholdt.
Da vi blev sultne, fandt vi en rigtig hyggelig restaurant med smuk udsigt og lækker lokal mad fra Berat.
Her sad vi og nød udsigten og spillede kort i ret lang tid.
Og vi konstaterede at alle retterne på menukortet, der hed noget med “Berat”, havde ost i sig på den ene eller anden måde. Men ost smager jo også godt.
Bagefter gik vi ned til byens indgangsport, hvor der også var en græsplæne/plads.
Det var ved at blive aften, og som ved mange turiststeder, kommer der en særlig stemning, når dagsturisterne tager hjem, så der bliver lidt mere roligt.
Nu begyndte der at komme liv med børn, der spillede bold på græsplænen.
Vi satte os oppe på borgmuren og så den smukke solnedgang, mens vi også kiggede på børnene og det der nu var af byliv.
Tilbage ved vores overnatning, opdagede vi at man kunne gå op på 1.sal, hvor der var en terrasse med en fin udsigt.
Og da børnene gik i seng, fik værten fat i Dennis og tilbød ham noget hjemmelavet hvidvin. Så vi tilbragte noget tid med at snakke med ham og høre, om hans families liv i Berat.
De har haft huset i 4 generationer. Og aner ikke, hvor gammelt huset er.
Vi havde en hyggelig eftermiddag/aften i Berat.
Er man lidt mere eventyrlystne end vi lige var den dag, tænker jeg, at man skal følge vores værts råd om også at tage ned i den lave bydel af Berat. Det er faktisk den del, man oftest ser på billeder, taget af Berat. Hvor billedet så er taget oppe fra borgen.
Her skulle også være et godt museum om Berat.
Vi var i Albanien i 2023 og børnene var 11 og 12 år.
Før vi tog til Berat på vores rundrejse i Albanien, var vi ved Lumi Shales: Lumi Shales – en lille oase midt i de Albanske Alper
